Viseu – en overset perle i Midtportugal

Viseu Portugal
Viseu ligger i det nordlige Portugal omkring 80 km sydøst for Porto. Foto: Michal Gorski, CC BY-SA 3.0.

Viseu i Midtportugal er flere gange kåret det bedste sted at bo i Portugal, men byen har også meget at tilbyde dig, som blot er på besøg. Læs her om nogle af byens største seværdigheder, og om hvorfor Viseu tiltrækker kunstnere fra hele landet.

Byen med den gode udsigt

Viseu, som er hovedstad i Dão-Lafões regionen, kan spore sit navn tilbage til slutningen af romertiden. “Viseu” stammer således fra det romerske udtryk “viso”, som betyder god udsigt. Bevæger du dig op til byens højeste punkt, hvor den første romerske bosættelse lå, belønnes du da også med storslåede udsigter over byen og landskabet.

Selvom det kan være svært at vælge mellem Portugals mange byer og seværdigheder, er det en skam ikke at besøge Viseu, hvis du er på ferie i Midtportugal. Byens gør ikke så meget væsen af sig, men du vil hurtigt opdage, at denne gamle by har et levende kulturliv og mange spændende seværdigheder.

Viseu katedral
Viseu katedralen rummer en blanding af arkitektoniske stilarter. Foto: Concierge.2C, CC BY-SA 3.0.

Højdepunkter i Viseu

Viseua er blevet et centrum for mange kunstneriske aktiviteter, og byens inspirerende atmosfære har fået flere af Portuals anerkendte kunstnere til at slå sig ned her. I forhold til sin størrelse (knap 100.000 indbyggere) har Viseu da også mange kulturelle aktiviteter med gadeteatre, koncerter og udstillinger.

Skal man fremhæve nogle få af byen Viseu’s vigtigste seværdigheder, er det svært at komme uden om Grão Vasco museet. Dette museum er dedikeret til renæssancemaleren Vasco Fernandes (1475-1542), også kendt som Grão Vasco, som levede i Viseu det meste af hans liv. Museet rummer blandt meget andet nogle af malerens berømte altertavler. Ved siden af museet ligger byens katedral, som nok er den mest besøgte seværdighed i Viseu. Interesserer du dig for arkitektur, skulpturer og azulejos, er katedralen bestemt et besøg værd. Grundlagt i det 12. århundrede og udvidet over årene er katedralen således i dag et sammensurium af arkitektoniske stilarter og rig på smukke udsmykninger indenfor.

Viseu gade Portugal
Viseu har stemningsfulde gamle gader. Foto: Balticman, CC BY-SA 3.0.

Byen er i det hele taget rig på kirker, klostre og kapeller. En spadseretur ad de smalle brostensbelagte gader i det gamle historiske kvarter er en god mulighed for nyde byens afslappede atmosfære og beundre de gamle bygninger og monumenter.

Lidt godt til ganen

Viseu, som ligger omtrent midtvejs mellem Porto og Coimbra, er del af en region, som er kendt for at huse nogle af Portugals bedste vingårde, der takket være naturlig gunstige betingelser producerer anerkendte fyldige rødvine. I byens gourmet-butikkerne har du da også gode muligeder for at både finde de gode Dão-vine og andre af regionens spændende delikatesser.

Find rejser til Midtportugal med Escapeaway

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere