En dag for hele familien i Marineland ved Antibes

Marineland ved Antibes
Marineland ved Antibes

Marineland ligger lige uden for Antibes og er en stor oplevelse for hele familien. I den flot anlagte park finder du pingviner, sæler, isbjørne, delfiner, hajer og mange andre dyr med forbindelse til havet. Her kan du sagtens få en hel dag at gå med at studere alle de forskellige dyr.

Haj-tunnel

I det store akvarium med hajer, kan du komme helt tæt på dyrene, ved at gå igennem en såkaldt hajtunnel med flere forskellige typer af hajer. En af de største oplevelser i parken er at se det fantastiske spækhugger-show, hvor de store dyr viser deres kunstner i akrobatiske spring. Det er utroligt, at man kan få disse store hvaler til at adlyde, blot for en spand fisk. Husk paraplyen, hvis du vælger siddepladser nærmest bassinet, de er nemlig ikke blege for at sende en kaskade af vand ud over publikum.

Marineland ved Antibes
Der er mange spændende aktiviteter og shows i marineland, her delfinshow…

Delfinshow

Også delfinernes show er et kapitel for sig. Deres kunnen vil ingen ende tage – de performer med kunstneriske spring, saltomortaler i luften synkront med hinanden og optræder med deres menneske-trænere i vandet. Efter endt show er det muligt at møde delfinerne på helt nært hold. Dette skal man dog bestille tid til ved indgangen til parken og prisen er ca. € 69 pr person.

I parken findes flere forskellige muligheder for køb af mad, drikke og ikke mindst souvenirs.

Interesseret i en rejse til Frankrig?

Så kan du se alle rejser til Frankrig med Escapeaway her med masser af håndplukkede hoteller at vælge imellem.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere