Middelhavskost er på listen over verdens kulturarv

frokost ved langbord
Middelhavskost handler også i høj grad om den sociale kultur i forbindelse med måltiderne. .

Holder du af kulinariske oplevelser, er en ferie i Middelhavslandene er oplagt chance for at nyde en vidunderlig blanding af afslappede og sanselige oplevelser med skyggefulde torve, bugnende markeder af solmodne grønsager og lækre måltider i de lune aftener. Vidste du, at UNESCO har optaget Middelhavskost på sin liste over den immaterielle kulturarv?

Hvad er immateriel kulturarv?

Liste over den immaterielle kulturarv skal i modsætning til Verdensarvslisten beskytte den kulturarv, der ikke kun omfatter bygningsværker og kunstgenstande. På listen, som på dansk er foreslået oversat til ‘uhåndgribelig kulturarv’, findes således allerede den særlige portugisiske musik Fado, som blev optaget for to år siden.

Konventionen til beskyttelse af den immaterialle kulturarv blev vedtaget i 2003, og Danmark ratificerede konventionen i 2009. Listen kan for eksempel omfatte mundtlige overleveringer, scenekunst, ritualer, færdigheder inden for traditionelt håndværk og viden omkring naturen. UNESCO’s formål med listen er at finde og styrke den uhåndgribelige kulturarv gennem forskning og sikre overførslen til nye generationer.

Du kan finde flere informationer om listen over immateriel kulturarv hos UNESCO

Marked Grækenland
Gode friske råvarer spiller en afgørende rolle for middelhavskøkkenet. Foto: Lee Cannon, CC BY-SA 2.0.

Middelhavskost – mere end mad

Middelhavskost blev tilføjet listen over kulturarv på et UNESCO-møde i 2013. En portugisiske delegation ledet af borgmesteren fra Tavira i Algarve overbragte ansøgningen om Middelhavskostens optagelse på listen. En ansøgning som er blevet til i samarbejde mellem Portugal, Cypern, Kroatien, Grækenland, Spanien, Italien og Marokko.

I en udtagelse fra FN-organisationen UNESCO lød det: “Middelhavskost er et sæt af traditionelle metoder, viden og færdigheder givet videre fra generation til generation, som giver en følelse af samhørighed og kontinuitet for de berørte samfund.”

Middelhavskost er kendetegnet ved at have et højt indhold af frugt, grøntsager og nødder, olivenolie, og et begrænset indhold af rødt kød, men i stedet ofte fisk og fjerkræ. En kostsammensætning som i årene løb er blevet kædet sammen med en lavere risiko for hjertekarsygdomme og en generel længere levetid.

Vil du selv udforske middelhavskosten er en rejse til for eksempel Portugal, Spanien eller Italien et perfekt valg. Signatours tilbyder rejser med omhyggeligt udvalgte hoteller, der giver dig det perfekte udgangspunkt for at udforske alle de kulturelle seværdigheder på rejsemålet – også de kulinariske.

Skrevet af
Mere af Mikkel H

Venlig kæmpehaj forskrækker badegæster ved Lissabon

Da en stor haj fornyelig blev observeret nær Lissabonkysten skabte det ikke...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *