De sidste tilbageværende laurisilva-skove forsvandt formentlig fra Middelhavsområdet for omkring 10.000 år siden som følge af et stadig tørrere og varmere klima, omend enkelte mindre bevoksninger stadig kan findes i enkelte, små områder. På de Makronesiske øer, heriblandt Madeira, forblev klimaet til gengæld mildt og fugtigt og kom derfor til at udgøre et sidste tilflugtssted for de særlige skove.
Madeira – skovøen
Da de første portugisere omkring år 1420 kom til Maderia, var vulkanøen således næsten helt dækket af laurisilva-skov. Faktisk fik øen navnet Ilha da Madeira netop som en henvisning til denne tætte skov. Skovhugst og afbrænding de efterfølgende århundreder gjorde dog et stort indhug i skovene, og i dag er kun 16 procent af øens samlede areal dækket af skov.
Trods den omfattende ødelæggelse af skovene på Madeira, er det i dag her man finder den største rest af den oprindelige laurisilva-skov. Skoven, som findes i 300 til 1300 meters højde, vokser oftest på skråninger i svært tilgængelige kløfter og dale. Laurisilva-skovene på Madeira ligger alle inden for Parque Natural da Madeira og er naturligvis fredet.
Unikke planter og dyr i Laurisilva
Laurisilva-skovene er blandt verdens mest forskelligartede hvad angår plantearter, men karakteristisk for skovtypen er først og fremmest laurbær, som takket være de gode forhold på Madeira bliver op til 40 meter høje træer. Både plante- og dyrelivet i skovene inkluderer hundredevis af såkaldte endemiske arter, som er arter der kun lever på den portugisiske Atlanterhavsø.
En vandretur i de eventyrlige skove er en stor naturoplevelse, især når man ved, at noget lignende kun kan opleves ganske få andre steder i verden. Gå for eksempel en tur ad Levada do Rei, som ender ved Ribeiro Bonito, et af de bedste eksempler på den oprindelige skov. Her vil du få en god fornemmelse af hvilket Madeira, der mødte de første opdagelsesrejsende.
Læs mere om flora og fauna på Madeira på turistkontorets officielle hjemmeside
