Rejser med flyselskabet TAP Air Portugal

TAP Portugal blev grundlagt i 1945 og ejer en moderne flåde på 55 fly af Airbus-typen. TAP har ruter fra Lissabon over det meste af verden og flyver desuden dagligt fra mere end 30 europæiske storbyer via Lissabon.

Verdens bedste flyselskab

TAP er et af de førende selskaber på ruter til Afrika og Sydamerika; alene til Brasilien opererer selskabet med op til 80 ugentlige afgange og har af den grund vundet den flotte pris ”Verdens bedste flyselskab til Sydamerika” to år i træk. Desuden blev TAP Portugal i foråret kåret som ”Verdens bedste flyselskab” af det prestigefyldte ”Condé Nast Traveller Magazine”.

TAP Portugal kendetegnes som et selskab, der stolt bevarer sin identitet og høje service på alle niveauer med en høj sikkerhed og kunde-service ombord, der blandt andet inkluderer fuld forplejning af mad og drikkevarer. TAP Portugal er særdeles godt repræsenteret i hele Skandinavien og har alene fra København to daglige afgange til Portugals fortryllende hovedstad Lissabon.

Portugal bedømt som et af verdens smukkeste lande

Der er masser af gode grunde til at hoppe på et TAP-fly og besøge Portugal i din næste ferie.

En af grundene er landets unikke skønhed, som bestemt ikke bliver mindre bemærkelsesværdig under den milde forårssol, Portugal bader i i marts og april. Faktisk blev Portugal for nylig bedømt som det sjette smukkeste land i verden af rejsepublikationen Urban City Guides. Landet kom således til at ligge efter Italien, Spanien, Frankrig, Australien og Grækenland, men før USA, Brasilien, Sydafrika og Tyskland.

Læs mere om billige rejser til Portugal med alle flyselskaber

Læs mere

Hoteller