Gå på opdagelse på Île de Ré – “den hvide ø”

Ile de Re
Du spiser også godt på Ile de Re...

Île de Ré kaldes “den hvide ø” efter de traditionelle huse på øen, der er hvide og er den fjerdestørste ø i Frankrig, hvis man tæller ud fra den geografiske flade, efter Korsika, Île d’Oléron og Belle-Ile. Det er nemt at komme herud, da der er en bro, der forbinder øen for fodgængere med La Rochelle – det foretrukne transportmiddel herude er da også cyklen eller gåben. Og selvom øen har rigtig mange besøgende, har den formået at bibeholde sin stærke identitet som ø.

100 km kystlinje

Île de Ré er en flad ø, der er karakteriseret ved saltsøer og grønne græsarealer, og som er kendt for sine 100 km kystlinje, hvoraf halvdelen er sandstrande og den anden halvdel er urørt natur. Fyrtårne og de hvide huse er øens kendetegn, og her er ca. 18.000 indbyggere, fordelt på øens 10 kommuner.

Ile de Re
Lystbådehavnen på Ile de Re

Den nordlige kyst er karakteriseret af bugter, klitter, saltsøer, klippeskær og sand- og stenstrande. Det er også her man dyrker østers, som bliver synlige ved lavvande. På den sydlige kyst er der mange sandstrande og altså en langt mindre klippefast strækning sammenlignet med nordkysten. På øen dyrkes desuden vin, der bidrager til et billedskønt udseende.

Natur og historie

Jeg skrev ovenfor, at det foretrukne transportmiddel på øen er cyklen, og den anbefales i særdeleshed, da det er en oplagt måde at opleve naturen på og samtidig kunne komme omkring på, når du vil bese de traditionelle huse, besøge øens museer og møde befolkningen. På øen finder du desuden en vifte af sportsaktiviteter, der særligt knytter sig til havet – her er således mange sejlbåde – og udbydere af undervisning og udflugter med sejlbåd.

Øen rummer også historiske og kulturelle værdier. Her findes en 14 km lang mur, der er fra år 168 og som blev opført for at beskytte øen mod invasioner. I dag er den beskyttet af UNESCO for sin verdenskulturarv-værdi. Øen har i tidernes morgen været særligt værdsat for sit “hvide guld” – saltet, der desuden – i sig selv – fungerede som værn for de store militærhavne lige bag den, nemlig La Rochelle og Rochefort, der ligger i læ af øen på fastlandet.

Ile de Re
Du spiser også godt på Île de Ré…

Øen har flere museer, der bl.a. omhandler øen og dens udvikling samt dens forhold til fastlandet, men også saltsøerne og saltudvindingen. Du kan besøge fyrtårnet Phare des Baleines og nyde udsigten. Dette er særligt eftertragtet omkring solnedgang. Øen er også vellidt for sine kunstgenrer, og man har etableret en vej Route des Métiers d’Art, hvor du kan stifte bekendtskab med øens traditioner, rigdomme og indbyggere, der arbejder med smykker, silkemaleri, glaskunst og meget mere. Du finder kort over øen på det lokale turistkontor.

Rejser til Île de Ré og Poitou-Charentes

Kunne du tænke dig at besøge øen Île de Ré i regionen Poitou-Charentes? Så se alle Escapeaway´ rejser til Poitou-Charentes i Frankrig.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere