Sådan undgår du sygdom under rejsen

Hoppende kvinde
Nogle simple forholdsregler mod sygdom kan redde din ferie. Foto: Rafael Sanches, CC.

Sygdom kan ødelægge ferien, men du kan selv forebygge og reducere risikoen for at blive smittet, når du rejser i udlandet.

Ved at tage nogle simple forholdsregler kan du reducere risikoen for at blive syg under ferien. Når du rejser er du ekstra udsat, så det er vigtigt at tænke sig om.

Det er vigtigt at begynde forberedelserne allerede inden, du tager afsted, så du ikke tager smitten med på rejsen.

Bliv vaccineret i god tid

En del rejsemål kræver vaccinationer på forhånd. Nogle endda ad flere omgange. Derfor er det vigtigt at være i god tid. Mange af vaccinationerne virker først efter en inkubationsperiode.

Det samme gælder i øvrigt, hvis der bare er tale om en almindelige vaccination imod for eksempel influenza. Mange får disse i dag – og husk at få den mindst 14 dage inden afrejse.

Pak efter forholdene

Sørg for at få varmt tøj med hvis du skal op i højderne, også selvom du rejser sydpå. Sørg også for at undgå træk og pas på om aftenen og natten. Air condition kan også være lumsk.

Har du brug for medicin eller er der ting, du har erfaring med at mangle undervejs, så husk at få det med på rejsen. Lav evt. en tjekliste.

Vask hænder når lejligheden byder sig

Baktierieinfektioner står for en stor del af sygdomme under rejser. Det gælder om at holde renligheden på et højt niveau. Ikke alle steder har samme sanitære standard som Danmark, men alligevel kan man de fleste steder finder steder at vaske hænder.

Det er en god idé at vaske hænder grundigt ved hver lejlighed der byder sig. Der findes også forskellige spritbaserede produkter, man kan medbringe og smøre hænderne med, hvis der ikke er rent vand og sæbe i nærheden.

Vær varsom med maden

Mange får en maveinfektion under ferien i udlandet. Det kan skyldes fordærvet mad. Man kan medbringe forskellige former for medicin mod diarre, men det bedre helt at undgå dårlig mave.

Forsøg at se, hvor andre spiser – populære steder med hurtig omsætning af maden er ofte at foretrække. Og hold dig fra stærk mad, hvis du ikke er vant til den. Pas på med isvand – og isterninger.

Og lad være at dele glas, flasker og mad med andre. Der er ingen grund til a hjælpe sygdommen med at sprede sig.

Tænk dig om og vis hensyn

Undgå folk der hoster meget eller nyser meget. Hold afstand og dæk mund og næse, hvis det sker i nærheden af dig.

Er det dig selv, der hoster eller nyser, så hold dig for munden med en serviet eller lignende, du har ved hånden, så du ikke spreder eventuel sygdom. Vask hænder hurtigst muligt derefter.

Hav rejsesygeforsikringen i orden

Husk at sikre dig, at du har forsikringen i orden. Orden dette i god tid inden afrejse. Hvis uheldet er ude er det vigtigt at kunne få behandling hurtigt uden at skulle bekymre sig om en masse formalia og pengesager.

Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere