App gør udsigten fra flyet mere interessant

Udsigt fra fly
Sæt navn på bjergkæder, du passerer henover med den nye app. Foto: Benson Kua, CC.

Er du typen, som altid forsøger at få en vinduesplads i flyet? En ny app gør det nemmere for dig at identificere de byer, bjerge og floder, du flyver henover.

Udforsk Jorden fra dit flysæde

Den nye app, Flyover Country, hjælper dig ikke blot med at sætte navn på de ting, du flyver over. Den giver dig også mulighed for at læse artikler fra Wikipedia om det, du i øjeblikket passerer. En god mulighed for at imponere dine medpassagerer!

Ideen til appen fik ophavsmanden amerikaneren Shane Loeffler selv på en flyrejse. Loeffler som på det tidspunkt var geologistuderende spekulerede på, hvad det mon var for et landskab, han fløj over.

Nu har han i samarbejde med andre geologer udviklet en app, som ved hjælpe af kort og en række databaser giver brugerne adgang til en bred vifte af informationer om alt lige fra gletsjere og floder til steder, hvor man har fundet dinosaurerknogler.

Gratis at bruge

Ved at oplyse appen om den planlagte flyrute, downloades alt data på forhånd, så du ikke behøver at betale for at bruge wifi undervejs. Det er kun nødvendigt at bruge smartphonens GPS.

Folkene bag håber, at deres app ikke blot vil gøre en lang flyrejse mere interessant, men også inspirere folk til selv at studere.

“Jeg håber, at folk vil få en idé om sammenhængen mellem geologi og vejr og mennesker, og se størrelsesforholdet af tingene,” siger Amy Myrbo, en af udviklerne, til Smithsonian.com.

Bedst uden skyer

Udviklerne understreger, at appen trods navnet også er oplagt at bruge på ture på landjorden, hvor man ønsker at blive klogere på smukke udsigter.

I sagens natur får man mest udbytte at appen på flyrejsen, hvis det er om dagen og skyfrit. Men ifølge udviklerne håber de på et tidspunkt at kunne tilføje information om meteorologi og stjernehimlen. Et ter-årigt legat sikrer den videre udvikling.

Du kan hente Flyover Country-appen i både Google Play og iTunes

Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere