Terra Botanica – besøg “Frankrigs have” i Pays de la Loire

Terra Botanica
Terra Botanica er verdens første temapark dedikeret til blomsterliv. Foto-kreditering: Terra Botanica. Oploadet under licensen: CC BY-SA 4.0

En botanisk have udformet som en temapark…? Man forstår, hvad der menes, når man er ved at blive spist af en kødædende – plastik – plante. Her i Anjou i Loire ligger simpelthen verdens første temapark dedikeret til blomsterliv. Der et tale om et enormt område på 17 hektar jord med tusindvis af planter, blomster, buske og træer, 25.000 m² vand i form af vandløb og søer, restauranter, butikker, picnic-områder og 15.000 m² indendørs udstillingsfaciliteter, der inkluderer biograf og drivhuse. Naturligvis er der 20 fuldtidsansatte gartnere.

Beliggenheden ved Anjou er ikke tilfældig. Der var plads (tidligere lå her en golfbane og en landingsbane) og byen kaldes Frankrigs have, idet hortikultur er store sager i området, der er førende inden for dyrkning af frø, planter, træer, m.m.

La Roseraie i Terra Botanica
La Roseraie i Terra Botanica . Foto-kreditering: Terra Botanica. Oploadet under licensen CC BY-SA 4.0

Forlystelserne

For at leve op til sit ry som temapark er der flere forlystelser i parken – alle med et plante-tema. Der er ikke tale om forlystelser, der frembringer hvide knoer og skrækindjagende skrig fra passagerne, men derimod om sanseoplevelser i et roligt tempo, sådan som det vil være at blive fanget af en enorm kødædende plante (i plastik), cykle blandt trækronerne over mønstrede blomsterbede, få informativt indblik i ormenes bearbejdning af en kompostbunke, og meget mere.

De fire haver

Parken er inddelt i fire haver: Le Convoité, le Généreux, le Mystérieux og l’Apprivoisé, der dækker over en historisk rejse over kontinenterne, til Anjou’s lokale hortikultur, til mystiske vækster og til slut til den menneskeformede natur. Der venter mange overraskelser og sære planter, og selvom parken måske ikke primært henvender sig til den typiske teenager, så er her massevis af gode oplysende aktiviteter, særligt for børnefamilierne.

Rejser til Terra Botanica og Pays de la Loire

Kunne du tænke dig at besøge Terra Botanica i Pays de la Loire? Så se alle Signatours´ rejser til Pays de la Loire her.

Tags i artiklen
Mere af Mikkel Krohne-Sørensen

Afslappet ferie væk fra turistmasserne i Calabrien

Det kan ofte godt betale sig at søge ud i de afkroge...
Læs mere