Rejser til Bonifacio

Bonifacio er en ældgammel fæstning, beliggende på Korsikas klippefyldte sydspids og er således den mest sydlige kommune i Frankrig. Byen er adskilt fra Sardinien af strædet Bonifacio og har en stor, velfungerende havn - besøgt af blandt andet imponerende yachts og det dertilhørende jetset - med stilfulde barer, restauranter og hoteller, og en vifte af seværdigheder, der gør byen til et sandt udendørsmuseum.

Bonifacio er en destination, som vi i øjeblikket ikke tilbyder rejser til. Du kan derfor med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev og på den måde være blandt de første til at få besked, når vi lancerer rejser til Bonifacio. Hos Escapeaway finder du udelukkende en samling af nøje udvalgte hoteller med gode anmeldelser, og mens du venter på, at vi lancerer rejser til Bonifacio, kan du jo tage et kig på nogle af de mange andre rejser vi kan tilbyde til Korsika eller andre lande som, f.eks.:

>> Rejser til Sicilien
>> ...eller rejser til Cypern

 

Hoteller i Bonifacio

Information og fakta

Bonifacio er det, man kan kalde en ’star attraction’ på Korsika. Byen tiltrækker derfor årligt rejsende fra hele øen og fra fastlandet, der kommer for at beundre og nyde det betagende i de smalle gyder, og i de ældgamle huse, der balancerer modigt på kanten en af limstensklippe, idet havet har tæret på den bærende klippefod. Greve Bonifacio fra Toscana’s naturlige fjord, der vækker billeder i retning af Homer’s Odysseus, vækker også begejstring, ligesom de uspolerede sandstrande og de smukke omgivende bjerge gør det.

Bykvartererne

Byen er inddelt i tre kvarterer; Allerførst den gamle bydel, også kaldet den øvre by, da den er beliggende ved citadellet på et forbjerg med udsigt over Middelhavet. Kastellet blev bygget i det 9. århundrede, da greven Bonifacio grundlagde byen. Gennem tiderne har det undergået både renoveringer, restaureringer, ombygninger og var seneste hovedsæde for Den Franske Fremmedlegion. Men i dag huser citadellet et museum. 

Dernæst det nyere bykvarter, der er beliggende omkring havnen og strækker sig ind i dalen på østsiden, og som er vokset sammen med det trejde kvarter, der kaldes St. Julien.

På Korsikansk siger man: A Bunifaziu aria de Roma e mare d'u Laziu, som betyder, at Bonifacio har den samme stemning, som der findes i Rom, og det samme hav som i Lazio! Bedøm selv, om de har ret.

Sand, hav og vandsport

Når man rejser til Bonifacio finder man uden for byen mere end 20 smukke sandstrande, der indbyder til både svømning, snorkling og dykning i det azurblå hav. På den absolutte sydspids er der desuden ideelle vindforhold for surfere og kite-surfere. Bådudflugter er også et populært tidsfordriv, og det kan anbefales at sejle til naturreservatet ved øerne Lavezzi, hvor der er flere snorkle-muligheder, eller tag til Porto Vecchio for endnu en seværdig kystby.

Dagsudflugter

Har man fået rigeligt saltvand i øjnene, kan man planlægge en dagsudflugt med bjergvandring til de bjergtagende tinder ved Alta Rocca, besøge autentiske bjerglandsbyer eller udforske det præhistoriske Pianu di Levie, hvor man finder arkæologiske udgravninger.

Fly og færge

Man kan flyve til Figari lufthavn på Korsika, hvorfra det anbefales at leje bil eller tage en taxa. Alternativt via Sardinien med færge, hvor der er flere daglige afgange.

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her