Rejser til Egypten

Egypten er et populært rejsemål og du kan rejse til Egypten året rundt. Egypten byder på et fantastisk klima, dejlige strande og en spændende kultur. Egypten været en utrolig populær feriedestination i mange år og mange rejser tilbage år igen og igen.

Egypten er en af danskernes store feriefavoritter, specielt om vinteren, da man her kan være ret sikker på at få sol, varme og masser af oplevelser. De store feriebyer Hurghada og Sharm el Sheikh byder på klassisk badeferie og gode muligheder for snorkling. 

Lidt over fem timer væk med fly, ligger Egypten. Her kan du opleve landets 6000-årige historie, se fantastiske monumenter og oldtidsminder, og kombinere dette med optimale forhold for at kunne nyde sol, strand og afslapning. Solen skinner mere eller mindre året rundt, du får generelt meget for pengene og udvalget af hoteller og aktiviteter er enormt.

Det er de to feriebyer Hurghada og Sharm el Sheikh som tager imod hovedparten af landets besøgende. Hurghada ligger på det egyptiske «fastland», hvor Sharm el Sheikh ligger på den sydlige spids af Sinaihalvøen. Begge byer er efterhånden små storbyer, med mange nye ferieområder i alle retninger af byerne – dog fortrinsvis langs vandet. Ved Hurghada ligger f.eks El Gouna, Soma Bay og Marsa Alam.  Hvis man sammenligner de to byer, er Sharm el Sheikh nok en lille smule mere elegant,  og priserne en lille tand højere generelt. Fælles for begge to er den gode snorkling, det fantastiske udvalg af aktiviteter både i vandet og på landejorden og det gode klima.

Men Egypten har mere at byde på: du kan tage på Nilkrydstogt, som oftest starter i den historiske by Luxor, tager dig ned hele vejen til Aswan i Nubien og så går turen igen nordpå mod Luxor. Undervejs kan du besøge masser af templer og monumenter, men turen giver også et indblik i den almindelige egypters dagligdag langs Nilen.

Hvis du vil se pyramiderne og Sfinxen ved Gaza, skal turen gå til Egyptens kaotiske hovedstad Cairo, hvor der bor omtrent 20 millioner mennesker. Byen i sig selv er en stor oplevelse.

Hvem vil kunne lide Egypten?

Der er jo kæmpe forskel på at ligge i en liggestol ved poolen på et lækkert hotel, og at vandre gennem Karnaktemplets næsten uendelige søjlerækker i 35 grader i skyggen, men på det store og hele er Egypten for alle. Børnefamilierne kan få hoteller med alle tænkelige faciliteter, det voksne par tager måske ud på ørkensafari med overnatning under bar himmel, og for dem der vil shoppe, feste eller holde aktiv ferie - ja så findes alle muligheder her.

Hvornår skal man rejse til Egypten?

Egyptens klima er tørt, så selv på en varm dag i Hurghada eller Sharm el Sheikh er det til at holde ud. Men jo, om sommeren bliver her meget varmt. De fleste rejser til Egypten om vinteren, og selv i december eller januar, er det ikke usædvanligt, at kunne spise frokost i t-shirt i solen. Men der også halvkolde og blæsende dage om vinteren, hvor en trøje luner godt.

 

Rejsemål i Egypten

  • Gæstebedømmelser 9,1
    Hurghada
    34 hoteller
    Solen er gavmild i Hurghada. Den populære ferieby ved det Røde Hav har desuden alt, hvad du kan ønske dig af spændende restauranter og butikker samt ikke mindst lækre strande og farverige koralrev, der byder på store oplevelser for både erfarne ... og nye dykkere. Læs mere
  • Sharm el Sheikh
    20 hoteller
    Sharm el Sheikh er et af Egyptens førende resorts, som er berømt for sit fantastiske liv under vandoverfladen med masser af farverige fisk og koraller, som du kan opleve med snorkel eller på dykkerture. Oppe på land venter spændende markeder og caféer.
  • El Gouna
    2 hoteller
    El Gouna er takket være sin beliggenhed helt ud til Det Røde Hav et sandt dykkerparadis. Der er derudover masser af andre aktivitetsmuligheder, hvis da ikke du blot har lyst til at dase under den varme sol på en af de mange strande.

Populære hoteller i Egypten

Egypten, Sharm el Sheikh
10,0
Fabelagtigt
27488 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Egypten, El Gouna
8,5
Meget godt
1979 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Egypten, Sharm el Sheikh
9,6
Fabelagtigt
1728 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejseguide Egypten

Oplevelser 

Nilens land, Egypten, og måske den ældste civilisation kendt til dato åbner sine døre op for dig. Overalt i Egypten er der spor efter denne for længst uddøet civilisation der trådte denne jord for godt 8000 år siden. Egypten er nu beboet af et arabisk folk som ikke har bygget de mange fantastiske monumenter såsom pyramiderne i Giza, de mange grave i Kongernes Dal, templet i Luxor, Oraklet i Siwa osv. Nej disse bygninger er bygget af en langt ældre civilisation, et land og et folk der bliver omtalt i visse historiebøger som mægtige og nærmest overmennesker. Deres konge, en gud i menneskelig form. Hvorvidt om alt dette passer eller ej, vides ikke. Det folk eksisterer ikke mere, deres befolkning er udslettet, alt vi har tilbage er den enorme mængde af bygning og andet de efterlod. Ét mysterium der dog stadigvæk står, er hvorledes en civilisation der eksisterede 6000 år før Kristi fødsel kunne bygge så enorme monumenter som der nu står tilbage i dag. Hvordan mennesker uden værktøjer som lastbiler, kraner kunne forme og fragte massive tons tunge sandsten som udgør disse mange mange templer, pyramider, obelisker og andet. Tag til Egypten selv, løs mysteriet selv, eller bare bliv forbløffet over de enorme bedrifter en så ung civilisation har udrettet.

Historie

Antikkens bastion, Egypten, kan byde på en ferie i fortidens tegn. Egypten var, langt før vores tidsregning en mægtig civilisation som præsterede at bane vejen og træde ind i en verden fyldt af viden og religion. Man mener at de gamle egyptere revolutionerede mange ting, fx det skrevne ord og formidlingen af viden. Derudover var de banebrydende på den arkitektoniske front og til den dag forbløffer og undrer det stadigvæk eksperter hvordan man præsterede at bygge så enorme strukturer som de mange monumenter der stadigvæk til den dag står i Egypten. Derudover var de egyptiske bønder også langt foran deres tid og forstod vigtigheden af landbrug, dyrkningen såvel som såning. Egypten kan godt betragtes som civilisationens vugge og man gør stadigvæk til den dag i dag nye fund i landet, spor efter fortidens bedrifter. Besøg de enorme Giza pyramider, kongernes dal, Karnaktemplet, Oraklet i Siwah og mange, mange andre. Dette land og disse mange turistattraktioner har været betrådt af mange store navne igennem verdenshistorien, alt fra Alexander Den Store til Kejser Napoleon Bonaparte og nu kan du opleve dem selv med dine egne øjne.

Rejsemål i Egypten?

Egypten kan siges at have seks forskellige turiststeder af super kvalitet. Hver har sit eget særpræg, og for det meste tjener hver især forskellige formål. Overraskende nok, og så alligevel ikke, er disse områder ikke afhængige af forhistoriske monumenter for at fastholde turisterne. Faktisk er kun Luxor afhængig af denne levevej.

Cairo er for mange indgangen til Egypten og er et populært knudepunkt for mange afrikanske og asiatiske flyvninger. Der er mange afgange fra europæiske destinationer til Egypten. Der findes også direkte transatlantiske flyvninger.

Indtast hvilket rejseform du ønsker, rejselængde og evt. destination i Egypten, herefter får du en oversigt med alle ledige rejser i databasen. I oversigten kan du læse mere om rejsen, hvem som er arrangør og selvfølgelig hvad prisen er på den valgte rejse. Finder du en eller flere rejser du ønsker at bestille eller læsere mere om, er det blot at trykke på knappen bestil rejse.

Cairo - som at rejse tilbage i tid i Egypten

Til trods for den hektiske trafik, så er Cairo en af verdens store turistbyer, især takket være pyramiderne i Giza i udkanten af Cairo. Her finder man også Sfinxen som ligger og holder vagt foran pyramiderne.

Et besøg i den islamiske by Cairo, er som at træde flere århundreder tilbage i tiden. Byen er fuld af bittesmå gyder, muddersten-huse, madboder samt geder, kameler og æsler. Her kan man besøge byens citadel, som er en middelalderlig fæstning med sin helt egen Al-Azhar moské, som dominerer bybilledet. Den Koptiske del af Cairo er af romersk oprindelse og Fort Babylon er det eneste tilbageværende tegn på kristen indflydelse i byen. Det verdensberømte Egyptiske Museum har en uovertruffen samling af oldtidsminder. Cairo har storartede hoteller, underholdning, restauranter, alle slags monumenter fra hele Egyptens historie, og det er ofte ankomststedet for de fleste mennesker, der besøger Egypten. Byen har endda bowlingcentre og adskillige golfbaner at vælge imellem.

Egyptisk templer i Luxor

Luxor, og områderne omkring. Luxor er et levende museum med et stort antal forhistoriske egyptiske monumenter. Området er også i høj grad rettet mod turister, og kan opfattes på samme måde som en temapark, hvor attraktionerne blot tilfældigvis er rigtige monumenter.

Luxor overgår Cairo med sin samling af templer og antik arkitektur. Karnak Templerne er et centralt kompleks, som består af endeløse kamre og mure, tårnhøje søjler, statuer, sfinkser og relieffer indgraveret med hieroglyffer. Det nærliggende Luxor Tempel fra 1390 f.Kr. er mindre, men har en særdeles imponerende hoveddør med tårnhøje statuer af Ramses. 

Se udvalget af rejser til Luxor

Alexandria - en vigtig by

Lige siden Alexander den Stores ankomst i 331 f.Kr., så har Alexandria haft en vigtig betydning i Egypten, som en travl maritim by og centrum for lærdom og uddannelse. Levn fra romertiden inkluderer blandt andet det nyligt udgravede romerske amfiteater, den gigantiske Pompejus-søjle, Katakomberne samt mange andre imponerende historiske seværdigheder, som man kan finde omkring havnen eller på det fremragende græsk-romerske museum. Der findes desuden adskillige ferieområder langs Middelhavskysten nær Alexandria, såsom Sidi Abdel Rahman. Faktisk kan det diskuteres, om dette område strækker sig til Marsa Matruh vestpå ved kysten. Området har en middelhavsagtig stemning, og attraktionen er Middelhavet, og for indbyggerne i Cairo, et noget køligere klima.

Aswan

Tag på en rejse ned af den sagnomsbundende Nil, hvor faraoerne sejlede for mange tusinder år siden, til oldtidsbyen Aswan. Aswan er måske det mindste af turistområderne, men der er storartede hoteller, og den store Nasser-sø lige syd for.  I en af de sydligste egne af Egypten finder du en lille oase, et af civilisationernes sidste bastioner, før Nilen endnu engang slår sine løb ud i den barske og enorme ørken. Her ligger storbyen Aswan med sine godt 200.000 indbyggere. I oldtiden markerede denne ældgamle by grænsen for det mægtige Egypten. Aswan var og er den dag i dag af enorm betydning for Egypten. I oldtiden var byen det første fjender og handlende fra det sydlige Afrika mødte. I dag er det byen der er tilknyttet den store Aswandæmning, som sørger for at Nilens vandniveau ikke stiger mere end nødvendigt igennem sit løb til middelhavet. Aswan og omegn indeholder en masse egyptisk historie, eftersom byen har været af enorm betydning selv i oldtiden, der vil derfor være rig mulighed for at udforske oldtiden i Aswan. Derudover er området Aswan befinder sig i, et meget tørt område. Temperaturen ligger ikke unormalt på 25 grader her og kan i værste tilfælde stige helt op til 42, så husk solhatten.

Hurghada

Hurghada og det nære område omkring, specielt El Gouna. Ikke så langt fra hinanden ligger El Gouna, Hurghada og Safaga, og disse områder har næsten alt, hvad turisterne måtte forlange, med undtagelse af forhistoriske monumenter. Det retter de op på ved at tilbyde alle afskygninger af vandsport, adskillige golfbaner, kasinoer og så videre. Området ved Det røde Hav har mindre egyptisk atmosfære, men virker ikke så europæisk som Sinai.

Sharm El Sheikh

Sharm El Sheikh, og området omkring med Sharks Bay. Det er superstedet i Sinai, igen med næsten alt, hvad turisterne måtte ønske sig. Der er endda nogle smukke kristne monumenter tæt på, og vandsportsaktiviteterne er, som i Hurghada, med alt inkluderet.

Men der er også andre rejsemål i Egypten, specielt ved Det røde Hav og i Sinai, og i det indre Egypten, ved oaserne. Men i det meste af landets indre er rejse til og fra og bestemmelsesstederne begrænsede. Men turiststederne omfatter måske 95% af de forhistoriske monumenter, og hvad der ellers er at se og foretage sig i Egypten. I rejse-søgemaskinen kan du søge efter rejser til Egypten og sammenligne priser. Du finder mange typer af rejser til Egypten, charterrejser, kulturrejser, all inclusive, krydstogter og meget mere

Det er oftest billigst at købe en pakkerejse til Egypten, men du kan være uheldig og ende op på et mindre godt hotel. Lufthavnen i Cairo er ikke særlig moderne og har kun få faciliteter, og er således ikke særlig komfortabel, hvis du har tid til overs. Der er masser af taxier i Cairo, og de kan være billige hvis du forhandler dig frem til en god pris. Ellers kører der jævnligt busser til centrum, hvilket dog ikke er den mest behagelige løsning. En minibus, hvor i er flere der deler transporten, er som regel den bedste løsning.

Læs mere om rejser til Sharm el Sheikh

Transport

Her kan du læse om de forskellige transportformer du kan benytte på en rejse rundt i landet

Fly

Afstandene er store i Egypten, og indenrigsfly kan være den nemmeste og mest bekvemme løsning. Egypt Air og Air Sinai tilbyder gode interne flyforbindelser. Der flyver også charterfly til Luxor, Hurghada og Sharm el-Sheikh. Indtast dine ønsker i søgemaskinen, og husk, at du altid kan søge efter både retur- og enkeltbilletter, samt på hvilket tidspunkt du vil flyve. Du kan også vælge, om du vil have den billigste pris, hvor der eventuelt er mellemlanding eller om du kun er interesseret i at flyve direkte.

Tog

Der findes en jernbane fra nord til syd som passerer gennem Cairo på den travle Ramses Station. Et førsteklasses nattog til Luxor og Aswan kan være en bekvem og billig løsning, som regel kører togene til tiden, men perronen kan være meget kaotisk.

Egyptens nabolande

At rejse til Egypten via nabolandene er ikke en nem løsning. Sudan mod syd er ikke et sikkert land, og Libyen mod øst er adskilt fra Cairo af et meget stort stykke ørken. Der kommer lidt trafik fra Israel, via Gaza, men det er et anspændt område.

Færger

Der findes en bilfærge lidt nord for Dahab til Aquaba i Jordan, men det er ikke nødvendigvis en behagelig tur. Der ankommer også færger til Alexandria fra Grækenland, Tyrkiet og Cypern.

Turistkontor

Egypten er fuld af muligheder for eventyr, og det officielle turistbureau hjælper dig med et væld af inspiration til din rejse. Egyptens officielle turistbureaus hjemmeside er rig på beskrivelser af de seværdigheder og aktiviteter Egypten tilbyder sine besøgende. Du kan f.eks. læse mere om oldtidens Egypten, pyramiderne, templer og museer. Hjemmesiden har desuden nogle gode praktiske råd om rejsen til Egypten, og en lille sektion med aktuelle nyheder.

Hoteller og ferieboliger Egypten 

Hos Escapeaway finder du kun rejser til nøje udvalgte hoteller og ferieboliger i Egypten, som lever op til vores krav om gode anmeldelser. Bl.a. er det helt afgørende, at alle ferieboliger, feriehuse, ferielejligheder og hoteller har gode anmeldelser fra både vores gæster og fra gæster i andre lande.

Med Escapeaway kan du derfor få en problemfri og sikker rejse til Egypten, med mulighed for afrejse fra b.la. København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg lufthavn. Søgemaskinen sammenligner de bedste priser på flybilletter med både lavpris- og rutefly, og kombinerer dem med udvalgte hoteller i Egypten. Det hele samles i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener, da du på denne måde også er dækket af loven om pakkerejser. Tilføj billeje eller transfer (transport tur/retur mellem lufthavnen og dit hotel) til pakken for den bedste oplevelse, når du kommer frem til rejsemålet.

God rejse!

Hvad siger gæsterne i Egypten?

8,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 9 anmeldelser