Rejser til Frankrig

Kort fortalt, så er Frankrig er et stort land opdelt i 26 regioner og 95 departementer. Men det store land fortjener mere end en kort fortælling. Et land berømt for dets karakterfulde vine, gourmet i verdensklasse og ja, sågar den franske attitude og stil tilsat en charmerende accent er gået over i historiebøgerne. Velkommen til Frankrig med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Frankrig, hvor du bor på håndplukkede hoteller eller i ferieboliger på din ferie.

Det er hele denne palette af farver, kultur og sanser der gør, at jeg gerne kommer tilbage igen og igen. Faktisk tør jeg vove den påstand og erklære Frankrig som en af verdens bedste rejselande, for her er oplevelser og autenticitet nok til mere end en menneskealder, hvis bare du tør begive dig ud på eventyr. Mange steder er der kun kort afstand fra hyggelige middelalderbyer med en spændende historie til en klassisk badeby med smukke strande og gode restauranter.

Frankrig er jo et helt fantastisk rejsemål, hvor du finder alt: trendy storbyer (heriblandt byernes by med det 324 meter høje tårn), historiske monumenter og områder, der efter et besøg for altid vil ligge lagret på nethinden; 2. verdenskrig i Normandiet, vinområder så langt øjet rækker i Alsace, Bourgogne, Bordeaux samt ej at forglemme Provence.

Er du til sol, sommer og dejlige strande, så er det jo oplagt at søge mod den franske riviera og kysten ned mod Spanien ved Languedoc-Roussillion. Her gemmer sig hyggelige landsbyer med brostensbelagte torvepladser, restauranter med et lokalt menukort, der for os nordboere smager á la fransk gourmet, når det er bedst.

Escapeaway tilbyder fx. en række charmerende og håndplukkede hoteller i Sydfrankrig. Men for god orden skyld, ’comme il faut’ som man siger på fransk, vil vi lige give jer et kort introduktion til de 2 regioner, der repræsenterer intet mindre end 4 områder, som du kan vælge blandt hos Escapeaway. I Skandinavien har vi en tendens til at sige ”Sydfrankrig”, når vi bliver spurgt, hvor vi skal hen på sommerferie… men…den går ikke i Frankrig, for selvom vi geografisk befinder os helt korrekt i den sydlige del, så er området opdelt i adskillige departementer, og spørger du en franskmand, så er der ikke to, som kan sammenlignes.

Dog er der én ting, de alle har tilfælles; Art de vivre! At leve livet, ”hjemme godt, ude bedst” – derfor er lokale restauranter, caféer ofte velbesøgt og domineret af det franske sprog, for man mødes gerne uden for hjemmets fire vægge. Det er jo netop det, vi alle gerne vil opleve, når vi rejser på ferie – en tidslomme med lokale skikke og sædvaner, hvor livet leves som man altid har gjort.

Sådan booker du en rejse til Frankrig med Escapeaway

Med Escapeaway kan du bruge den smarte søgemaskine til at booke en nem og sikker rejse til Frankrig. Vælg mellem afrejse fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte til fx. Nice eller Paris, eller med en mellemlanding undervejs. Vi finder billige flybilletter med rutefly og sætter dem sammen med udvalgte hoteller i Frankrig, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt samlet i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

Jeg vil ønske dig en rigtig god ferie til Frankrig med Escapeaway, hilsen Marie.

>> Læs også om vingårdsferie i Frankrig

Rejsemål i Frankrig

  • Gæstebedømmelser 8,9
    Regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur omfatter en stribe af Frankrigs mest berømte kystbyer som Saint-Tropez, Cannes og Nice. Men en rejse til denne solrige region mellem Middelhavet og Alperne er også en chance for at udforske et betagende bagland.
  • Gæstebedømmelser 9,3
    Île-de-France
    104 hoteller
    Île-de-France er regionen hvori Paris ligger, og er i høj grad præget af dette. Er man interesseret i slotte, er ferie i Île-de-France virkelig oplagt. Katolicismen er præsenteret med sine klostre og katedraler, der er bygget op gennem tiden. 
  • Gæstebedømmelser 9,3
    Paris
    104 hoteller
    Paris er et af de steder, du bør opleve mindst én gang i livet. Byernes by har museer og seværdigheder nok til mange rejser. Du skal naturligvis også give dig selv god tid til at nyde byens berømte, klassiske bistroer og udforske udvalget i ... de mange spændende boutiques. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,8
    Korsika
    29 hoteller
    Naturskønne Korsika ligger og venter på dig midt i Middelhavet. Øen er først og fremmest for dig som på en aktiv måde vil opleve en smuk ø med lokalt præg, hyggelige små byer og et skønt klima. Snør vandreskoene og rejs til Korsika med Escapeaway.
  • Gæstebedømmelser 9,3
    Nice
    17 hoteller
    Det smukke Nice med sine stolte traditioner gør at vi kommer tilbage igen og igen. Den "lille storby" byder på sin skønne atmosfære i det smukke centrum. Her kan du få stillet din shoppinglyst, spise godt og tage på spændende udflugter langs ... den franske riviera. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,0
    Alsace
    16 hoteller
    Alsace i det nordøstlige Frankrig er et stort turistmål nær hvor Frankrig og Tyskland mødes i en spændende forening. Det mærkes såvel i byens arkitektur, det spændende køkken og smukke landskab. Kom hertil og nyd lækkerierne.

Populære hoteller i Frankrig

Frankrig, Korsika, Propriano
9,3
Fabelagtigt
305 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Gassin
9,3
Fabelagtigt
101 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Frankrig, Sydfrankrig, Provence og Côte d'Azur, Nice
9,1
Fabelagtigt
694 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

5 af de mest interessante seværdigheder i Frankrig

5 udvalgte seværdigheder, du ikke bør gå glip af på din rejse til Frankrig

1) Château de Versailles

Det kongelige palads, der var det - i bogstaveligste forstand - absolutte omdrejningspunkt for fransk politik fra 1682 indtil begyndelsen af den franske revolution i 1789 ( hvor den kongelige familie blev tvunget til Paris) er i dag én af Frankrigs mest kendte turistattraktioner. Paladset ligger i Versailles - deraf navnet - der engang var en landsby, 20 kilometer sydvest for hovedstaden, men som i dag er en velstående forstad til Paris og som stadig tjener visse politiske funktioner. I al dets overdådige pragt er paladset - med de berømte tilhørende haver - det mest spektakulære symbol på enevældens, det såkaldte L'ancien régimes, absolutte magt i Frankrig.

2) Mont Saint-Michel

Når man rejser til Frankrig og gerne vil opleve noget helt specielt, kan man overveje at besøge den lille tidevandsø Mont Saint-Michel, der ligger ved udmundingen af Couesnon-floden i Normandiet. Mont Saint-Michel er måske ikke den mest kendte franske seværdighed i Danmark, men desto større grund er der til at stifte bekendtskab med den. Øen, der i 1979 røg på UNESCO´s verdensarvsliste, blev befæstet i det sjette og syvende århundrede, men dens navn hidrører fra det kloster, der blev bygget på øen i begyndelsen af det ottende århundrede til ære for ærkeenglen Mikael (Saint-Michel). Klostret udgjorde det højeste punkt i øens feudalt-katolske bebyggelsesmønster, der anbragte Gud med det tilhørende abbedi øverst; derefter riddersalen nedenunder; midt imellem klostret og riddersalen kom opbevaringshuse og beboelsesejendomme for de øvre klasser, og til sidst nede i bunden - og uden for murerne - fiskernes og bøndernes huse.

I dag bor der kun omkring 50 personer på øen, men i midten af det nittende århundrede boede der mere end tusind indbyggere på øen, eftersom øens kloster var blevet omformet til et fængsel for gejstlige modstandere af det berygtede republikanske regime. En interessant fodnote - set med danske briller - er at øen ligger i det område, der blev hærget af vikingerne.

3) Gorge du Verdon

Den 25 kilometer lange og op til 700 meter dybe kløft, der ligger i Alpes-de-Haute-Provence i det sydøstlige Frankrig, er én af Europas smukkeste naturoplevelser. Kløften, der også kaldes for Grand canyon du Verdon på fransk, er blevet formet af Verdon-floden, der har fået sit navn fra det karakteristiske turkis-grønne vand. Floden ender i den kunstigt anlagte sø Sainte-Croix-du-Verdon.

Området omkring kløften er særdeles populært for vandring, klatring og kajak-roning på floden, men da disse aktiviteter generelt af krævende teknisk art i det udfordrende terræn, nøjes mange med at foretage en mere fredsommelig udflugt gennem området i bil for at nyde det spektakulære syn af naturfænomenet.

4) Grotte de Font de Gaume

I det sydvestlige Frankrig, nærmere bestemt i regionen Aquitaine, kan du opleve én af verdens mest fascinerende forhistoriske lokaliteter - og det eneste sted i Frankrig med polykrome hulemalerier, der endnu er åbent for offentligheden (i modsætning til de endnu mere berømte Lascaux-hulemalerier, der nu er lukkede for offentligheden og kun kan beskues i en replica-udgave).

Hule-malerierne daterer sig til omkring 17.000 f. Kr. og inkluderer mere end 80 malerier af bison, 40 malerier af heste og mere end 20 malerier af mammut. I alt er mere end 230 hule-malerier blevet fundet i grotten, der blev opdaget af en lokal skolelærer d. 12 september i 1901.

5) Nimes Arena

Nimes Arena er heller ikke den meste kendte franske seværdighed i Danmark, men faktisk er den efter manges mening det bedst bevarede romerske amfiteater i verden - også bedre end det berømte Colosseum i Rom. Amfiteatret, der ligger i regionen Languedoc-Roussillon i det sydøstlige Frankrig, er bygget omkring 70 år e.Kr. og har - med 34 sæderækker - haft plads til mere end 16000 tusinde tilskuere.

Gennem tiderne har amfiteatret - som mange andre antikke monumenter, der endnu eksisterer i dag - tjent forskellige funktioner; de invaderende visigotere fra nord byggede en mur omkring det og brugte det som fæstning; senere blev det brugt som beboelseskvarter (hele 700 indbyggere skulle have boet inden for amfiteatrets rammer), og i 1863 blev det ombygget til tyrefægterarena. I dag er amfiteatret endnu i brug i forbindelse med forskellige offentlige begivenheder, såsom koncerter, filmoptagelser m.m..

Information om Frankrig

Frankrig har 27 regioner, hvoraf de 22 ligger på det franske fastland, mens de 5 af dem er oversøiske. De fem oversøiske regioner er Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte og Réunion. Øen Corsica er et såkaldt collectivité territoriale, dvs. med et lokal valgt selvstyre, der har en vis administrativ frihed i forhold til centralmagten i Paris.

Hver fransk region er inddelt i såkaldte departementer, hvoraf der er 96 på det franske fastland og 5 oversøiske (der svarer til de oversøiske regioner). Der er 36.681 kommuner i Frankrig, hvoraf 129 af disse er oversøiske. Kyststrækningen fra de franske alper mod vest kaldes for 'Den Franske Riviera' og sammen med Frankrigs hovedstad Paris er dette det mest populære rejsemål i Frankrig. Nord for rivieraen finder man den historiske region Provence, hvor det især er de mange charmerende provencalske byer som trækker.

Sprog

Fransk, der er en romansk afledning af latin, er Frankrigs officielle sprog ifølge den franske konstitution (artikel 2). Men ud over fransk tales der en lang række andre sprog i landet - de såkaldte minoritetssprog - hvoraf de 8 tales på det franske fastland, mens hele 69 sprog tales i de oversøiske regioner.

Blandt de største og meste kendte regionale sprog på fastlandet er alsacisk, en nederalemannisk dialekt, der tales i regionen Alsace på grænsen til Tyskland; bretonsk, der er et keltisk sprog, der tales af et mindretal i Bretagne i Nordvestfrankrig; og occitansk, som er en gruppe af gallo-romanske sprog, der tales i Sydfrankrig, samt i Val d´Aran-dalen i Pyrenæerne, hvor sproget dog ikke kaldes occitansk, men béarnsk.

Klima og vejret

På grund af sin størrelse - det er det største land i EU med næsten 550.000 kvadrat-kilometer (640.000 med de oversøiske regioner) - har Frankrig et forholdsvis varieret klima, der skifter fra landsdel til landsdel (men ofte også internt i en landsdel eller en region). Den nordlige og nordvestlige del af Frankrig har et tempereret klima med forholdsvis kolde vintre, mens den sydøstlige del af landet har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre.

I den vestlige del af Frankrig er klimaet overvejende oceanisk - dvs. kystklima - med en del nedbør, milde vintre og varme somre; men ikke nær så varme somre som i den indre del af landet. I den indre del af landet er klimaet overvejende kontinentalt med varme, stormfulde somre, samt mindre regn og hårdere vintre end ved kysten.

Klimaet omkring Alperne og andre bjergegne i Frankrig er hovedsageligt alpint med betydeligt lavere temperaturer om vinteren og langt mere snefald end i de andre områder. I området mellem Centralmassivet og Middelhavet findes de legendariske - nogle vil sige berygtede - vinde kaldet Mistral og Scirocco.

Når man rejser til Frankrig kan man altså - alt efter årstiden - opleve stort set alle tænkelige vejrforhold.

Natur

Med sine knap 550.000 kvadratkilometer på det europæiske fastlandskontinent, som strækker sig fra Pyrenæerne i syd til kystsletterne i nord, og fra Alperne i øst til Atlanterhavskysten i vest har rejsmålet Frankrig en særdeles mangfoldig natur. Hertil skal lægges de oversøiske regioner i Sydamerika, det Indiske Ocean, Stillehavet, Caribien, Nordamerika og Antarktis, som bidrager med helt andre landskaber end på det europæiske fastlands-kontinent.

Hvad angår dette franske fastland, så er det præget af nogle store bjergkæder, såsom Jura-bjergene på grænsen mellem Frankrig og Schweiz, Centralmassivet i den sydlige del af landet, Vogeserne i Alsace i den nordlige del af landet, Pyrenæerne i den sydlige del på grænsen til Spanien, og Alperne i øst, hvor giganten Mont Blanc på 4807 meter ikke bare er det højeste bjerg i Frankrig (og Italien), men i Europa.

Det franske fastland er også præget af nogle store flod-systemer, hvoraf de vigtigste er Rhône, der udspringer i Schweiz og løber ind i Frankrig via Genevesøen; Seinen, der udmunder i den engelske kanal; Loire, der udmunder i Biscayabugten; Garonne, der udspringer i Spanien og krydser ind i Frankrig gennem byer som Toulouse og Bordeaux; og Rhinen, der følger grænsen til Tyskland.

Frankrig byder på et væld af naturtyper med alt fra høje, sneklædte bjerge til solrige, varme sandstrande, der kan besøges året rundt. Mulighederne på en naturferie i Frankrig er derfor nærmest uendelige.

Mange danskere forbinder Frankrig med fantastisk skiløb om vinteren, men der er hele året masser af muligheder for store naturoplevelser. En naturferie er således også om sommeren rig på muligheder for at nyde det udendørs liv på for eksempel vandre- og cykelture, ligesom Frankrigs mange floder indbyder til uforglemmelige ture i kano eller kajak.

Skal man nævne bare én af Frankrigs mange naturseværdigheder, er det svært at komme uden om Gorges du Verdon. Den 25 kilometer lange bjergkløft, som du kan besøge i Provence, anses for at være en af Europas smukkeste og er trods dens popularitet, et godt eksempel på de mange eventyrlige naturoplevelser, der venter dig i Frankrig. Der er mulighed for at sejle på den turkise flod, som løber i bunden af den dybe kløft, men området er også populært for sin vandreruter.

På din naturferie i Frankrig vil du også på dine ture rundt gennem de skønne naturområder finde små charmerende landsbyer, hvor du kan gå på opdagelse i snoede gader og eventuelt samle ny energi på en café med skøn udsigt over det franske landskab.

Hvad siger gæsterne i Frankrig?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 133 anmeldelser