Rejser til Angers

Angers ligger omkring floden Maine og er relativt stor med ca. 150.000 indbyggere. Byen rummer store historiske kulturskatte, og universiteterne, museerne og den levende kulturscene har gjort byen til et vigtigt kulturelt centrum.

Grønne områder og festlig flora

Med sin beliggenhed mellem Val de Loire, der er på UNESCO's liste over Verdensnaturarv, og floden Maine, har byen et stort naturmæssigt potentiale, der understreges ved den fredede sump- ø Saint-Aubin, som ligger nord for centrum og dækker en tiendedel af byens areal. Byen rummer da også flere seværdige parker, hvoraf de ældste stammer fra Renæssancen. Byens botaniske have: Jardin des planteser fra begyndelsen af det 18. århundrede og byens første. Siden er der kommet flere til, bl.a. det medicinske fakultets have. Og måske er det ikke tilfældigt, at den flora-inspirerede forlystelsespark Terra Botanica ligger ikke langt fra Saint-Aubin og Angers.
 

Historisk betydning

Angers, der frem til den Franske Revolution var hovedstad i provinsen Anjou, gør sig noteret bl.a. for sin århundrede gamle rolle som højborg i det nord-vestlige Frankrig og som intellektuelt centrum for Europa under regenten René af Anjou.
 

Seværdighederne

Byen har et smukt historisk centrum, der domineres af Kongeslottet René - opført i det 13. århundrede – som særligt er kendt for at huse gobelinen, der viser fortællingen om Verdens Undergang (Apocalisse). Denne er den største samling af gobeliner fra Middelalderen, der nogensinde er fundet. Katedralen Saint Mauricemed de to tårne på 75 m, huset La Maison d’Adam – der er et fremragende eksempel på den franske bindingsværksstil fra Middelalderen, det bastante slot Chateau d’Angers og huset La Maison Bleu fra 1927 – et mesterværk fra Art Déco-perioden – er blandt nogle af byens mest seværdige bygningsværker, der generelt er præget af Haussmansk byggestil med afbrydelser i Art Nouveau- og som nævnt Art Deco-stil.

Angers ligger omkring floden Maine og er relativt stor – administrativt hovedby i departementet – med ca. 150.000 indbyggere. Byens placering ved floden (tæt på sammenfletningen med Loire-floden) har gennem tiderne tildelt byen en vis position, da den fungerer kommunikativt mellem Nordfrankrig og hovedstaden Paris og departementet Vandée og regionen Bretagne. Byen rummer store historiske kulturskatte, og universiteterne, museerne og den levende kulturscene har gjort byen til et vigtigt kulturelt centrum.
 

Angers er kendt for...

Mange vil genkende orangelikør Cointreau, men det er måske de færreste, der ved, at denne stammer fra en forstad til Angers, hvor den er blevet produceret siden 1911. Byen har desuden stået bag flere større industrier gennem tiden, indenfor alt fra kabler, reb og tråd til støvler, sko og paraplyer. Men også mousserende vine, frugt på dåse og blomster. Meget har naturligvis ændret sig siden 1911, men Contreau, Scanias lastbiler, Packard Bell computere og mangen en planteskole er her stadig den dag i dag.

Lidt om transport

Angers ligger fordelagtigt for tre større motorveje, nemlig A11 til Paris og Nantes, A87 til La-Roche-sur-Yon og A85 til Tours og Lyon. Byen har desuden togstation og flere bybusser.
 

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Angers