På ferie i USA’s charmerende landsbyer

Galena Illinois USA
I småbyer som Galena, Illinois oplever du det "ægte" USA. Foto: SD Dirk, CC.

USA forbinder vi ofte mest med store metropoler som LA og NYC, men landets småbyer har deres egen charme. Vi ser nærmere på nogle af de mest charmerende landsbyer i USA.

I virkeligheden føler man sig ofte mere velkommen ude på landet i USA end i storbyerne, og meget af den amerikanske ånd hviler i de små landsbyer.

USA’s Landsbyer er ikke uhyggelige – tværtimod

I Twin Peaks dækker den lille bys umiddelbare harmoni og orden over flere forfærdelige hemmeligheder. Dette tema ses i rigtigt mange film. Storbyens folk er nok i virkeligheden ret fascinerede af de små byer, hvor alle kender alle.

Dertil har landsbyerne den friske luft, og mange af dem ligger i fantastiske omgivelser. Den storslåede natur, som kendtegner USA, er lige uden for døren i de små landsbyer rundt om i landet.

Haines, Alaska

Haines i Alaska ligger lige ved foden af de smukke Takshanuk-bjerge, og rundt om er der næsten 50 millioner hektar vild natur. Byen er en tidligere forpost for den amerikanske hær, og der er nybygger-mentalitet over stedet. I dag tiltrækker byen ekstreme skisportsentusiaster, der søger den ultimative off piste oplevelse.

Men Haines er en stor oplevelse for alle, der ønsker at komme tæt på den vilde og storslåede natur. I efteråret kan du på himlen over byen se den hvidhovede havørn, der om noget er symbol på United States of America. Disse majestætiske fugle flyver ind over land her ved Haines for at hente årets sidste laks i Chilkat-floden. Hvilket syn!

Galena, Illinois

Galena i Illinois er så stereotypisk amerikansk på den der “small town big time” måde, at man næsten tror byen er bygget med det formål at indfange den amerikanske small town stemning. Galena hovedgade med de smukke, forskelligartede facader med gamle skilte kan næsten lede tanken hen på det vilde vesten, men det er det ikke.

Alligevel er det ikke nogen tilfældighed at Galena har bevaret sin hovedgade som den så ud i 1800-tallet. Byen er nemlig så unik, at den er blevet et slags frilandsmuseum, og 85 procent af byen er fredet og må ikke bygges om. Galena er et historisk mindemærke i USA. Samtidig er naturen omkring Galena meget charmerende med dybe dale, bølgende bakker og klippefremspring.

Little Compton, Rhode Island

Rhode Island er faktisk et klassisk feriemål for amerikanerne selv, da området ud til Atlanterhavet er utroligt smukt. Med tegnefilmen Family Guy, der foregår i en fiktiv small town i området, er der kommet masser af international interesse på Rhode Island. Little Compton er dog noget mere charmerende end det indtryk, man får af fiktive Quahog i serien.

Little Compton er indbegrebet en en lille hyggelig landsby på nordøstkysten i USA, og den giver et fint indblik i hvordan koloniseringen, som begyndte her i 1600-tallet, fandt sted. Du kan endda se Wilbor House som i dag stadig står hen som det blev bygget i 1692. Byen har også en lille charmernede stenstrand med flotte huse i den gamle stil.

Tags i artiklen
Skrevet af
Mere af Mikkel H

Frankrig forkæler feriegæsterne

Frankrig udvikler sig konstant som ferieland og måske derfor er landet verdens...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *