Fordyb dig i Tagusdalen i Portugal

Pilgrimsbyen Fátima
Pilgrimsbyen Fátima. Foto: Heribert Bechen, CC BY-SA 2.0.

Tagusdalen, som er rig på historie, kultur og fritidsaktiviteter, er et af de mest attraktive ferieområder i Portugal. To fantastiske kyststrækninger giver her besøgende chancen for at slippe væk fra Lissabon for at spille golf, slappe af på stranden eller udforske fjerntliggende landsbyer.

Et af Europas flotteste landskaber

Tæt ved Tagus ligger Lissabonkysten og Sintra-regionen, berømt for sine sandstrande, glitrende kasinoer, Formel 1 bane og elegante statelige palæer. Sintras status som UNESCO verdenskulturarv gav en velfortjent blåstempling til et af Europas mest ekstraordinære landskaber. Stedets tætte koncentration af paladser midt i en magisk verden af bjergtinder, slugter og skovområder har inspireret romantiske digtere som Byron og Keats. Nærved markerer Cabo da Roca fyrtårnet det vestligste punkt på Europas fastland.

Det mindre kendte Costa Azul område syd for Lissabon er et fredeligt sted med særprægede fiskerlandsbyer og sandede vige. Sesimbra, med sin vindstille, beskyttede bugt, er et populært feriested for folk fra Lissabon, mens den travle fiskerihavn Set-bal er velkendt for sine fiskerestauranter af høj kvalitet.

 

gade Obidos Portugal
Gade i Obidos.
Batalha-klostret.
Batalha-klostret hvor Henrik Søfareren er begravet.

Fantastiske slotte og klostre i Targusdalen

Et karakteristisk træk ved Tagusdalen er dens række af landsbyer omgivet af en mur og imponerende slotte beliggende højt oppe på en bakke. Mest bemærkelsesværdig af disse er den velbevarede middelalderby Óbidos, blot en times kørsel nord for Lissabon. Med sine hvidkalkede huse og charmerende brostensbelagte gader er byen uden tvivl én af Portugals mest klassiske middelalderbosættelser.

Længere mod nord ligger Alcobaca, en by som er domineret af det fantastiske kloster fra det 12. århundrede, som udgør den største kirke i landet. Af lige så stor betydning er den nærvedliggende by Batalha, mest berømt for sit betagende kloster bygget i det 15. og 16. århundrede. Klosteret som blev bygget for at fejre sejren ved Aljubarrota, anses for at være blandt de fineste bygningsværker i Sydeuropa.

Få kilometer inde i landet er Fátima, én af verdens vigtigste valfartssteder for katolikkerne. Fremkomsten af Jomfru Marie i et syn her i 1917 omdannede den lille landsby til et betydningsfuldt religiøst centrum.

Rejser til Portugal

Lejer du en bil i Lissabon, er det nemt at udforkse Tagusdalens seværdigheder. Vil du for alvor fordybe dig, kan du dog naturligvis også vælge at indkvarterer dig i en af områdets mange hyggelige byer.

Find rejser til Portugal med Signatours.

Tags i artiklen
Mere af Lars Henriksen

På rundrejse i Alentejo, Portugals spisekammer

Den lave dame i sort kjole, tøfler og hvid krave slæber endnu...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *