Klassikere mod syd eller udfordrere mod øst?

Lovrecina strand på Brac i Kroatien
Brac i Kroatien er et af de rejsemål, som danskerne har taget til sig efter Murens fald

De europæiske rejsevaner har forandret sig med Murens fald, også for danske feriegæster som mere og mere får øjnene op for Østeuropas mange glæder.

De gamle klassiske rejselande i Europa er dog ikke sådan lige at slå af pinden. Lande som Spanien, Italien og Frankrig har stadig et utroligt godt tag i danskerne. Og det har Grækenland og Portugal også.

Blandt udfordrerne er lande som Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet – og lidt længere med syd for eksempel Kroatien, Bulgarien, Rumænien og Slovenien. Men også de baltiske lande i nordøst har mærket interessen fra Danmark.

Ud af skyggen

Udfordrerne har den ulempe, at de lå i skyggen af kommunismen et halvt århundrede, og den skygge er de først nu her et kvart århundrede efter kommunismens fald ved at komme helt ud af.

Omvendt har de den fordel, at de efter kommunismens endeligt kunne starte på en frisk. Mange steder i Østeuropa fornemmer man simpelthen en saft og en kraft og en optimisme, som man slet ikke finder i Sydeuropa – og heller ikke i Nordeuropa.

Hvor Nord- og Sydeuropa – og i økonomisk forstand måske nok særligt Sydeuropa – er fanget i en form for kronisk krisetilstand buldrer det mere derudaf i Østeuropa. Men de har selvfølgelig også noget at indhente.

Uanset årsagen, så er optimismen og den drivkraft, man finder blandt lokalbefokningen i de østeuropæiske lande, i sig selv en stor oplevelse.

Klassikerne tager kampen op

Og befolkningerne i den vestlige del af Sydeuropa kan ikke længere læne sig tilbage og satse på, at vejret og en rig kulturarv kan trække turisterne til. For det gode vejr findes også i Østeuropa og visse steder er kulturarven her om muligt endnu bedre bevaret.

Som rejsende og feriegæst er det en fornøjelse at se det meste af den østlige del af Europa åbne sig og dele ud af en rig historie. Men Sydeuropas klassikere forsvinder ikke; tværtimod vil de oppe sig, så mulighederne bliver mangfoldige med noget for enhver smag.

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere