Næsten overalt i Grækenlands bjerge kan du finde afsides steder, som er ideelle til trekking. Foråret er det bedste tidspunkt til en vandreferie, da det er, når naturen er mest grøn og blomstrende. Efteråret er dog også et godt tidspunkt, når bjergenes skråninger er et hav af flammerøde farver.
Grækenland har talrige klubber for bjergbestigning, der har undervisningskurser for både begyndere og øvede klatrere. Her forklarer erfarne instruktører med sikkerhed som deres absolutte førsteprioritet alle klatreteknikkerne. Mange klubberne samarbejder med rejsearrangører inden for adventure- og ekstremsport, der arrangerer trekkingture på alle niveauer.
Er du på ferie nær Athen indbyder Parnitha-bjerget med sine skovbevoksede snævre kløfter til eventyr. På Peloponnes ligger Chelmos-bjerget og den sagnomspundne Styx-flod, Vouraikos-kløften, der ender i Kalavryta, stierne på Taygetos-bjerget nær Sparta og Lousios-dalen. Længere mod nord ligger Koziakas- og Kissavos-bjergene, Dirfys-bjerget på Evia, Agrafa-bjergkædens højder og dale, den enestående Vallia Kalda (en del af Pindos’ Nationale Skov) og Kretas bjerge.
Der er to europæiske og 19 nationale vandrestier i Grækenland. Ni af disse ligger i det nordlige Grækenland, to i det vestlige, to i det centrale Grækenland, og på Evia og seks på Peloponnes. Kreta udgør den sydlige ende af Den Europæiske Vandresti E4.
Kort beskrivelse af vandreruter i Grækenland
E6: En europæisk vandrerute, der begynder i Finland og går ned gennem Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovenien, Kroatien og går ind i Grækenland ved havnebyen Igoumenitsa. I Grækenland passerer den gennem Zagorochoria i nordvest, Kastoria og Edessa og snor sig gennem det nordlige Grækenland, indtil den ender på øen Samothrake.
E4: En europæisk vandrerute, der begynder i Pyrenæerne og går tværs over til den østlige del af Europa og går ind i Grækenland ved grænseposten i Niki nær Florina. Derfra snor den sig hele vejen ned gennem landet til Gytheio på den sydlige del af Peloponnes. Denne sti går gennem Meteora-klipperne med munkeklostre på toppene og Delfi, og efter Gytheio fortsætter den sin v ej på Kreta, hvor den snor sig gennem hele øens længde, indtil den slutter i Zakros på den østligste spids. Ruten er lettere i syd end i nord, da klimaet bliver bedre. Vandreturens højeste punkt er Skolios, en mindre tinde på Olympos-bjerget, 2.911 meter over havet. Det bedste tidspunkt at prøve en del af denne vandretur er fra midten af maj til begyndelsen af oktober. Selv om sommeren er det tilrådeligt at tage regntøj og en sweater med, da det kan blive ganske koldt i højderne. Sneen bliver endda liggende på nogle af bjergtinderne indtil slutningen af juni.
Adskillige nationale vandrestier er blevet skabt for at supplere de europæiske og give nye muligheder for at værdsætte variationerne i naturen. Disse er:
A. Forbinder E4 og E6 og sørger for en rute til Metsovo over Peristeri-bjergkæden (2.295 meter) gennem Gardiki i det vestlige Thessalien og har forbindelse til E4 i Elati.
B. Forbinder Olympos-bjerget med Pilion-bjerget og passerer gennem landsbyerne på de sydlige sider af Olympos og går ind i Tempi-dalen. Der krydser den hovedvejen og jernbanesporet til det tilgrænsende Ossa-bjerg, hvorfra den fortsætter til Pilion-bjergmassivet og krydser det og slutter i landsbyen Pouri ved kysten.
C. Begynder fra E6 i Ioannina og går op ad Mitsikeli-bjerget (1.810 meter) og derfra, efter fire timers vandring, til den naturskønne Vikos-kløft. Derfra omfatter et seksdages trek Epiros’ vigtigste højder som f.eks. Tymfi, Smolikas og Grammos (alle over 2.000 meter), der ligger op til den albanske grænse, hvor den møder E6 igen.
D. Dette er i bund og grund den sydlige strækning af E6, der krydser det sydlige Makedonien og går gennem Thessaloniki, over Chalkidiki-halvøen og slutter i landsbyen Toxotes nær Xanthi langt mod øst i Thrakien.
E. Begynder i Metsovo i bjergene i Epiros og slutter i Kalambaka på grænsen til Thessalien.
F. Begynder i Amarantos i den sydlige ende af Pindos-bjergkæden og slutter i Elati.
G.Begynder på Kakarditsa-bjerget i Epiros’ bjerge og slutter i Voulgareli i den sydlige ende af Pindos-bjergkæden.
H. Begynder i Nymfaio, en malerisk lille by nær Florina, krydser Aliakmon-floden og slutter i landsbyen Dekati.
I. Den såkaldte ”spåmandens sti”, der begynder ved udgravningsområdet ved oraklet i Dodona, syd for Ioannina, og har forbindelse til Nekromanteion,eller oraklet i Dodona, syd for Ioannina, og har forbindelse til Nekromanteion, eller Dødsoraklet, nær kysten og slutter i den maleriske by Parga.
J. Begynder i Karpenisi i det centrale Grækenland og slutter i Agrinion.
K. Begynder i Karpenisi, krydser højderne i Aitoloakarnania og slutter i byen Nafpaktos ved kysten.
L. Går fra den ene ende af øen Evia til den anden.
M. Begynder i landsbyen Agoriani på Parnassos-bjerget, passerer gennem Delfi og Distomo, snor sig over Kithairon- og Parnitha-bjergene nord for Athen og slutte i forstaden Thrakomakadones.
N. Begynder i Patras, hovedbyen på Peloponnes, og slutte i antikkens Olympia.
O. Begynder i Vytina på det centrale Peloponnes, hvor E4 passerer, og snor sig ned gennem d en grønne Lousios-kløft, går så op ad Taygetos-bjerget nær Sparta (2.407 meter), dykker ned i Viros-kløften og slutter i Kardamyli ved kysten i Messinia.
P. Begynder i landsbyen Agios Petros og går op ad Parnon-bjergets østlige skråninger og går ned gennem den østlige side af Peloponnes for at ende på Malea-forbjerget.
Q. Snor sig tværs over Peloponnes fra det antikke teater i Epidavros til antikkens Olympia.
R. Begynder i landsbyen Kato Lousi på det nordlige Peloponnes og slutter i Trikala i præfekturet Korinthia.
S. Begynder i Dimitsana i bjergene på det centrale Peloponnes og slutter i Methoni på kysten.
