Festival i Sintra – dans og musik i smukke omgivelser

Pena paladset i Sintra
Det eventyrlige Pena-palads i Sintra. Foto: Mark Fischer, CC BY-SA 2.0.

Hvert år afholder den smukke by Sintra nær Lissabon en festival, hvor kultur- og musikelskere har en chance for at opleve nogle af Portugals og verdens største talenter. Det er en oplagt mulighed for samtidig at udforske nogle af landets smukekste og mest karakteristiske bygninger.

Sintra – en smuk kulisse

Festivalen i Sintra, som normalt afholdes først på sommeren, nyder godt af byens smukke historiske omgivelser. Festivalen er f.eks. en unik mulighed for at opleve en koncert i et kongeligt palads. Det er nemt at rejse til Sintra, som ligger ikke ret langt fra Lissabon. Sintra har da også i århundreder været et romantisk tilflugtssted for rejsende fra hele verden, og ikke mindst tidligere udgjorde byen sommerresidens for de muslimske herskere og siden de portugisiske kongelige.

Sintra er ikke overraskende optaget på UNESCOs Verdensarvliste over verdens vigtigste historiske monumenter og natur-seværdigheder.

Musik og dans i verdensklasse

I løbet af de omkring tre uger festivalen varer, samles kendte internationale artister fra musik- og danseverdenen for at optræde ved et væld koncerter og danseopvisninger. Tidligere år har nogle af højdepunkterne blandt mange været optrædener af sopranen Ann Murray, Philharmonic de Chambre de Paris og dansekompagnier som f.eks. Ballet du Grand Théatre de Genève og det spanske Compañia Nacional de Danza. Igen i år vil festivalprogrammet helt sikkert rumme mange uforglemmelige oplevelser.

Se mere om programmet på festivalens egen hjemmeside

Quinta da Regaleira
Der er masser af seværdigheder i Sintra – her brønden ved Quinta da Regaleira, der i virkeligheden ikke er en brønd. Foto: Boris Kasimov, CC BY 2.0.

Andre begivenheder i løbet af året

Danse- og musikfestivalen, Festival de Sintra, er ikke eneste punkt på kulturkalenderen i Sintra. I slutningen af februar kan du for eksempel opleve det farverige Mardi Gras, der har lange traditioner i Sintra. I en uge fyldes byens gaderne af feststemte besøgende og lokale, der kan se flotte dekorationer, optog og koncerter. Derudover fejrer man naturligvis også ligesom i resten af Portugal en række helligedage såsom Den stille uge op til påske og Allehelgensdag den 1. november.

Rejser til Sintra

Der er mange som blot besøger Sintra på en dagsudflugt, men faktisk er den tidligere kongeby også en oplagt base for en ferie i Portugal. For det første er der ikke ret langt til Lissabon og for det andet er der ligeledes en stribe vidunderlige stranden inden for rækkevidde.

Læs mere om rejser til Sintra

Tags i artiklen
Skrevet af
Mere af Mikkel H

Se Portugal fra et tog

At rejse gennem Portugal med tog er en chance for at læne...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *