Masser af Blå Flag strande i Portugal

Algarve strand
Praia da Falésia i Algarve. Foto: Porto Bay Trade, Creative Commons.

Skal du på badeferie i Portugal? Så kan du glæde dig over, at det blå flag vejrer over hundredvis af landets strande. Lægger du dertil det solrige klima og perlerækken af charmerende kystbyer, har du en sikker opskrift på en uforglemmelig sommerferie ved vandet.

En garanti til badegæster

Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som giver badegæster en garanti for at stranden har rent badevand og en række faciliteter såsom livredningsudstyr og toilet. Flagene tildeles for et år af gangen og skal godkendes af både en lokal og international jury.

I år kan man i Portugal hejse det eftertragtede flag over 314 strande. Det er 15 mere end i 2015 og første gang, at der vil være mere end 300 Blå Flag-strande i Portugal.

Du er sjældent langt fra en god badestrand, hvis du befinder dig nær kysten i Portugal. Med over 55 % af landets strande godkendt til at hejse det blå flag, placerer Portugal sig i toppen af de 54 lande, som er med i ordningen.

Guide til Portugals bedste strande

Det er ikke kun de mange solskinstimer og det rene badevand, som lokker mange ferierejsende til Portugals strande. Mange kommer i ligeså høj grad på grund af de gode muligheder for at krydre badeferien med sjove vandaktiviteter. Portugal er for eksempel anerkendt for at have nogle af Europas bedste forhold for surfing.

Strand Algarve
Er det en badeferie med lange, smukke sandstrande og masser af sol, du drømmer om? Så er Algarvekysten et perfekt rejsemål.

Flest Blå Flag i Algarve

Algarve, som har landets mest populære badestrande, kan også bryste sig af at være regionen med flest Blå Flag i Portugal – 88 (2017). Et tal som er vokset de senere år.

Senest blev strandene Amoreira Mar (Aljezur) og Rocha Baixinha (Albufeira) optaget i det gode selskab for første gang, mens Armona Ria (Olhão) har gjort et velfortjent comeback.

Du kan finde et kort over alle Blå Flag-strandene i Algarve og resten af landet på den portugisiske hjemmeside for miljømærkningsordningen her

Tags i artiklen
,
Skrevet af
Mere af Mikkel H

Sydkoreas Turistpoliti inspireret af Gangnam Style

Sydkorea har de senere år modtaget stadig flere feriegæster. Derfor har man...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *