Oplev fantastisk fuglepark ved Teich i Aquitaine

Teich Fuglepark
Teich fuglepark er en stor oplevelse for fugle-og natur-interessserede. Foto-kreditering: jacme31. Oploadet under licensen CC BY-SA 2.0

Teich fuglereservat, beliggende blot et par vingesus fra Bordeaux mellem en frodige flod og den saltholdige lagune Bassin d’Arcachon, er et beskyttet naturreservat, der har haft succes med at tiltrække vildtflyvende fugle, således at de kan betragtes på nærmere hold.

Parken råder over 120 hektar med skov, rørskov, eng, saltmarsk og vandløb i et område, der ligger ud mod lagunen ved Bassin d’Arcachon. I dette område finder du fugle, der enten bor her permanent eller gør midlertidige holdt. Der er tale om i alt ca. 260 arter, der er blevet set her, hvoraf 80 arter bor fast i parken. Nogle af disse er så sjældne, at parken nyder international anseelse.

Omkring i parken

Reservatet kan nydes til fods, hvor du indånder årstidens forandringer og farver til sit fulde, lytter til de forskellige kompositioner, som blander sig ud af de blivende fugles kvidr, og naturligvis kigger på de bevingede hovedroller. Her er i alt ca. 6 km stisystemer og 20 overdækkede udsigtsposter, samt cykelstier, hvis du foretrækker at komme lidt hurtigere omkring. Men husk din kikkert.

Fuglepark Teich
Fuglepark Teich rummer mere end 260 fuglearter, der enten bor i parken midlertidigt eller permanent

Fuglefamilierne

Her er nogle af de fuglearter, der er observeret i reservatet gennem de seneste 30 år: andefugle af forskellig herkomst og art, såsom gravænder og krikænder. Man har desuden registreret familierne brokfugl, drosle og hærfugl, falk, finke, fiskeørn, hejre, hvid stork, ibis, isfugl, klyde og stylteløber, lappedykker, lommer, mejse, mågefugl, piber og vipstjert, piroler, sangere, skarv, sneppefugl, sort glente, spætte, svale, stormsvale, sule, terne og tornskade, samt vandhøne.

Praktiske oplysninger

Reservatet er åbent hele året rundt fra kl. 10:00 og fremefter afhængig af tidspunktet på året. Der er restaurant derude og parkering.

Du kan også ankomme med tog til Teich togstation og derfra gå – det tager ca. 15 minutter eller du kan køre fra Bordeaux ad N250 eller A66 mod Bayonne og afkørslen Arcachon og dernæst afkørslen Teich.

Rejser til Aquitaine

Kunne du tænke dig at besøge fugleparken ved Teich i regionen Aquitaine? Så se alle Signatours´ rejser til Aquitaine her.

Tags i artiklen
Mere af Mikkel Krohne-Sørensen

De Røde Khmerers højborg er nu en attraktion i Cambodja

Turister har nu mulighed for at se Pol Pots grav, og det...
Læs mere