Fejr sankthansaften med manér i Porto

Fyrvaerkeri
Festens højdepunkt er det store fyrværkeri. Foto: Feliciano Guimarães, CC BY 2.0.

Hvor sankthansaften i Danmark traditionelt er en forholdsvis stille affære med bål og hekseafbrænding, fejres Johannes Døberen i Porto med en af Portugals største gadefester.

São João festivalen – gadefest i Porto

Ved midsommer fejrer adskillige byer rundt om i Portugal Johannes Døberen, men festivalen i Porto, Festa de São João, er i en klasse for sig. Festivalens historie går flere århundreder tilbage og er ligesom i Danmark en sammenblanding af hedenske og kristne skikke.

Om aftenen den 23. juni fylder tusindvis af feststemte mennesker storbyens gader med parader og dans til langt ud på natten. Udover bålafbrændinger inkluderer de lokale skikke denne aften blandt andet at daske hinanden kærligt i hovedet med bløde plastikhamre og opsendelse af små papirballoner med ild.

God mad og fyrværkeri

Hele byen summer dog af forventning og forberedelser i adskillige uger op til den 23. juni. På aftenen er festlighederne især koncentreret omkring Portos gamle bydele og bymidte, hvor der i løbet af aftenen er masser af live musik og overalt er opstillet boder, hvorfra der traditionen tro denne aften serveres grillede sardiner eller ‘caldo verde’, en suppe med lamme- og fårekød.

Hvert år tiltrækker festen tusindvis af besøgende, som sammen med de lokale fylder gaderne. Festens højdepunkt er ved midnat, hvor indbyggernes samles langs Douro-floden ved byens vartegn, Dom Luís broen, for at beundre et stort fyrværkeri.

En måned med festivaler i hele Portugal

Rejser du til Portugal i juni, er det ikke kun i Porto, du har chancen for at opleve og deltage i festivaler. Tidligere på måneden holder Lissabon en tilsvarende stor fest, Santo Antonio festivalen, hvor indbyggernes om aftenen den 12. fejrer byens skytshelgen Sankt Anthonius.

Husk også at Porto dagen efter sankhansaften, den 24. juni, afholde den traditionsrige Rabelo-regatta. Her sejler de smukke træbåde om kap fra Foz til Ponte D. Luís. Bådene, som normalt ligger og vugger malerisk på Dourofloden, blev i sin tid brugt til at fragte portvin fra den øvre Douro-dal ned til Vila Nova de Gaia.

Tags i artiklen
,
Skrevet af
Mere af Mikkel H

Cataplana – smagen af Algarve

Vil du krydre ferien i Algarve med spændende madoplevelser, er det et...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *