Populært i Frankrig

Hotellerie Berard & SPA
Frankrig, Provence og Côte d'Azur, La Cadière d'Azur
  • SPA & wellness på stedet
  • Grønne omgivelser
  • Restaurant på stedet
Radisson Blu Biarritz
Frankrig, Aquitaine, Biarritz
  • Mulighed for havudsigt
  • Tæt på stranden
  • Restaurant på stedet
Hotel Sun Riviera
Frankrig, Provence og Côte d'Azur, Cannes
  • Hyggelig atmosfære
  • Godt til voksne
  • Central beliggenhed

Om Nimes

Rejser til Nîmes

Er en meget seværdig by med flere historiske monumenter, hvoraf mange stammer tilbage fra den romerske æra. Byen har i dag ca. 140.000 indbyggere, og er en moderne og meget velbesøgt by, der oser af charme. Da den samtidig ikke er større end Montpellier og Toulouse, er den meget overkommelig til fods og som en dagsudflugt for rejsende i området.

Historien i korte træk

Nîmes var en rig by frem til det 3. århundrede, hvorefter den ved det romerske riges svækkelse led under en del angreb og plyndringer. I det 8. århundrede kom byen under fransk kontrol og byens nye herrer indlogerede sig i de gamle ruiner, hvilket sikrede deres bevarelse. Byen genvandt atter sin rigdom. Middelalderen medbragte atter lidt nedgang og uroligheder frem til midten af det 17. århundrede, hvor byen endnu oplevede en opblomstring: indbyggertallet steg til 50.000 indbyggere, beboelserne blev sanerede og industrien ekspanderede. Som tegn på opsvinget byggede man desuden en ny domkirke, gamle historiske bygninger blev renoverede og mange af byens mere markante bygninger blev opført.

Romerske levn

Byen rummer flere velbevarede romerske levn, bl.a. det imponerende ellipseformede amfiteater Les Arènes, der i dag anvendes til den provencalske udgave af tyrefægtning, popkoncerter og sportsbegivenheder, og så blev det brugt under filmen Gladiator. Templet Maison Carrée fra år 19. f.Kr. regnes for at være det bedstbevarede romerske tempel i verden. Og akvædukten med de karaterisktiske buer Pont du Gard, der blev brugt til at fragte vand over floden Gardon og som ligger 20 km nord-øst for byen, er også fra denne æra, og fuldender ethvert besøg til Nîmes.

De Nîmes

Byen har gennem alle tider været en stærk tekstilindustri, og som man måske har gættet, var det her stoffet Denim blev opfundet. Et opfindelse byen er ganske stolt af. Ordet Denim kommer af det franske De Nîmes – altså ”fra Nîmes”. I dag bare denim! I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at eksportere stoffet til USA som sejl til skibe og stof til arbejdsbukser. I 1870 tog den bayerske emigrant Levi Strauss stoffet og lavede bukser, som blev blæst ud over det Vilde Vesten. Deraf siges det desuden at ordet jeans kommer – buksernes fader var nemlig fra byen Genova i Italien.

Nyere seværdigheder

Af nyere seværdigheder bør nævnes katedralen Saint Castor, der siges at ligge ovenpå et gammelt tempel, der blev opført for Augustus, og som er opført i romersk og delvist gotisk stil. Dernæst er de nyere arkitektoniske værker af Norman Foster Carré d’art fra 1986 bestemt værd at studere, hvis arkitektur har ens interesse. Det huser byens museum for moderne kunst. Ligeledes er bygningsværket af Kisho Kurokawa, der afspejler amfiteatret, også ret interessant.

Transport

Fra Gare de Nîmes går der direkte tog til Paris, Marseille, Montpellier, Narbonne, Toulouse og destinationer i Spanien, samt betragteligt flere regionale destinationer. Motorvej A9 forbinder desuden byen med Orange, Montpellier, Narbonne og A64 med Arles og Salon-de-Provence.

Læs mere om Nimes

Hoteller

Områder og byer

Alle områder og byer i Languedoc-Roussillon