Her finder du den smukkeste natur i Alaska

Alaska
Denali National Park er med rette det mest berømte naturområde i Alaska. Foto: Christoph Strässler, CC BY-SA 2.0

Alaska råder over nogle af verdens smukkeste naturområder – ikke mindst i foråret, og vi vover pelsen med et par bud på de allerstørste naturoplevelser, du kan få i USAs nordligste stat.

Naturen i Alaska er overvældende. Et vidtstrakt vildnis af nærmest uberørte landskaber, som kan udforskes gennem vandring og åbner for muligheder for aktiv ferie af højeste karat. Her føler man sig nemt meget lille – den smukke og rå natur sætter tingene i perspektiv. Der er mange utroligt skønne steder, og det er svært at pege på nogle frem for andre. Men der er alligevel nogle klassikere, man ikke kommer uden om:

1. Denali National Park

Det mest berømte naturområde i Alaska er Denali National Park. Faktisk er denne park berømt i hele USA og Nordamerika – og berømmelsen er fuldt ud fortjent.

Stolt knejser bjerget Mount McKinley over nationalparken som det naturlige højdepunkt. Faktisk er bjerget det højeste i hele Nordamerika. Landskabet er i det hele taget bjertagende i Denali National Park med en flot variation af planteliv.

Også dyrelivet er enestående i Denali National Park med bjørne, ulve, elge og mange, mange andre dyr. Der er mulighed for at komme med officielle parkbusser rundt og opleve flere af dyrene ved selvsyn.

2. Mendenhall Glacier

Alaska har mange gletsjere, og det er svært at fremhæve en særligt frem for andre, da de hver især har noget enestående at byde på. Har man mulighed for det, skal man selvfølgelig se et par stykker eller flere.

Gletsjeren Mendenhall Glacier er en af de lettere at komme frem til. Her kan man køre hele vejen frem til gletsjerens kant. Selve gletsjeren er næsten 20 kilometer lang og smyger sig gennem et blændende smukt landskab.

Ved Mendenhall er der seks vandreruter i forskellig sværhedsgrad – for øvede kan West Glacier Trail anbefales. Der er også mulighed for at lære noget hvis du stopper på besøgscentret, hvor der er udstillinger og kikkerter med mere.

3. Kenai Fjords

Nationalparken Kenai Fjords er nok en tand mindre berømt end Denali, men Kenai Fjords er et utroligt spektakulært naturområde rigt på både gletsjere, øde kyststrækninger og – som navnet antyder – langstrakte og storslåede fjorde.

Det er her, man kan opleve den store brune bjørn fiske efter laks i det iskolde klare vand. Det er vild, rå natur. Det ser man også ved, at kulturen her må “give op”. Både Highway 1 og Alaskas jernbane slutter her i nærheden. Nu er du i vildmarken.

Find mere information om Alaska på statens officielle turisthjemmeside.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere