Oplev charmerende Lyon

Lyon ved floden Saone
Lyon ved floden Saone

Lyon er kendt for sin storartede mad, sit universitet, sin fremragende gastronomi og sin charmerende gamle bydel. I det følgende kan du  læse lidt om Lyon og få inspiration til din rejse.

Galliens hovedstad

Lyon har været bank-, handels- og industricentrum i 500 år. I år 43 f.Kr. etablerede romerne byen, de kaldte Lugdunum, som Galliens hovedstad, og kristendommen kom dertil i år 2 e.Kr. under den romerske storhedstid. Bogtrykker-kunsten kom til byen i 1473, kort tid efter opfindelsen af trykpressen, og i det 16. århundrede arbejdede hundredvis af forlæggere og trykkere i Lyon.

Fra det 15. århundrede voksede tekstilindustrien i betydning, og, i det 18. århundrede var Lyon den førende silkevævningsby i Europa. Byen har fostret nogle berømte videnskabsmænd og opfindere, f.eks. Lumière-brødrene, der lavede den første film med levende billeder i 1895.

Inddelingen af Lyon

Byen er inddelt i 9 arrondissements, der starter med 1. og 2. arrondissement på den 800 meter brede halvø mellem floderne Rhône og Saône. Det gamle Lyon ligger mellem vestbredden af Saône og bjergene (5. og 9. arrondissements). Øst for Rhône-bredden ligger 3. og 6.-8. arrondissements. Croix-Rousse-området danner 4. arrondissement nord for halvøen.

Det gamle Lyon

Det gamle Lyon er fyldt med restaurerede middelalder- og renæssancehuse, specielt på gaderne St-Jean, du Boeuf og des Trois Maries. Der er masser af gargoils at se på rue Juiverie. Det gamle Lyon er opdelt i tre landsbyer eller sektioner: det nordlige St-Paul, det sydlige St-Georges og St-Jean i midten. Palais de Justice fra det 19. århundrede på kajen Romain Rolland byder velkommen i området fra halvøen. Skt. Jean-katedralen bagved, bygget fra i perioden fra 1180 til 1480, er hovedsagelig romansk med en flamboyant gotisk facade, og et astronomisk ur fra det 14. århundrede.

Gastronomi i Lyon

Lyon er hjemsted for nogle af de fineste restauranter og kokke i landet og udgør det andenstørste storbyområde i Frankrig efter Paris.

Dette gastronomiske unders kulinariske historie begyndte i første halvdel af det 20. århundrede, da mange i borgerskabet fyrede deres kokkepige. Disse kvinder fortsatte med at revolutionere Lyons køkken ved at etablere deres egne restauranter og lave mad til nogle af de fineste franske notabiliteter af deres tid.

Lyon og UNESCO

Ud over de mange restauranter, bistroer og cafeer, der lokker folk til denne indtagende by, kan Lyon prale med tre store byparker, omkring 30 museer og utallige monumenter, der symboliserer Lyons udvikling gennem tiden. Byen er hjemsted for det verdensberømte Lyon Operahus, hvis orkester er berømt langt ud over Frankrigs grænser.

Som et tegn på byens historiske betydning er den blevet optaget på UNESCO´s liste over verdenskulturarv på grund af dens rige og mangeartede historie, der tydeligt viser sig i den ærefrygtindgydende romanske arkitektur og de middelalderlige bygninger i Det gamle Lyon, f.eks. katedralen Primatiale Skt. Jean, og Hôtel du Chamarier fra det 16. århundrede.

Mod vest byder Fourvière-Bakken på panoramaudsigt over byen, og dens egen attraktion er Det gamle Teater Fourvière og Musée de la Civilisation Gallo-Romaine. Om dagen kan Lyon besigtiges fra vandet på en tur ned ad floderne, og om natten tilføjer middagskrydstogter byen et yderligere anstrøg til fantasien.

Kort sagt er Lyon en by rig på mad, historie og kultur, en skjult skat i det franske landskab, der lever op til sit romerske navn, Lugdunum, der betyder ”lysets høj”.

Læs mere om rejser til Frankrig.

Tags i artiklen
Skrevet af
Mere af Andreas

Gå på opdagelse i San Francisco

Der blæser en sval brise over San Francisco i sommerhalvåret, den samme...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *