Forsvundet kontinent under ferieparadiset Mauritius

Mauritius
Mauritius gemmer på spor fra et forsvunndet kontinent

De fleste af den sydlige halvkugles landmasser var for omkring 200 millioner år samlet i superkontinentet Gondwana. Nu har forskere fundet en ny del af dette forsvundne superkontinent under den smukke ø Mauritius i Det Indiske Ocean ud for Afrikas østkyst.

Mauritia – det forsvundne kontinent

Man har længe vidst, at opløsningen af Gondwana førte til dannelsen af det, vi i dag blandt andet kender som Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, og Australien.

Nu har et hold forskere under ledelse af Sydafrikas University of the Witwatersrand påvist, at der sandsynligvis lå endnu et lille, hidtil ukendt, kontinent klemt inde mellem Indien og Madagaskar indtil for omkring 85 millioner år siden. Dette lille kontinent, som har fået navnet “Mauritia”, var omkring en fjerdedel af Madagaskars størrelse. I de efterfølgende millioner af år gik Mauritia i mindre stykker og blev spredt ud over Det Indiske Ocean, hvor det sank under havets overflade.

Beviser i form af zirkonkrystaller

Det nye bevis på at der findes et gammelt kontinent under havet er ifølge forskerne, at de har fundet zirkonkrystaller på Mauritius. Disse krystaller er ifølge forskerne for gamle til at kunne stamme fra den populære ferieø selv, som i geologisk tidsregning er en forholdvis nydannet ø.

“Mauritus er en ø, og der findes ikke sten på øen, der er over ni millioner år gammel. I studiet af øens klipper har vi imidlertid fundet stykker af zirkon, som er op mod tre milliarder år gammelt”, siger professor Lewis Ashwal til Wits University’s egen hjemmeside.

De gamle zirkonkrystaller stammer ifølge forskerne fra det gamle kontinent, som i dag ligger under Det Indiske Ocean – blandt andet under Mauritius. De gamle krystaller er blevet bragt op til overfalden af øen ved vulkanudbrud.

Flere af de andre vulkanøer i Det Indiske Ocean ligger sandsynligvis også ovenpå det forsvundne kontinent.

Hold ferie på Mauritius

Der er nok ikke mange som vil rejse til Mauritius alene for at kunne stå oven på resterne af et forsvundet kontinent. Men den billedskønne tropeø er dog i forvejen et populært rejsemål på grund af sine fantastiske strande, laguner og koralrev, frodige bjerge og ikke mindst en interessant lokal kultur med en blanding af de fransk og kreolsk.

Mauritius er endnu forskånet for masseturisme, men har adskillige førsteklasses feriesteder og hoteller. Øen er kendt som et yndet feriemål for velhavende turister, men det er stadig også muligt at finde indkvartering til et efter danske forhold rimelig lavt prisniveau.

Skrevet af
Mere af Andreas

Rejs til USA og oplev total solformørkelse

Den 21. august (2017) kan du i USA opleve et af naturens...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *