Populært i Korsika

Costa Salina Hotel
Frankrig, Korsika, Porto-Vecchio
  • Mulighed for havudsigt
  • Godt til voksne
  • Grønne omgivelser
Radisson Blu Resort & Spa Ajaccio Bay
Frankrig, Korsika, Porticcio
  • Mulighed for havudsigt
  • Godt til voksne
  • Gode anmeldelser
Relais du Silence Le Roi Theodore
Frankrig, Korsika, Porto-Vecchio
  • Rolige omgivelser
  • SPA & wellness på stedet
  • Flere swimmingpools

Om Belgodere

Rejser til Belgodere

Blot få kilometer fra Korsikas smukke nordkyst ligger landsbyen Belgodere malerisk placeret på en bakkeskråning med god udsigt over det omkringliggende frodige landskab. Den fredelige landsby er det ideelle feriemål for både par og familier, som gerne vil bo med skønne sandstrande inden for kort rækkevidde, men lidt på afstand af de mest travle turistområder. 

Belgodere ligger lige ved den nordlige grænse af Korsikas regionale naturpark, som med et væld af bjerge, søer og dale byder på et væld af aktivitetsmuligheder for dig, som holder af ferier med masser af frisk luft og spektakulær natur. Du kan nemt bruge hele ferien på at udforske parkens næsten uendeligt mange vandreruter. Er du mere til livsnyder-ferier, er Belgodere dog også et godt valg. Den idylliske beliggenhed og stemningen i landsbyens smalle, snørklede gader med de rustikke, gamle huse kan næsten ikke undgå at smitte, så du med det samme begynder at slappe af og inden for kort tid kobler helt af. 

Inspiration og fakta

Det er svært at finde en bedre beliggenhed mellem hav og bjerge på Korsika end i Belgodere. Den flotte Plage de Lozari, som ligger blot et kvarters kørsel væk, er en af de smukkeste og største strande på denne del af Korsika. Derudover har du talrige andre charmerende gamle landsbyer og  vingårde inden for rækkevidde, ligesom udvalget af aktivitet er meget bredt med noget for eventyrlystne feriegæster i alle aldre.

Sprog: Det officielle sprog på Korsika er fransk. Derudover tales der korsikansk, som også er offcielt anerkendt som et selvstændigt sprog. Et mindretal taler den norditalienske dialekt ligurisk.

Valuta: Korsika er en del af Frankrig og derfor bruges der euro.  Det er en god ide at have kontanter med, da man kan opleve at restauranter og mindre forretninger ikke tager imod kreditkort.

Tid: Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark.

Lokal transport: Der findes tog og busser på Korsika, men netværket er spinkelt, og der er ofte langt mellem afgangene. Når du gerne vil bo lidt tilbagetrukket oppe i bjergene som i Belgodere, er mulighederne endnu mere begrænset. Det kan derfor anbefales at leje en bil til ferien, hvilket der er gode muligheder for. Det giver dig under alle omstændigheder mere frihed til at følge dit eget tempo i ferien og mulighed for at besøge seværdigheder væk fra alfarvej.

Vejr og klima

Belgodere og resten af Korsika har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre. Øen ligger helt i top for Frankrig, når man måler på antallet af solskinstimer. Det er lidt køligere oppe i bjergene, hvor de højeste toppe er snedækkede langt hen på forrået. Udover de populære sommermåneder, hvor temperaturen normalt ligger oppe sidst i 20'erne, er forår og efterår også gode tidspunkter at besøge øen på. Her er det stadig lunt nok til udendørsaktiviteter og mængden af turister er mindre.

Strande

Den nærmeste strand, Plage de Lozari, er en af de længste sandstrande på den øvre del af Korsika. Her har du ca. 1,5 km fint, gyldent sand for foden af de grønne bakker at boltre dig på. Denne forholdsvis uberørte strand føles sjældent overfyldt og det klare vand indbyder til svømmeture. Her kan være dog være bølger, når det blæser, og det bliver forholdvis hurtigt dybt, så hold øje med børnene. Der er to store parkeringspladser, en i syd og en midt for stranden. Der er et par strandcaféer tæt ved vandet.

Lozari-stranden er naturligvis ikke det eneste sted, du kan slikke sol og bade i det krystalklare hav. Regionen har således talrige tillokkende badestrande, hvoraf flere er velegnede til børn. For par på udkig efter en rolig dag ved vandet, er det for eksempel oplagt at køre lidt mod nord til Ostriconi, som ganske vist kræver en 15 minutters gåtur fra parkeringspladsen at komme frem til, men til gengæld er meget idyllisk. Kører du i stedet en halv times tid mod syd fra Belgodere, kan du prøve Bodri Plage, der af mange anses for at være den smukkeste strand på det nordlige Korsika. Det kræver også her en kort gåtur gennem makien at nå frem til stranden, men det er bestemt det værd!

Aktiviteter

Med det store udvalg af strande er der ikke overraskende masser af muligheder for at bruge ferien på forskellige former for vandsport. Udforsk livet under bølgerne med snorkel eller test din balance på et paddleboard og i kajak. De omkringliggende bjerge indbyder naturligvis også til at man holder en aktiv ferie med vandreture og eventuelt lejer en mountainbike. Entusiaster vil vide, at det er på Korsika man finder den berømte, 170 km lange GR20 vandrerute, som kydser øen på langs. Mindre kan dog også gøre det og med utallige stier i området, er der noget for alle niveauer. Terrænet kan ganske vist være lidt udfordrende for konditionen, men anstrengelserne belønnes rigeligt med smukke udsigter. Du kan eventuelt vælge at leje en quadbike, en firehjulet motorcykel, hvor du på guidede ture udforsker det særlige landskab. Ligeledes er der flere steder mulighed for at tage på rideture, omend de midt på sommeren af hensyn til hestene er begrænset til tidlig morgen og aften på grund af varmen.

Udflugter

La Balagne regionen adskiller sig lidt fra naboregioner ved at have mere bløde bakker, der gemmer på talrige vingårde, olivenlunde og frugtplantager. Romerne var de første, der for alvor udnyttede regionens potentiale for landbrug, men de efterfølgende folkeslag fortsatte traditionen. Den relative rigdom gjorde området et yndet mål for pirater i middelalderen. Talrige forsvarsværker blev af den grund rejst langs kysten, men der var også overskud til at bygge smukke kirker og kapeller rundt om i regionen. Tag for eksempel på en udflugt til Calvi ca. 1 times kørsel fra Belgodere for at se det flotte citadel, hvorfra der er en smuk udsigt over byen.

Mad og drikke

Takket være placeringen mellem bjergene og havet finder byder det lokale køkken på den fulde palette af korsikanske retter med alt fra fiskeretter til vildt - naturligvis med regionens berømte olivenolie. Du kan finde både eksklusive restauranter i strandkanten og mere afslappede spisesteder, typisk længere inde i landet, med noget for alle budgetter. Klasssiske korsikanske retter som Civet de sanglier (vildsvinegryde) og Agneau Corse (lam) kan varmt anbefales.

Der er i skrivende stund kun enkelt café i Belgodere, men til gengæld vil du finde talrige spisesteder i de større byer nede ved kysten. Kør for eksempel til L’lle-Rousse (ca. 25 min.), hvor det vrimler med hyggelige restauranter og caféer i den gamle bydels smalle gader. 

Familiehoteller

Er du på udkig efter en familieferie på Korsika, hvor I har strande og charmerende kystbyer inden for kort rækkevidde, men samtidig kan trække jer lidt tilbage til et fredeligt landsbymiljø omgivet af smuk natur, er Belgodere et godt valg. Lejer du en bil til ferien, kan I helt selv bestemme, hvordan ferien skal bruges. Udforsk regionens fantastiske strande den ene dag og chamerende byer den anden. Det er for eksempel populært at følge D71-vejen, som går gennem Belgodere på en rundtur, der fører gennem flere maleriske landsbyer og ned forbi kysten. 

Hoteller for par

Den lidt tilbagetrukne beliggenhed væk fra turisttrængslen ved kysten er ideel, hvis du og din partner vil på en romantisk ferie. I Belgodere kan I nyde det ægte Korsika, men stadig have de populære strande og levende kystbyer inden for kort rækkevidde. I kan derfor helt efter humør frit vælge om dagen skal bruges på sandet ved det krystalklare hav, eller på en flot vandretur i bjergene. Til aften kan I køre ned til kysten for at finde en intim restaurant, hvor der venter spændende kulinartiske oplevelser. 

Læs mere om Belgodere

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Korsika