Havets kæmper besøger Algarvekysten

vågehval
Et møde med en af havets kæmper er en oplevelse, du aldrig glemmer. Foto: Arvind Govindaraj, CC BY 2.0.

De fleste af os forbinder Algarvekysten med lange, solbeskinnede sandstrande omgivet af spektakulære klippper og hyggelige badebyer. Men det er ikke kun solhungrende turister, som tiltrækkes af Portugals sydkyst. Det sker for eksempel, at der dukker spækhuggere, finhavler og vågehvaler op over bølgerne ud den smukke kyst. Det er faktisk slet ikke usædvanligt med store hvaler på de kanter, omend de normalt er ret sky og forbliver på sikker afstand.

Hvaler ved Algarvekysten

Du skal ikke forvente, at kunne se hvalerne tæt på kysten. Men tager du ud til havs, er for eksempel vågehvalen ikke mere sky, end at den er kendt for at opsøge og følge skibe.

Selvom de store hvaler er et særsyn helt tæt på Algarvekysten, tilbydes der delfin-safarier fra talrige marinaer. Flere arter af delfiner kommer således ofte ganske tæt på kysten og er man heldig, kan man på disse ture også møde nogle af de større hvaler.

Delfin ved Azorerne
Livet i havet er en af de store attraktioner ved Azorerne.

Havet en af Portugals største attraktioner

Udover de mange seværdigheder på land er der mange som rejser til Portugal for at bruge tid på eller i vandet.

I Algarve er de fantastiske badestrande med rette berømte, men her og op langs vestkysten er der desuden utallige muligheder for at prøve kræfter med forskellige vandaktiviteter, der blandt andet inkluderer alle former for surfing.

Drømmer du om at møde havets kæmper tæt på, er Madeira og især Azorerne endnu mere rejsemål. Udover vågehvaler passerer blandt andet store bestande af kaskelothvaler jævnligt øerne, og er du rigtig heldig, møder du verdens største dyr, blåhvalen.

Læs mere om at tage på hvalsafari ved Azorerne

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere