For de fleste mennesker fremtryller Grækenland billeder af øer. Men sådan har landet ikke altid set ud. I en længst forsvunden tid var det land, der nu er Grækenland, en samlet masse. Delene var endnu ikke blevet skilt fra hinanden og havde dannet øer. Bjergene, der stadig har et skær af mystik fra dengang, hvor man troede, at de var beboet af guder, blev til.
Dette er det andet Grækenland, som kun kan opleves ved at forlade byernes travlhed og lade sig overvælde af lyde, syn og dufte af ren natur. Bjergene var der før noget andet – urgamle, stolte og rugende. Omkring dem voksede et naturligt miljø som et mangefarvet maleri. Lidt efter lidt dukkede små landsbyer op, spredt som en bonde spreder sin sæd. Bønder og hyrder antog bjergenes stolte og barske udtryk, naturens ærlighed og renhed. Ved hårdt arbejde og opfindsomhed tæmmede de den vilde natur, knuste stenene for at bygge huse og landsbyer og broer over de brusende floder.
Mange mennesker har med god grund sagt, at den bjergrige del af Grækenland er den mest velsignede del af landet. Naturens vildskab afspejles i beboernes udholdenhed. Grækernes forhold til deres bjerge, høje, floder, søer og sletter stikker dybt. Dette forhold viser sig i deres historie, kunst og sjæl.
Agriturismo – nærhed til naturen og folket
Måden at besøge disse egne på er gennem såkaldt ”agroturisme”. Dette er ferier, der byder på en nærhed til naturen, et kendskab til traditionelle landsbyer, kontakt med de lokale beboere og deres sæder og skikke – og ikke mindst på udforskning af den lokale mad og de lokale drikke. Meningen er, at en turist ikke skal føle sig som en fremmed, men som en gæst ved at blive ét med lokalsamfundet og lære af det. Kort sagt: Et Grækenland af uforlignelig skønhed, langt fra motorvejene og de overfyldte turistresorter.
