Oplev Skt. Patrick´s Day i Dublin

Skt. Patrick´s Day
Skt. Patrick´s Day. Foto-kredit: Dmitry Dzhus. Oploaded under licensen CC BY 2.0

Skt. Patricks dag, Irlands nationaldag, er berømt langt ud over landets grænser. Festivalen bliver hvert år besøgt af ca. omkring 1,6 millioner tilskuere fra ind- og udland og byder på en lang række kulturelle aktiviteter i løbet af festivalens fem dage, såsom teater-forestillinger, musik, dans, litteratur, samt diverse gade-forestillinger og familie-events.

Men højdepunktet på festivalen er naturligvis den store Skt. Patricks Day-parade på selve nationaldagen, som på spektakulær måde vil sno sig gennem hjertet af Dublin, imens den tryllebinder publikum på den 2,6 kilometer lange rute.

Facts om Skt. Patrick´s Day

Skt. Patricks Day, også kaldet Feast of Saint Patrick eller på irsk-gællisk LÃ Fhéile Pádraig, er en kulturel og religiøs helligdag i Irland, der fejres på årsdagen for helgen Skt. Patricks død.

Dagen fejrer Skt. Patrick (385-461 e.Kr.), som var den mest almindeligt anerkendte af de irske skytshelgener, og ankomsten af kristendommen til Irland. Den er anerkendt af den katolske kirke, den anglikanske kommunion, den ortodokse kirke, samt den lutherske kirke.

I det tidlige syttende århundrede blev den gjort til en officiel festdag, hvorefter den efterhånden er blevet til en fejring af irsk kultur i almindelighed. Dagen er en helligdag i Irland, Nordirland, Newfoundland, Labrador og Montserrat og fejres almindeligvis af den irske diaspora rundt omkring i verden, for eksempel i Canada, USA, Argentina, Australien og New Zealand.

Fejringen af dagen foregår ved deltagelse i gudstjenester iført grønne klæder, offentlige parader og optog, og den midlertidige ophævelse af de liturgiske restriktioner for at spise og drikke alkohol i fasteperioden op til påske.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere