5 af verdens billige rejsemål

Strand på Algarve
Algarve er ét af de rejsemål i Europa, som stadig ikke koster så meget

Drømmer du om en eksotisk rejse, der ikke sprænger budgettet? Nogle af verdens smukkeste rejsemål er heldigvis også de billigste. Se her, hvor i verden, du får mest for pengene.

Det er ikke kun prisen på flybilletten, som er afgørende for, hvor det er billigst at holde ferie. Ofte kan selv fjerne rejsemål i sidste ende være det billigste valg, når omkostningerne til hotel, mad osv. inkluderes i regnestykket.

Herunder får du vores bud på en håndfuld spændende rejsemål – nære og fjerne – som alle kendetegnes ved et lavt prisniveau.

Vietnam

Vietnam er stadig uberørt af masseturismen, og med nogle af Asiens bedste strande, spændende kultur samt ikke mindst særdeles lave priser er det en oplagt kandidat til et af verdens billigste rejsemål.

Oplev det smukke land, mens det endnu er uforstyrret og nyd godt af et prisniveau, der ikke findes i nogen europæiske lande.

Se rejser til Vietnam her.

Thailand

Thailand er allerede et af danskernes favoritrejsemål i vintermånederne, og det lave prisniveau er uden tvivl en af grundene. Ikke blot byder landet på et væld af idylliske badestrande; det er også muligt at leve komfortabelt i ferien uden at vælte feriebudgettet. Du skal typisk ikke betale mere end 2-300 kr. for et godt hotelværelse og en restaurantmiddag kan fås fra kun 30 kr.

Se rejser til Thailand her.

Sri Lanka

Øen Sri Lanka i det Indiske Ocean byder på en fantastisk variation i natur med alt fra lange sandstrande til frodige, grønne bjerge. Dertil kommer et mangfoldigt dyreliv, buddhistiske templer, kæmpe teplantager og naturligvis ikke mindst en venlig og imødekommende befolkning.

Selv om Sri Lanka har været et kendt rejsemål i ligeså mange år som mange af de andre populære lande i Sydøstasien, er landet langt mindre overrendt. Finder du en billig flybillet hertil, har du klaret den største post på budgettet, da både overnatning og mad er meget billigere end det kendes fra europæiske rejsemål. En god middag på et fint hotel koster for eksempel sjældent over 75 kr.

Se rejser til Sri Lanka her.

Mexico

Stadig flere danskere får i disse år øjnene op for Mexico som vinterrejsemål. Unikke kulturelle og historiske seværdigheder kombineret med caribiske bounty-strande er da også i sig selv grund nok til at rejse til Mexico på ferie.

Endnu et plus er dog det lave prisniveau, hvor mad og drikke er et stykke under europæisk niveau. Til gengæld trækker sikkerhedssituationen i landet lidt ned.

Se rejser til Mexico her.

Portugal

Har du ikke mange feriedage til rådighed, eller orker du bare ikke at starte ferien med en lang flyrejse, er der heldigvis også flere billige rejsemål tættere på Danmark. Sammenlignet med andre populære lande omkring Middelhavet er Portugal for eksempel et prisvenligt alternativ.

Er det en billig badeferie, du søger, er Portugals sydligste region, Algarve, flere gange blevet kåret til en af Europas billigste badeferie-destinationer. Du får dog også meget ferie for pengene i for eksempel hovedstaden Lissabon.

Se rejser til Portugal her.

Tags i artiklen
, ,
Skrevet af
Mere af Andreas

Italiens bedste strande

En stor del af Italiens mange lækre strande ligger ikke overraskende langs...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *