Walk & Talk – kunstfestival på Azorerne

Sao Miguel Azorerne
Kunstfestivalen foregår mestendels på Sao Miguel, den største af Azorernes ni øer.

Øen São Miguel forvandles midt på sommeren til ét stort kunstgalleri, når Walk & Talk kunstfestivalen afholdes på Azorerne med kunstneriske værker af både nationale og internationale kunstnere.

Kunst med poesi

Walk & Talk kunstfestivalen på Azorerne fylder hvert år mure, gader og flere gallerier på øen São Miguel med kunstværker skabt af lokale og internationale kunstnere.

Festivalen byder på alt fra billedkunst til dans og i år introduceres desuden “poesi i gaderne”, når kunstnerparret Richard Simas og Nisa Remigio bidrager med et kunstprojekt inspireret af den rige poetiske tradition på Azorerne og blandt øsamfundets immigranter i hele verden.

Kunst Azorerne
Naturen er den største attraktion på Azorerne, men bliv ikke overrasket hvis du også støder på kunstværker. Foto: Vaggelishours, CC BY-SA 3.0.

Walk & Talk Festivalen blev skabt i 2011 af kunstforeningen Anda & Fala og har med kunsten som “lokkemiddel” bidraget til at åbne et nyt markeds øjne for Azorernes kvaliteter som rejsemål.

“Vores tilstedeværelse her viser relevansen af ​​Walk & Talk for regionens turistsektor, der er en strategisk sektor for Azorerne udvikling. Promoveringen af en sådan destination ved at kombinerer naturlige og kunstneriske værdier vil udmønte sig i et relevant og bæredygtigt samarbejde for både kulturlivet og turismen,” forklarer Jesse James, en af de oprindelige initiativtagere til kunstfestivalen.

I 2016 udvidede arrangørerne for første gang kunstfestivalen til også at inkluderer øen Terceira, og de foreløbig syv udgaver Walk & Talk har resulteret i 100 værker, der kan ses rundt om på de to øer.

Læs mere om festivalen og se årets program på den officielle hjemmeside

Kapel i Ponta Delgada, Sao Miguel, Azorerne
Der er talrige kulturelle seværdigheder på Azorerne. Her et kapel i Ponta Delgada på Sao Miguel.

Rejser til Azorerne

Rejser du til Azorerne i sommerferien, er Walk & Talk festivalen på São Miguel og Terceira således en enestående mulighed for at krydre de mange store naturoplevelser med kunstneriske indslag.

Find rejser til Azorerne.

Tags i artiklen
,
Skrevet af
Mere af Mikkel H

Nemt og billigt at tage på bilferie i Italien

Blandt danskerne er Italien den mest populære bilferie-destination, og det er ikke...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *