Santa Clara-kirken – en skjult perle i Porto

Igreja de Santa Clara
Foto-kredit: António Amen. Oploadet under licensen CC BY-SA 3.0

Santa Clara-kirken ser ikke ud af noget særligt udefra, men inden bag den solide dør åbenbarer der sig et af Porto mest overdådigt udsmykkede kirkerum.

Igreja de Santa Clara

Kirken som blev bygget i det 15. århundrede, ligger lige ved resterne af den gamle bymur og nær Portos mere berømte katedral.

Oprindeligt blev kirken bygget til Franciskaner-nonnerne sammen med et tilstødende kloster i den karakteristiske manuelinske stil. Det var først senere i det 17. århundrede, at man begyndte udsmykningen af kirkens indre med de imponerende forgyldte træudskæringer i barok- og rokokostil, som i dag regnes for nogle af de smukkeste i Portugal.

Guld til alle sider

Når man først træder indad døren, kan det næsten virke helt overvældende med alt det guld til alle sider, som er en voldsom kontrast til det mere beskedne ydre. Eftersigende er der brugt over 200 kg bladguld på at forgylde de mange træudskæringer i kirken. Et historisk vidnesbyrd om den magt og position i samfundet, som den portugisiske kirke førhen nød.

Efter opløsningen af religiøse ordener i Portugal i det 19. århundrede blev især Santa Clara klosteret en overgang forsømt og forfaldt til en vis grad. Senere er kirken igen kommet til sin ret, ikke mindst til glæde for Porto’s turister. Senest i år har den 600 år gamle kirke været lukket for besøgende en periode for at renovere og konservere den enestående udsmykning.

Du finder kirken på Largo 1 de Dezembro, lidt gemt væk bag et lille torv. Klosteret er ikke åbent for offentligheden. Kirken i sig selv er dog også grund nok til gøre en indsats for at finde herhen, hvis du er på sightseeing i det indre af Porto.

Se alle rejser til Porto med Escapeaway her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere