Oplev ulveparken Alpha i Boréon-dalen

Ulvepark
Tæt på den italiensk grænse i Mercantour-nationalparken i de sydlige alper, uden for bjerglandsbyen Saint Martin Vésubie, kan man opleve ulveparken Alpha

Tæt på den italiensk grænse i Mercantour-nationalparken i de sydlige Alper, uden for bjerglandsbyen Saint Martin Vésubie, kan du opleve ulveparken Alpha. Her kan du være så heldig at møde den sagnomspundne jæger-ulv, der siden 1992 har levet frit i disse bjerge.

Mødet med ulven

I parken er der forskellige muligheder for at opleve ulven. Der er nogle gamle hyrdehuse, hvor du kan møde ulven via forskellige visuelle fremvisninger, men du kan også være heldig at møde en af de tre flokke, der lever vildt i parken på din tur rundt i naturen. Ulvene har et areal på10 hektar til rådighed, så de har mange gemmesteder – og dertil kommer, at de primært er nat-aktive dyr. Så du skal være heldig at støde på dem. Gør du det, glemmer du det ikke med det samme – ikke fordi det er en skræmmende oplevelse, men fordi det er en stor oplevelse at se disse prægtige dyr i naturen.

Ulvepark
Som små ser de søde ud, men når de har vokset sig store udgør de den sagnomspundne jæger-ulv

Parkens natur

Parken består af skove med store træer, en krystalklar flod, der løber 5 km gennem landskabet i en højde af 1500-1900 meter, klippeblokke, underskov og planter og mange vandrestier og ulvestier, som du kan følge året rundt.

Året i ulveparken og faciliteter

I vinterhalvåret kan du leje skisko eller langrendsski og opleve parken gennem sneen. I denne periode bevogtes indgangen til parken af smukke isskulpturer. I sommerhalvåret foregår udforskningen af naturen til fods, og parken bevogtes af flotte træskulpturer. Fra marts til oktober er det tilladt at fiske i floden og søen (udstyr og tilladelse erhverves på stedet). Der er ørred i spandevis, både lakseørred og regnbueørred at fange. Udstyr m.m. kan som sagt erhverves i souvenir-butikken, der ligger ved indgangen. Her er også parkering og toiletter, samt billetluge. Længere inde i parken finder du picnic-område, legeplads og træklatring for børn, butik (snackbar, udlejning af bærersele til baby, opbevaringsbokse m.m.) og ligeledes toiletter. Det er muligt at parkere ikke langt derfra.

Praktiske oplysninger:

Beliggenhed: Parc Alpha – Chalet d’Accueil du Boréon – RD 89
06450 Saint-Martin Vésubie – GPS: N44° 06.797 – E7° 17.332

Parken er beliggende i 1500 meters højde og det er derfor en god idé at have varmt tøj og godt fodtøj med. Et besøg i parken varer minimum 2, 5 timer og indgangen koster 10-12 euro pr. person. Parken er åben dagligt fra kl. 10 til 18.

Interesseret i en rejse til Frankrig?

Så kan du se alle rejser til Frankrig med Signatours her med masser af håndplukkede hoteller at vælge imellem.

Tags i artiklen
Mere af Mikkel Krohne-Sørensen

Ferie i Italien uden mafia

I det sydlige Italien er mafiaen mange steder stadig tilstede bag facaden....
Læs mere