Hvilken verdensdel skal jeg rejse til?

Indrømmet, valget kan være svært med de mange spændende lande og rejsemål man kan rejse til, og med endnu flere billige fly er det også blevet nemt. Her kan du få lidt inspiration til din næste ferie og valg af destination.

Du kan også læse indlægget om verdens mest populære rejsemål i følge Google

Europa

Europa er rig på klassiske seværdigheder og byer, som Sagrada Família i Barcelona til de mystiske stenstøtter ved Stonehenge i England, som stadig henrykker og forundrer millioner af besøgende fra hele verden hvert år. Men nye kandidater bejler også til turisternes gunst, og turistfavoritter som Prag og London afløses måske i fremtiden af Kraków, Tirana eller …?

Europa vokser

Europa er under stadig udvikling, og med murens fald og den nylige udvidelse af EU, er Øst- og Vesteuropa tættere forbundet end nogensinde før. For rejsende har det betydet lettere adgang til et endnu større udvalg af rejsemål, med nye spændende attraktioner og byer der sagtens kan konkurrerer med de kendte rejsemål i Vesteuropa.

Europas tiltrækningskraft

Turister fra hele verden kommer til Europa, et af verdens syv kontinenter, for at opleve den unikke og velbevarede kulturarv, og fordi det er nemt at rejse i Europa. Selvom det er verdens mindste kontinent, kan man på en rejse i Europa inden for få timer med tog eller fly befinde sig i en helt ny kultur med sit eget sprog og skikke.

Nogle af de populæreste byer i Europa er Paris, London, Istanbul og Rom. Men for naturelsker har Europa også en stor variation at byde på og f.eks. Alperne og Pyrenæerne er populære, når der står vandreture eller skiferie på programmet.

Søg rejser til Europa

I søgemaskinen på Escapeaway.dk kan du søge efter en billig ferie i Europa, der passe lige dine behov. Indtast dine rejseønsker i søgemaskinen og få det fulde overblik. Du kan søge på rejselængde, rejsemål og rejseform. Du finder bl.a. charterrejser, All inclusive, tema og rundrejser, flybilletter, hoteller, billeje, ferieboliger og meget mere.

Asien

At både verdens højeste og laveste punkt befinder sig i Asien er et passende billede på hvor store forskelligheder i både natur og kultur, man finder på verdens største kontinent.

Verden største kontinent

Ingen andre kontinenter overgår Asien i størrelse, og med omkring 4 milliarder mennesker er det også det mest befolkningsrige.

Variationen i landskaber er enorm, og rækker fra verdens højeste bjerg, Mount Everest, i Himalayabjergene til landjordens laveste punkt ved Sortehavets kyst. Så er det store naturoplevelser man ønsker sig på sin næste rejse, er Asien helt sikkert leveringsdygtig.

At rejse i Asien

Mulighederne er mange som rejsende i Asien, fra arkæologiske seværdigheder i Mellemøstens ørkener og gamle hinduistiske og buddhistiske tempetempler i Sydøstasien til dynamiske moderne højteknologiske storbyer i Østasien. Asien er også kendt for at have et af de bedste og mest spændende køkkener, hvor også de mere vovemodige kan få udfordret deres smagssans.

Verdens store religioner opstod i Asien, og for kulturelt interesserede rejsende er der i Asien rig mulighed for at stifte bekendtskab med unikke skikke og traditioner.

Populære rejsemål i Asien

Thailand er med god grund blevet et af danskernes foretrukne rejsemål, når vinteren bliver for lang i Danmark. Men mange oplever også hvor meget store lande som Indien og Kina har at tilbyde turister. Besøg f.eks. to af verdens syv underværker, Taj Mahal i Indien og Den Kinesiske Mur i Kina.

Amerika

Amerika er ligeså varieret kulturelt og naturmæssigt, som det er stort. Amerika er med over 14.000 km på langs den længste nord-syd gående landmasse, og inkluderer alt fra troperegnskove til arktisk kulde.

Den Nye Verden

Amerika er den samlede betegnelse for det nord- og sydamerikansk kontinent, selvom det i daglig tale ofte bruges om USA alene.

Der lever knap 900 millioner mennesker i Amerika, hvilket svarer til ca. 13,5% af hele verdens befolkning. Amerikas befolkning er fordelt på 35 suveræne stater, hvoraf 23 findes i Nordamerika (inkl. Mellemamerika og Caribien) og 12 i Sydamerika. Hertil kommer en række territorier som i sig selv ikke udgør en suveræn stat, men f.eks. hører under USA, som Puerto Rico gør det.

Amerikas befolkning

Amerika kaldes i nogen sammenhænge for ‘Den Nye Verden’, hvilket afspejler den europæiske kolonisering af Amerika, og ikke tager højde for at denne såkaldte nye verden jo allerede var befolket, da de europæiske opdagelsesrejsende ankom.

I dag udgøres Amerikas befolkning hovedsageligt af efterkommere af indvandrere fra forskellige lande og verdensdele, og dertil et mindre element af oprindelige befolkningsgrupper.

Den største befolkningsdel, 580 millioner, bor i Latinamerika, som er de lande hvor de officielle sprog er spansk og portugisisk.

Amerikas mange seværdigheder

I Amerika finder man alt hvad rejselystne hjerter kan begære. Oplev storslåede naturscenerier i uberørt vildmark i Alaska, gå på Casino i Las Vegas, sejl på Amazon-floden eller vandrer på Inka-stien i Peru. Der er stort set ingen grænser for hvilken type rejse man kan begive sig ud på i Amerika, her er noget for alle.

Sydamerika

I Sydamerika kan du opleve Amazonregnskoven, de høje Andesbjerge, og et væld af andre natur- og kulturattraktioner.

Naturoplevelser i særklasse

Sydamerika har en utrolig natur- og landskabsvariation, der er svær at finde andre steder.

Det er bl.a. her man finder verdens største regnskov, Amazonregnskoven, som er med til at gøre Sydamerika til kontinentet med den største biodiversitet. Men regnskoven er ikke det eneste naturfænomen i særklasse man kan opleve på en rejse til Sydamerika. Kom f.eks. tæt på verdens højeste vandfald på næsten 1 kilometers højde i Venezuela, eller udforsk det tørre fremmedartede landskab højt oppe i Andesbjergene.

Sydamerikas rige kultur

Brasilien udgør omkring halvdelen af Sydamerika, og gør dermed portugisisk til det mest talte sprog i Sydamerika. I de fleste andre lande tales der dog spansk.

Befolkningen i Sydamerika er ligeså varieret som kontinentets landskabsmæssige variation. I specielt Bolivia, Peru og Ecuador udgør det oprindelige folk stadig en stor del af befolkningen. Men derudover præges den sydamerikanske befolkning og kultur bl.a. af betydelige grupper af europæiske og afrikanske efterkommere.

Sporene fra Sydamerikas gamle civilisationer udgør i dag nogle af de mest populære attraktioner i Sydamerika. Den gamle Inka-by Machu Picchu er nærmest et obligatorisk punkt på en rejse til Peru.

Mellemamerika

Hvad enten man har lyst til at snorkle ved skønne sandstrande, eller udforske spændende ældgamle Maya-templer finder man det på en rejse til Mellemamerika.

Landene i Mellemamerika

Trods den korte afstand til Nordamerika føles det som om man i Mellemamerika er i en helt anden verden. Variationen mellem de enkelte mellemamerikanske lande er også stor, og således også udbuddet af oplevelser og attraktioner.

Definitionen på hvilke lande der udgør Mellemamerika kan variere lidt. Ofte udelades Mexico, men her på Escapeaway har vi inkluderet Mexico på baggrund af kulturelle ligheder. Således hører landene Mexico, Guatemala, Belize, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, og Panama til Mellemamerika.

Nordamerika

Store oplevelser venter i Nordamerika, bogstaveligt talt, lige fra intenst byliv i USAs største by New York til vild natur i vidtstrakte ødemarker i Alaska og Canada. To lande som i omfang både kulturelt og geografisk er af imponerende omfang.

Masser at opleve i Nordamerika

Her findes storbyer som de fleste danskere kan nikke genkendende til, og som mange rejser til hvert år. New York i USA er med de faldende priser på flybilletter blevet et vældigt populært rejsemål, men også byer som Los Angeles og San Francisco på vestkysten tiltrækker mange turister hele året. Canadas storbyer byder også på mange seværdigheder, men landet er i ligeså høj grad kendt for dets utrolige smukke landskaber og uberørte natur.

Trods de store afstande i Nordamerika, er det ikke svært at kombinere by- og naturoplevelser på en rejse til USA eller Canada. Mange vælger således at flyve til en af de kendte byer, og efter nogle dage med billeje selv fortsætte til nærliggende naturparker.

Amerikansk venlighed

Kendetegnende for en rejse i Nordamerika er også den varme og imødekommenhed man oplever fra de lokale. Det er derfor nemt at begå sig som turist, og hjælpen er altid nær hvis man har brug for det.

Oceanien

I Oceanien finder du ægte tropeidyl med koralrev og hvide strande, hvor kokospalmerne læner sig ud over det blå vand.

Øerne i Stillehavet

Oceanien er en region, der ikke defineres af landegrænser men af beliggenheden i eller tæt ved Stillehavet. Selvom der er en vis usikkerhed om det præcise omfang af regionen, er det i Oceanien at man bl.a. finder kendte rejsemål såsom Australien, New Zealand, Fiji, Tahiti og Hawaii.

Seværdigheder

Regionen er stor og rummer lande som hver især rummer et væld af kendte seværdigheder. Australien og New Zealand er således blandt verdens mest populære rejsedestinationer, og dem kan du læse mere om her på bloggen.

Det er i Oceanien du kan dykke ved Great Barrier Reef, verdens største koralrev, eller forundres over de store statuer på Påskeøerne.

Populære destinationer i Afrika

Det afrikanske kontinent overgås i størrelse og befolkning kun af det asiatiske. Der lever således omkring én milliard mennesker i Afrika fordelt på 53 lande og et mindre antal ikke-anerkendte stater, hvilket er mere end på noget andet kontinent.

Afrika strækker sig over mere end 8000 km fra nord til syd, og indeholder en bred vifte af befolkningsgrupper, religioner og kulturer. Afrika er menneskehedens vugge, og er i dag et af de sidste steder i verden man kan opleve store fritlevende dyr såsom løver, giraffer og elefanter.

Uforglemmelige oplevelser i Afrika

Det er svært at opsummere oplevelsen af Afrika, for er det de fantastiske pyramider i Egypten, den barske skønhed i Kalahari-ørkenen eller synet af de store flokke af zebraer og gnuer på sletterne i Serengeti, der får folk til at vende tilbage til Afrika gang på gang?

Sandheden er, at Afrika er en overvældende oplevelse for de fleste, og kombineret med den varme man møder hos den afrikanske befolkning, er det svært ikke at vende tilbage når først man har været der én gang.

For mange er en safari-rejse til Afrika højt på listen over ønsker, og mulighederne for dette er mange i Afrika. Blandt de mest berømte destinationer for naturoplevelser i Afrika er Serengeti nationalparken i Tanzania, hvor specielt den årlige migration af millioner zebraer og gnuer rundt på sletterne er den helt store attraktion. Mange rejser ligeledes til Kruger nationalparken i det østlige Sydafrika, som er et af verdens største “Game Reserves”, hvor man har chancen for at se “.

Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere