Rejser til Bordeaux

Er du en vin-entusiast eller måske bare stor fan af den skønne drik, så vil en rejse til det skønne Bordeaux i Frankrig være en oplagt mulighed. 

Lokalbefolkningen i Bordeaux har gjort det til en kunst at producere vin og har gjort det i mange hundrede år. Her er de mange vin-, gårde og slotte gået i arv fra generation til generation og tæller omkring 7000 producenter som til sammen producerer omkring 700 millioner flasker årligt. Værende stolt af det lokale produkt kan man i den grad forvente en høj standard af vine der bliver serveret omkring på byens restauranter. Man bør ikke være bange for at smage noget nyt og så endda muligvis på tjenerens anbefaling. Muligheden for en rig oplevelse er yderst høj.

Den gamle by har været under romersk besættelse i oldtiden, og spor efter de stolte romere kan ses bl.a. på det enorme amfiteater der stadigvæk står den dag i dag, kaldet Palais Gallien, ” Det Galliske Palads”. Her stod utallige kunstnere i oldtiden og opførte stykker for den romerske befolkning. Disse murbrokker, disse ruiner emmer af historier som den klassiske græske tragedie, Ødipus. Endnu lige så interessant er byens enorme katedral, St. André. Bygget i gotisk stil i 1330 er denne bygning af enorm betydning for byens historie og udseende, og står som et symbol for byen der udgør hjertet af Frankrigs største vin region. Som hjertet der pumper blodet rundt i kroppen.

Indtast hvilket rejseform du ønsker, rejselængde og evt. destination i Bordeaux, herefter får du en oversigt med alle ledige rejser i søgemaskinen. Se alle rejser og rejsemål i Frankrig og find inspiration til din ferie.

Information og fakta

Vinen flyder næsten lige så frit som floderne i Bordeaux. Denne vidunderlige by i Frankrigs mest berømte vinregion er et ideelt valg for enhver rejsende med fokus på det bedste i fransk kultur og køkken, samtidig med, at byen byder på masser af spændende udflugtsmuligheder i det sydfranske.

Byen, der ligger på bredden af Garonne-floden, er særdeles rig på historiske bygninger, monumenter og gader, men er samtidig moderne og højteknologisk på en elegant - og typisk fransk - måde. Det nye højteknologiske offentlige transportsystem gør det let for byens gæster at besøge alle de store historiske og kulturelle seværdigheder i byen.

Det er dog ikke kun byens store historiske og kulturelle seværdigheder, der imponerer. Når du spiser på en af de mange gode restauranter i byen, vil maden på din tallerken være en fest for dine øjne såvel som for dine smagsløg, og det hele bliver naturligvis endnu bedre med et glas af berømte Bordeaux-vine!

Uanset om det er førsteklasses vin, neoklassisk arkitektur eller elegante og sofistikerede vinbarer, der frister dig, har Bordeaux noget at byde på!

Oplevelser og seværdigheder

Bordeauxs kasino

Bordeauxs kasino er et glimrende spille-mekka beliggende nær byens sø. Foruden og prøve lykken på roulettehjulet kan du opleve forskellige shows eller nyde et måltid på Casino Barriere.

Place de la Bourse

Place de la Bource er bygget i det 18. århundrede og blev skabt for at imponere Bordeauxs besøgende og det gør den fantastiske arkitektur stadig den dag i dag. Pladsen er flankeret af en smuk kunstnerisk installation - Mirror d'Eau - som skaber et spektakulært spejlbillede af bygningerne i vand. 

Tag på en vin-tur

Bordeaux-regionen er verdens vinhovedstad, så der er ikke noget bedre sted at tage på en vintur. Tag på en rejse gennem regionens bedste vinmarker, prøv de forskellige årgange og lær om regionens vin-fremstillingshistorie - og tag et par af dine favoritter med hjem til kælderen!

Udforsk haverne

Lige i hjertet af Bordeaux finder du et storslået grønt område, som egner sig perfekt til en pause fra de kosmopolitiske gader og de travle pladser. Her er rigelig plads for de små at spille på, og der er også en karrusel, en legeplads og et dukketeater. Der er også et arboret, et naturhistorisk museum og et bibliotek.

Udflugtsmål og dagsture

Saint-Émilion

Saint-Émilion, beliggende i hjertet af Bordeaux vinregion, er en charmerende middelalderby. Selv om byen er berømt for sin Grand Cru-vin, er byen meget mere end en vinfremstillings-destination. Saint-Émilion byder også på unikke historiske seværdigheder, såsom byens katakomber, der er erklæret verdensarv af Unesco. Der er mulighed for at bestille guidede ture ned til byens hemmeligheder. Når du er tilbage på gadeniveauet, bør du ikke glip af områdets berømte mandel-makroner.

Arcachon

Hvis du trænger til en dag ved kysten på din ferie til Bordeaux, kan det anbefales at tage en tur til Arcachon. Her venter der dig gyldne strande, et skinnende blåt hav og en forfriskende svømmetur. Hver del af Arcachon er opkaldt efter årstiderne, hvoraf forårsdelen bør fremhæves med dens bredde strækninger med strand og smukke promenader.

Prignac-et-Marcamps

Udover at være en smuk og frodig landsby i hjertet af vinregionen byder Prignac-et-Marcamps på en unik historisk seværdighed, eftersom byen rummer nogle af de ældste huler i Europa. Her kan du blandt andet opleve præhistoriske tegninger i grotten Grotte de Pair-non-Pair, som blev opdaget af arkæologer i 1881.  I disse enestående huler er der også fundet resterne af en 80.000 år gammel neandertaler og en 18.000 år gammel Cro-Magnonmand. 

Mad og drikke

Det franske køkken er berømt i hele verden for dets sofistikerede retter og delikatesser. I Bordeaux står byens og regionens vinproduktion af gode grunde i centrum,  men byen byder på meget andet end fantastiske vine og mange regionale retter vil være en overraskelse, hvis du ikke kender dem i forevejen. Prøv f.eks. den lokale specialitet entrecote a la bordelaise ledsaget af en af de fyldige Bordeaux-vine; så bliver det ikke meget bedre!

Med et fremragende udvalg af restauranter i byen bliver du forkælet med gastronomiske muligheder. Det kan anbefales at prøve nogle af restauranterne ved bredden af Garonne, der tilbyder lækre fiskeretter, samtidig med, at du har en fantastisk udsigt. 






 

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Bordeaux