Opdag Frankrigs oversøiske rejsemål

Guadeloupe
Guadeloupe er et af Frankrigs smukke og spændende oversøiske rejsemål. Foto kreditering: Sandrine Néel. Uploadet under licensen CC BY-ND 2.0

Den franske øgruppe Guadeloupe er en oversøisk fransk region i Vestindien, som udover Basse-Terre og Grande-Terre, omfatter de mindre øer La Désirade, Marie-Galante og Iles des Saintes. Frankrig grundlagde i 1635 en koloni i Guadeloupe, og siden 1946 har øgruppen været et fransk departement. Som en del af Frankrig er Guadeloupe en del af EU, og man benytter euro som betalingsmiddel.

Guadeloupe – det eksotiske Frankrig

Guardeloupe har et væld af dejlig sandstrande med klart og tillokkende tyrkisblå vand, som nærmest gør det umuligt ikke at give sig i kast med at bade, snorkle eller dykke. Udover de mange strande, som findes med både hvidt og sort (vulkansk) sand, gemmer Guardeloupe også på store naturoplevelser længere inde i landet, hvor du via et net af vandrestier for eksempel kan udforske frodig regnskov med tårnhøje træer og smukke vandfald.

Guardeloupe er også rig på kulturelle og historiske seværdigheder med et væld af gamle forts og kolonibygninger spredt udover landskabet, ligesom der er god mulighed for at opleve den lokale kultur og byliv på markeder med masser af farve og aktivitet.

Réunion Island – ferie på vulkaner

En anden attraktion blandt Frankrigs oversøiske rejsemål er vulkanøen Réunion, som ligger i Det Indiske Ocean øst for Madagaskar og som er den eneste europæiske region på den sydlige halvkugle.

Réunion-øen består af de to store vulkaner Piton des Neiges (3069 m) og Piton de la Fournaise (2361 m), hvor sidstnævnte er en af verdens mest aktive vulkaner med et udbrud næsten årligt. Det er i det hele taget den dramatiske natur og ønsket om ægte naturoplevelser, der har gjort Réunion til et populært rejsemål. Eventyrlystne rejsende tiltrækkes således af Réunion’s mange varierende naturscenerier, hvide sandstrande, laguner og bjerge, som indbyder til aktiv-ferie på både land og vand med for eksempel vandreture, dykning og rafting.

Læs mere om rejser til Frankrig her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere