Gå på opdagelse i fortiden i forlystelsesparken Puy du Fou

Forlystelsesparken Puy du Fou
Forlystelsesparken Puy du Fou

I hjertet af regionen Vendée finder du forlystelsesparken Puy du Fou, der har middelalderen – og andre historiske perioder – som tema. Hvert år er der ca. 2 mio besøgende, der ikke syntes, at dét er gammeldags, hvilket gør Puy du Fou til Frankrigs næststørste forlystelse efter Disneyland Paris. I 2012 blev den desuden udnævnt til Verdens bedste tema-park af en amerikansk jury.

Parkens begyndelse

Parken tog sin begyndelse 1977, da en studerende (i dag politiker) og en lyd- og lysmand faldt over ruinerne til et gammel renæssanceslot i landsbyen Les Epesses og hurtigt kom på historien om en lokal familie ved navn Maupillier. Da showet, som blev kaldt Cinéscénie, der betyder scene i bevægelse, blev vist første gang i 1978 havde det ikke nogen nævneværdig succes, men det blev hurtigt ændret. I dag er det en hel mikro-industri med egne skuespillere, rekvisitører og private trænere til både hesteopvisningerne og sværdscenerne. Forlystelsesparken Puy du Fou åbnede dørene i 1989 nær den oprindelige scene til Cinéscénie, og er som sagt en af de mere populære forlystelsesparker i Frankrig.

Parken

Parken er indrettet i fire forskellige temaer: Le Bourg 1900, der minder om en lille og nysselig landsby med torveplads, autentisk bistro, butikker, hoteller, biler og minikarussel til de mindste alt sammen i Belle Epoque-stilen. Her ses bl.a. optrædener med trommespil. Le Fort de l’An Mil derimod er en vikingelandsby med små stråtækte hytter bag træindhegning, hvor man kan studere eksempelvis smedehåndværket i detaljer.

Forlystelsesparken Puy du Fou
Foruden middelalderen kan du også opleve romertiden, vikingetiden og andre spændende tidsperioder i forlystelsesparken Puy du Fou

Bag de befæstede mure ligger La Cité Médiévale, der er en middelalderlig landsby med bindingsværkhuse og farverige flag, der vejrer hen over gaderne. Her kan man se de utallige håndværksmæssige rigdomme, der siden er gået tabt. Den sidste afdeling huser Le Village XVIIIème – eller landsbyen, hvor tiden er gået i stå. Her huser hvert hus en overraskelse.

For børnene og de dyreglade

Der er naturligvis også tænkt på børnene her, bl.a. ved forlystelsen Les Jets Sauteurs, der bedst beskrives som drilagtige springvand, og som ligger midt i en velduftende rosenhave. Der er også en legeplads og en drilagtig labyrint. Og apropos rosenhave, så er naturen, der er flettet ind mellem de fire tema-områder ganske betagende med indhegning af råvildt og en pippende allè med forskellige volière, hvor i man kan se bl.a. ørn og falk.

Forestillingerne

Parken har fem live-forlystelser med hver en varighed på ca. 30-40 minutter. Forestillingerne varierer fra år til år, men omhandler alle middelalderlige (eller ældre) scenarier om hyrdinder, vikinger, gladiatorer og musketerer, og indebærer fascinerende og til tider levende rekvisitter og betagende skuespil i autentiske middelalderlige omgivelser på storslåede udendørs- og indendørsscener.

Forlystelsesparken Puy du Fou
Et af de spektakulære shows, som har har været med til at gøre forlystelsesparken Puy du Fou til den næstmest populære forlystelsespark i Frankrig

Cinéscénie

Det startede her og det slutter her. Cinéscénie er nemlig stadig bedømt til at være det bedste af det bedste show i Puy du Fou og i verden. Det foregår på en åben scene (den største i verden) bag slotsruinerne og fortæller en historie, der går 700 år tilbage og som implicerer mere end 1000 skuespillere, hundredevis af heste og 400 styks fyrværkeri pr. show. Alt foregår på fransk, men der kan skaffes engelsk eller hollandsk tale via høretelefoner. Alle skuespillerne er lokale – både børn og voksne, og deltager på frivillig basis. Showet foregår kun i højsæsonen fra juni og frem og ikke alle dage. Billetterne bestilles og betales særskilt, og indgangen foregår adskilt fra Puy du Fou.

Rejser til Frankrig

Kunne du tænke dig selv at opleve forlystelsesparken Puy du Fou? Så se alle Escapeaway´ rejser til Frankrig her med en lang række håndplukkede hoteller og ferieboliger at vælge imellem.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere