Det Nationale Kunstmuseum i Barcelona

Palau Nacional
Museet har til huse i det imponerende Palau Nacional. Foto: Jorge Franganillo, CC BY 2.0.

Det Nationale Kunstmuseum i Catalonien, som ligger i Barcelona, har en uovertruffen samling af romansk kunst. Det er et af de musser, som enhver kunstelsker bør besøge på en rejse til denne del af Spanien.

Museu Nacional d’Art de Catalunya

Det Nationale Kunstmuseum, Museu Nacional d’Art de Catalunya, har til huse i det imponerende Palau Nacional (Nationalpalads) og rummer verdens fineste samlinger af romanske og gotiske malerier, skulpturer og metalarbejder. Over 25 værker er blevet overført hertil fra kirker og klostre i Catalonien og udstillet i enkle interiører, der genskaber deres oprindelige omgivelser.

Nøgternheden i romanske kirkers ydre står ofte i kontrast til rigdommen af kunst i deres indre. De mesterlige kunstværker, der præsenteres kronologisk, byder på en fascinerende rejse gennem den primitive romanske stils udvikling til dens kulmination mellem 1000- og 1200-årene og de tidlige faser af den gotiske kunst, der fulgte efter.

Et højdepunkt er pantokratoren (Kristus fremstillet som verdenshersker) fra 1123 fra hovedapsen i kirken San Clemente de Taüll. Monteringen af disse storslåede freskoer – som afbilder en majestætisk Kristus, der holder en bog med den latinske inskription “Ego sum lux mundi” (“Jet er verdens lys”) – blev foretaget under opsyn af lederen af restaureringen af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Kunst i overvældende omgivelser

Omgivelserne er ikke mindre overvældende. Nationalpaladset i forloren renæssance-barokstil, der blev opført i 1929 i anledning af verdensudstillingen og genåbnet i 1995 efter en større restaurering under ledelse af den milanesiske arkitekt Gae Aulenti, omtales ofte som den romanske kunsts Pradomuseum.

Du finder Museu Nacional D’Art de Catalunya på adressen Parc de Montjuïc i Barcelona. Du kan finde flere tips til din ferie i Barcelona og andre rejsemål i Catalonien her på bloggen. Læs mere om Det Nationale Kunstmuseum i Catalonien på den officielle hjemmeside.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere