Vasamuseet i Stockholm

Vasa Stockholm
Vasa er et imponerende syn, og du kan komme helt tæt på. Foto: Alexey M., CC BY-SA 4.0.

Er du på ferie i Stockholm, bør du besøge det interessante Vasamuseum med verdens ældste bevarede orlogsskib. Du kan bruge lang tid på at betragte de hundredevis af udskårne ornamenter, som gør det flotte skib til en enestående kunstskat.

Kæmpe fiasko for flådens stolthed

Den 10. august 1628 sank det prægtige krigsskib Vasa på sin jomfrurejse for øjnene af tusindvis af forfærdede tilskuere, endnu inden det havde forladt Stockholms havn (pludselige vindstød og utilstrækkelig ballast er den mest udbredte forklaring). Det var meningen, at dette 69 m lange krigsskib med 64 kanoner, bygget for enorme summer som det største og kraftigst bestykkede krigsskib, verden endnu havde set, skulle være den svenske krigsflådes stolthed. Det tog to år at bygge det på det sted, hvor Grand Hôtel ligger i dag.

Verdens ældste bevarede krigsskib

Skibet blev bjerget 333 år efter sin kæntring og derpå minutiøst restaureret, så det i dag kan ses med sin komplette nedre rigning på Vasamuseet, det eneste søfartsmuseum af sin art i verden. Skibet er det ældste fuldt bevarede krigsskib i verden og så stort, at det forklejner selv det forunderlige museum, der for enorme beløb blev opbygget specielt omkring det og fuldført i 1990. Kunstfærdige træskærerarbejder dækker skibets ydre; af de 700 skulpturer er de 500 figurskulpturer, der alle havde mistet deres originale bemaling og forgyldning. Næsten lige så interessant var skibets last, der omfattede 4000 mønter, medicinsk udstyr og et backgammonspil.

Med jævne mellemrum vises en video, der illustrerer den møjsommelige, fem år lange hævning af skibet i 1961 efter dets opdagelse i 1956. Vasamuseet er det mest besøgte museum i Skandinavien og en umiddelbar favorit blandt alle, der gæster Stockholm.

Vasamusset finder du på adressen Galärvarvsvägen, Djurgården i Stockholm. Du kan læse meget mere om kultur og museeums oplevelser i Sverige og andre lande i Europa her på bloggen om kulturrejser. Vil du vide mere om Vasamuseet så klik på vasamuseet.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere