På eventyr i Dolomitterne

Dolomitterne
Har du prøvet at være på eventyr i Dolomitterne?

Dolomitterne er en af de smukkeste bjergkæder i Europa. Landskaberne omkring Dolomitterne er meget varierede og smukke, og området egner sig godt til hiking og vandring, der snildt kan kombineres med en rejse til de omkringliggende kulturbyer. Og så er Dolomitterne på Unesco´s liste over verdensarv.

Dolomitterne er ganske enkelt et mekka for alle, der elsker aktiv udendørsferie i smukke udfordrende omgivelser. Vandring, cykling, bjergbestigning, paragliding og endda base jumping er blandt det væld af muligheder området giver dig for at udfolde dig fysisk.

Tradition for friklatring i Dolomitterne

Dolomitterne har en særlig tiltrækning på friklatrere – og såden har det være i langt over hundrede år. I 1887 etablerede den dengang kun 17-årige Georg Winkler traditionen ved alene at bestige Die Vajolettürme uden udstyr.

En stor fordel ved Dolomitterne er den store bredde i sværhedsgrader. Her kan nybegyndere prøve kræfter med relative nemme stigninger, mens der er også er masser af svære områder så de øvede har masser af udfordringer at vælge i mellem. Det højeste bjerg er 3342 meter, og det bliver derfor ikke for koldt at klatre i sommersæsonen.

Skisport i Dolomitterne om vinteren

Dolomitterne og det omkringliggende områder byder i vintersæsonen på storartet alpint skiløb. Og akkurat som resten af året kommer områdets store variation i landskaber og sværhedsgrader de besøgende gæster til gode.

Med omkring 450 skilifter og 1200 kilometer løjper er der helt sikkert noget for enhver smag. Der er masser af skiløb i kategorien for let øvede til superdygtige og erfarne skiløbere. Samtidig kan man nyde de fantastiske panorama-udsigter, der skyldes at mange af bjergtoppene i Dolomitterne er nogenlunde samme højde.

Cykelløb i Dolomitterne om sommeren

En speciel tradition i Dolomitterne er cykelløbet Maratona dles Dolomites. Løbet foregår på en enkelt dag og strækningen krydser ikke mindre en syv bjergpas. Løbet er som regel meget intenst, netop fordi det hele afgøres på en dag, og fordi landskabet er så imponerende.

Denne specielle og underholdende begivenhed løber af stablen en dag i den første uge af juli. Et must for cykelentusiaster, der er i Dolomitterne i perioden. I det hele taget er Dolomitterne et godt sted både for racercykler og mountainbikes.

Dolomitterne på UNESCO’s liste over verdensarv

Nogle af de centrale steder at besøge i Dolomitterne er Rocca Pietore ved Marmolada Glacier. De små byer Alleghe, Falcade, Auronzo og Cortina d’Ampezzo er gode at starte udflugter fra, og området har også masser af små hyggelige landsbyer, såsom Arabba og Urtijëi. I Veneto-regionen kan du desuden kombinere en tur til Dolomitterne med en tur til byer som Verona, Treviso, Venezia og Vicenza med flere.

Dolomitterne blev i 2009 sat på UNESCO’s liste over verdensarv og der er både nationalparker og masser af regionale parker i den fascinerende bjergkæde.

Find rejser til Italien.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere