Kom på billige og anderledes guidede ture i Lissabon og Porto

Lissabon
Du kan komme på anderledes og billige guidede ture i Lissabon

Et par fornuftige sko, en flaske vand og et smil er alt hvad du behøver for at deltage i en af de anderledes guidede byture til fods, som guide-gruppen Pancho Tours tilbyder i Lissabon og Porto. Det er helt frivilligt om og hvor meget, du vil betale for turen.

Fokus på det lokale byliv

Turene rundt i Lissabon og Porto adskiller sig fra traditionelle guidede ture ved, at der først og fremmest fokuseres på at fremvise de dele af de portugisiske storbyer, som turister normalt ikke oplever, og som viser det ægte Portugal. Forvent derfor ikke at besøge museer og andre traditionelle turist-seværdigheder, men derimod at opleve de charmerende kvarterer, mens guiden fortæller om byens historie. Formålet er at vise det lokale byliv, som ikke alle turister får lejlighed til at opleve.

Mere intim og personlig guide-form

Om målgruppen siger David Barata fra Pancho Tours “Folk rejser på et lavt budget og ønsker at opleve byerne, de besøger, på en mere personlig, intim, mindre turistet og ikke mindst billigere måde”, og fortsætter: “Denne service er gratis, vi opkræver ingenting, men selvfølgelig siger vi ikke nej til drikkepenge, som afhænger af den enkelte deltagers tilfredshed”.

Du kan læse mere om Pancho Tours´ guidede ture her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere