Nemmere at holde ferie med autocamper i Algarve

Landlige Algarve
Bevæger du dig ind i Algarves bagland, venter der mange charmerende landsbyer og betagende natur.

Algarve er kendt for sin smukke kystlinje, hvor mange får det meste af ferien til at gå med blot at dase i sandet ved det klare hav. Men Portugals sydligste region byder også på mange andre oplevelser – både langs kysten og længere inde i landet. De senere år er det da også blevet mere og mere populært at udforske regionen i autocamper for på den måde at få det hele med uden at skulle binde sig til ét sted hele ferien.

Nem og lovlig ferie med autocamper i Algarve

For at hjælpe den nye form form campister (og holde lidt styr på dem) lancerede man i Algarve i 2015 et rutenetværk for autocampere, som skal gøre det nemmere for turister på fire hjul at udforske regionen. Dette rutenetværk består indtil videre af 24 campingpladser og serviceområder.

Netværket “Rede de Acolhimento ao Autocaravanismo do Algarve” (RAARA) skal gøre det lettere at finde de steder i Algarve, hvis du lovligt kan gøre holdt for natten med din autocamper. Foreløbig er der fortrinsvis inkluderet campingpladser langs kysten, regionens største attraktion. Men drager du ind i regionens spændende bagland, kan du også finde campingpladser, som byder autocampere velkommen.

Du kan se hele ruten og alle de deltagende campingpladser hos Algarves officielle turistbureau her

Campervan
Autocampere er ikke noget nyt fænomen i Algarve, men deres popularitet er dog stigende. Foto: Pixabay.

Stigning i autocamper-turister

Autocamper-turismen er vokset støt de senere år i Portugal, først og fremmest i Algarve. Men selvom turisterne i autocamperne bidrager til den lokale økonomi, når de handler ind, går på restaurant, besøger seværdigheder osv., har der også de senere år været en stigende utilfredshed med den nye form for turisme at spore blandt de lokale.

Nogle steder har man således oplevet, at mange autocamper-turister vælger at bruge gratis, offentlige parkeringspladser eller parkerer for natten på steder, der ikke er godkendt hertil – sågar i følsomme naturområder.

Det nye netværk af autocamper-venlige campingpladser og serviceområder er et forsøg på at forbedre forholdene for både de besøgende og de lokale. Nogle af campingpladsejerne som er blevet optaget i det nye netværk, opfordrer til, at der samtidig gøres en større indsats for at bekæmpe ulovlig campering.

Oplev Portugal med billeje

Hvis du hellere vil nyde komforten i at bo på et hotel eller i en ferielejlighed, er billeje ofte et godt supplement til en ferie i Algarve og resten af Portugal.

Ligesom med en autocamper får du med en lejebil en meget større “aktionsradius”, og du kan udforske seværdigheder og attraktioner i dit eget tempo uden at skulle tænke på køreplaner.

Der er et bredt udvalg af biludlejningsselskaber i alle Portugals større lufthavne, som ofte er det nemmeste sted at afhente din lejebil ved feriens begyndelse.

Tags i artiklen
,
Skrevet af
Mere af Mikkel H

Palácio da Pena – besøg et af Europas flotteste slotte nær Lissabon

Sintras eventyragtige slot, Palácio da Pena, hører til et af de bedste...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *