Cristiano Ronaldo er ved at gøre klar til livet efter fodbolden. Den 30 årige Real Madrid-spiller har netop afsløret en ny investering på over en halv milliard kr. i en ny hotelkæde, CR7. Det første hotel skal efter planen åbnes på hans fødeø, Madeira.
Succesrig forretningsmand
Den nye hotelkæde er ikke det første erhvervseventyr, som Christiano Ronaldo har kastet sig over sideløbende med karrieren på grønsværen. Han har blandt andet allerede et samarbejde med Nike om udvikling af sportstøj og udstyr med CR7-brandet. Sammen med lønnen fra Real Madrid gør det Ronaldo til en af verdens bedst betalte sportsstjerner. Tidligere på året vurderede erhvervsmagasinet Forbes således, at den portugisiske fodboldspillers årsindkomst ligger på $79,6 millioner (ca. 558 millioner kr.).
Første CR7 hotel på Madeira
Christiano Ronaldo som blev kåret til årets fodboldspiller i 2014 af Fifa, blev født som Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro den 5. februar 1985 i Funchal på Madeira. Allerede fra en ung alder skilte han sig ud på fodboldbanen, og som blot 12-årig flyttede han til Lissabon for at spille for Sporting’s ungdomshold.
Det er således ikke tilfældig, at det første CR7-hotel skal åbne på netop Madeira. Ligeledes der planlagt hoteller i Lissabon og Madrid – byer som også har spillet en vigtig rolle i Christiano Ronaldos fodboldkarriere.
Derudover er der planer om et hotel i New York, hvilket straks har startet nye spekulationer om, at Ronaldo vil slutte fodboldkarrieren af i USA.
De nye CR7-hoteller, hvor CR7 refererer til Cristiano Ronaldos initialer og trøjenummer, åbnes i samarbejde med Pestana Hotel Group, der ligeledes stammer fra Madeira.
Update 2018: Hotellet står nu færdigt! Læs mere om det flotte Pestana CR7 Funchal Hotel