Rejser til Baden

Baden er en hyggelig, lille by, beliggende ved Morbihan-golfen i Bretagne. Området omkring byen er er især kendt for det pittoreske landskab og de uspolerede naturreservater. Landskabet er varieret og frodigt, og byder på bakker, dale, flod og selvfølgelig, havet. Ud for Baden ligger fire små øer, der kan nås til fods ad en lille sandsti eller med båd.

Fra Baden kommer man nemt omkring til fods eller på cykel ad de mange små stier og veje, der præger landskabet. Langs kysten finder man adskillige små, charmerende havne, der ligeledes kan nås på cykel. Vi anbefaler dog, at man har en bil til rådighed i området, så man kan komme lidt videre omkring langs golfen. Man bør helt sikkert tage en tur til Quiberon, når man er på disse kanter. Byen har en uimodståelig sandstrand og en lang kyststrækning med klipper og uspoleret natur. Også Carnac, ca. 35 fra Baden, er et besøg værd. Her kan man, udover at nyde de dejlige naturstrande, også opleve en imponerende samling af neolistiske sten.

I selve Baden er der en restaurant, et par 'creperier', flere købmænd, et supermarked og et par fiskeforretninger, hvor man bl.a. kan købe lækre, friske østers fra golfen. Der er også golfklub i byen. Trods byens begrænsede størrelse (ca. 4000 indbyggere) er den meget stemningsfuld og byder på et historisk centrum med kirke, kapel, mølle og sågar et flyhistorisk museum. Om sommeren er der gademarked fredag og søndag.
 

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Baden