Eventyr og mystik i Sintra

Quinta da Regaleira
Quinta da Regaleira emmer af eventyr. Foto: Raja Sen - Unsplash

På en rejse i 1866 blev vores egen H.C. Andersen så imponeret over Sintra, at han skrev: “Den smukkeste og meest besjungne Deel af Portugal er unegtelig Cintra.” Beskrivelsen holder også i dag. I de frodige omgivelser vil du kunne mærke historiens vingesus og lade dig fortrylle af Sintras charme med eventyrlige slotte.

Bor du på et af de hoteller, som Escapeaway har håndplukket i Sintra, kan du udforske området i ro og mag. Sintra ligger desuden blot en kort togtur fra fra Lissabon. Sintra er derfor også et oplagt udflugtsmål på en storbyferie i den portugisiske hovedstad.

Quinta da Regaleira indbyder til afslappede slentreture. Foto: 777 SUnsplash

Overraskelser og mystiske symboler i Quinta da Regaleira

Quinta da Regaleira er som taget ud af et eventyr. Dette palads, som er omgivet af en stor park, finder du tæt ved Sintras historiske centrum. Det er et ekstraordinært sted. Her gemmer sig underjordiske tunneller, mystiske grotter, ærefrygtindgydende kapeller og mange andre spændende oplevelser for både børn og voksne.

Parkområdet, som først blev åbnet for besøgende i 1997, har i tidens løb har flere forskellige ejere. Det var den brasiliansk-portugiske kaffe-millionær Antonio Augusto Carvalho Monteiro, der skabte Quinta da Regaleira, som den fremstår i dag. Han var datidens rigeste person i Portugal. Han hyrede i starten af 1900-tallet den italienske scenograf Luigi Manini til at designe et af Sintras mest unikke og dramatiske bygningsværker. I dag er Quinta da Regaleira sammen med det øvrige “kulturelle landskab” i Sintra optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Paladset er et fascinerende arkitektonisk sammensurium af stilarter. Ikke mindst parken er fyldt med overraskelser og mystiske symboler, som efter sigende har alkymistiske betydninger og henvisninger til tempelridderordenen.

Den dybe brønd er en af parkens mest populære attraktioner. Foto: Paulo Valdivieso, CC BY-SA 2.0

Brugt til hemmelige ritualer

Quinta da Regaleira vil vække eventyrlysten i dig. Hele familien kan bruge lang tid på at afkode de mange symboler i paladset og parken. Følg for eksempel trappen der snor sig spiralformet ned til bunden af en dyb brønd. Herfra fører en mørk, labyrintisk tunnel videre til en hemmelig sø med et brusende vandfald.

Brønden har aldrig været brugt til at samle vand. I stedet brugte Carvalho Monteiro efter sigende brønden til optagelsesritualer i en hemmelig orden, der var inspireret af tempelridderne. Da den brasilianske kaffe-millionær fik den særprægede brønd bygget, var det ganske vist allerede flere hundrede år siden, at tempelridderordenen var blevet opløst. Men når du står nede i bunden af brønden, virker det som de perfekte omgivelser til middelalderlige ritualer og traditioner.

Giv dig selv god tid til at udforske brønden, stier og tunneler i parken, før du begiver dig videre til de mange andre seværdigheder i Sintra. Du kan eventuelt slutte dit besøg af med en af de traditionelle portugisiske kager, der serveres på stedets lille café.

Palacio da Pena
Palacio da Pena. Foto: Jean Carlo EmerUnsplash

Farverigt torneroseslot

Du kan godt bruge et par timer på at udforske Quinta da Regaleira. Især hvis du slår dig ned på en bænk i skyggen for at nyde parkens fredfyldte atmosfære. Bliv dog ikke siddende alt for længe, for der er meget mere at se og opleve i Sintra.

Et absolut højdepunkt er det imponerende Palacio de Pena, der troner majestætisk på toppen af Serra de Sintra-bjergene. Dette farverige palads, der blander elementer af gotisk, renæssance og maurisk arkitektur, er også som taget ud af et af H.C. Andersens eventyr. Med sine tårne, terrasser, og fantastiske udsigter, er Palacio de Pena et ikonisk vartegn for Sintra.

En anden bemærkelsesværdig seværdighed er det fantastiske Palacio Nacional de Sintra. Det har en historie, der strækker sig over otte århundreder. Dette imponerende slot kombinerer ligeledes forskellige arkitektoniske stilarter. Det er desuden kendt for sine karakteristiske to skorstene og den prægtige Sala dos Brasões (Våbensalen). Her kan besøgende beundre vægmalerier, forgyldte lofter og et overdådigt interiør, der vidner om Portugals royale fortid.

Palacio de monserrate
Palacio de monserrate. Foto: Alberto FríasUnsplash

Det elegante Monserrate-palads med dets botaniske have, det imponerende forsvarsværk Castelo dos Mouros (Maurerborgen) er også steder, du ikke må gå glip af på en rejse til Sintrea. Der er med andre ord grundlag for masser af spændende sightseeing her. Du kan dog også vælge at sprede seværdighederne ud over flere dage. Så er der også tid til at fordøje de mange indtryk.

Når du ikke besøger de berømte seværdigheder, er den den charmerende gamle bydel i hjertet af Sintra et godt sted at fordrive lidt tid. Her gemmer de smalle brostensbelagte gader på farverige huse og hyggelige caféer. Her kan du gå på opdagelse i butikker, der sælger håndlavede souvenirs og traditionelle delikatesser.

Et besøg på det lokale marked er også en oplevelse, hvor du kan smage på lokale specialiteter og friske råvarer. Selvom Sintra modtaget mange turister hver dag, kan du sagtens finde spisesteder, hvor de sætter en ære i at servere traditionel portugisisk mad.

Maurerborgen, der stammer fra det 8. og 9. århundrede. Foto: Bobby RaheUnsplash

Besøg Sintra på udflugt fra Lissabon

Er du på storbyferie i Lissabon mere end et par dage, bør Sintra stå højt på din ønskeliste over udflugtsmål. Den ligger bare 25 kilometer mod vest og har mere rigeligt at se til en heldagsudflugt!

Du kan tage toget fra Rossio-stationen i centrum af Lissabon. Det kører normalt flere gange i timen fra tidlig morgen til sen aften. Afhængigt af hvor mange stop der er undervejs, tager turen til Sintra kun 30-40 minutter. I Sintra er der busser. Har du ikke noget imod lidt sved på panden, kan du gå rundt til de fleste seværdigheder.

Book din rejse til Sintra med Escapeaway

Vil du have god tid til at udforske Sintras seværdigheder, når der er færrest turister? Det er der typisk først og sidst på dagen. Derfor kan du med fordel booke et af de hoteller i Sintra, som Escapeaway har i programmet. De er ligesom alle de andre hoteller og ferieboliger i vores program omhyggeligt udvalgt. Et af de vigtigste kriterier er, at de har gode anmeldelser fra tidligere gæster.

Vil du lave en rundrejse, hvor du bor på forskellige hoteller undervejs, er det nemt at arrangere hos os. Sidst, men ikke mindst, kan du også bruge vores søgemaskine til hurtigt at finde de billigste flybilletter til rejsen.

>> Se alle rejser til Sintra med Escapeaway

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere