Her er verdens bedste ø-destination

Hawaii Maui Makena Big Beach
Hawaii-øen Maui topper årets liste over Verdens bedste ø-destinationer hos det brugergenerede rejsesite Tripadvisor. Foto (source): dronepicr. Uploadet under licensen Attribution 2.0 Generic

Hawaii-øen Maui topper årets liste over verdens bedste ø-destinationer hos det brugergenerede rejsesite Tripadvisor. Den smukke ø opfylder da også stort set alle betingelser for den ultimative badeferie.

De rejsende elsker Maui – ifølge TripAdvisor

Når den næste ferie skal bestilles, kan andres rejseanmeldelser have afgørende betydning for, hvilket hotel eller rejsemål, vi vælger. Derfor er hjemmesider som TripAdvisor blevet stærke magtfaktorer i rejsebranchen de senere år.

Her anmelder og bedømmer millioner af rejsende hvert år steder, de har besøgt. Det kan være seværdigheder, restauranter eller som i dette tilfælde rejsemål.

Tripadvisor vil ikke afsløre præcis, hvilken udregning de bruger for at nå frem til placeringerne i deres kåringer udover, at den er baseret på kvaliteten og kvantiteten af de brugernes anmeldelser og bedømmelser over 12 måneder. Det er derfor altid værd at have in mente, at denne type kåringer er baseret på subjektive anmeldelser. Det kan ligeledes være svært for TripAdvisor at kontrollere, om alle anmeldelser er lavet af rejsende, som rent faktisk har været på stedet.

Maui – den magiske ø

Trods disse forbehold er der næppe meget tvivl om, at Maui for mange rejsende vil være det perfekt rejsemål.

Øen, som er Hawaii-øgruppens næststørste, er kendt for sin fantastisk smukke og dramatiske natur med vulkaner, vandfald, samt ikke mindst spektakulære strande. Herfra kan du udforske et enestående marineliv eller udnytte de gode muligheder for at surfe.

I det frodige indland er Maui derudover blandt andet kendt for at byde på flotte vandrestier i unikke landskaber, golfbaner af høj klasse og restauranter med masser af spændende kulinariske oplevelser.

2016 Travellers’ Choice

2016-vinderne i TripAdvisor’s Travellers’ Choice Award er nogenlunde ligeligt fordelt mellem Caribien, Europa og Asien. Blandt de europæiske øer rangerer Santorini øverst, efterfulgt af Mallorca. Du skal dog kigge længere mod øst, hvis prisen er vigtig. Blandt de topplacerede ø-destinationer har Bali således den billigste indkvartering ifølge TripAdvisor.

Verdens 9 smukkeste øer:

  1. Maui, Hawaii
  2. Santorini, Grækenland
  3. Jamaica
  4. Providenciales, Turks og Caicos
  5. Bali, Indonesien
  6. Mallorca, Spanien
  7. Mauritius
  8. Phuket, Thailand
  9. Bora Bora, Fransk Polynesien
Tags i artiklen
,
Skrevet af
Mere af Andreas

Wellness og personlig pleje hitter på ferien

Der er mange måder at holde ferie på, men meget tyder på,...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *