De klassiske storbyer i USA

De amerikanske storbyer har én ting til fælles. En stærk puls og et hektisk liv – men de er også meget forskellige. Selvom USA’s store byer er yngre end Europas, kan man med fuld ret betegne flere af dem som klassiske storbyer.

New York City

New York er USA’s suverænt største by og storby per excellence. Og selv i en verden hvor flere og flere storbyer ser dagens lys, formår New York til stadighed at være blandt de mest interessante.

Hvis man kun besøger én storby i USA, så er New York det oplagte valg. Byen er ikonisk og nærmest indbegrebet af en kosmopol. Byens fortid bugner med lyse og mørke kapitler, og den skriver til stadighed verdenshistorie.

I New York er det først og fremmest Manhattan med de mange imponerende skyskrabere og den legendariske Central Park, der vækker genkendelsens glæde, og der er nærmest ingen ende på mulighederne for teater og andre former for kulturel underholding her.

Chicago

Chicago er en arkitektonisk perle, og hvad flotte skyskrabere angår, overgås Chicago kun af New York. Men hvor New York er ekstremt kosmopolitisk, så er Chicago mere helt sin egen med én gennemgående stemning og atmosfære i hele byen.

Nattelivet i Chicago er verdensberømt – og med god grund. Her finder du jazzklubber af højeste kvalitet, og der er virkelig stil over byen. Der er noget elegant over Chicago, som få andre storbyer kan matche.

På nogle måder kan man sige, at Chicago ikke helt er fulgt så meget med tiden, som andre af USA’s storbyer. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Chicago giver indtrykket af en storhedstid i USA, som måske ikke længere helt er alle vegne.

Los Angeles og San Francisco

Også USA’s vestkyst kan byde på storbyferie i topklasse. Særligt Californien, hvor USA’s næststørste by, Los Angeles, er at finde. Denne by er meget anderledes end New York og Chicago. Meget mindre high rise, men til gengæld meget større af udstrækning.

Los Angeles er meget forskelligartet i de mange byområder, hvor flere af områderne nærmest virker som små selvstændige byer. Der er områderne langs stranden. Så er der Hollywood oppe i bakkerne, og der er downtown. Hvert område med sine egne særpræg og charme.

En anden af Californiens byer fortjener også omtale, når snakken går på USA’s klassiske storbyer – nemlig San Francisco. Byen er ikke helt så stor som de andre nævnte, men den har en helt særlig afslappet stemning og er velsignet med fantastiske omgivelser og vartegn.

Storbyferie med Signatours

Det er både nemt og billigt at bestille din storbyferie online og booker du en samlet pakke med fly, hotel og evt. transfer er du naturligvis dækket af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden. Hos Signatours Rejser tilbyder vi storbyrejser med alle flyselskaber, både lavprisselskaber som. f.eks Norwegian og almindelige rutefly som f.eks. SAS og Lufthansa. Alle hoteller i storbyerne er nøje udvalgt og har gode anmeldelser med minimum 4 stjerner hos Tripadvisor

Læs mere om ferie i en storby i vores rejsetema

Mere af Lars Henriksen

Mad og drikke i Basilicata-regionen

Den typiske mad i Basilicata-regionen i Italien er enkel og velduftende og...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *