Rejser til Aups

Aups bliver ofte kaldt for trøflernes hovedstad og er også en del af Verdons naturpark, tæt på Verdonkløften. Book en billig rejse til Aups med hotel og lejebil i dag.

Aups, der er en del af regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur, har en fantastisk beliggenhed ved foden af Alperne og ved indgangen til Verdon-floden, der fører op til den berømte Verdonkløft, der kun ligger omkring 50 kilometer nord for byen. Derudover ligger Aups kun godt 60 kilometer fra havet og 80 kilometer fra de nærmeste skiområder.

Byen er også berømt for sin trøffelproduktion og sine mange gode markeder for områdets råvarer, lokale håndværksvarer og andre lokalt fremstillede produkter. Det trejdestørste marked for sorte trøfler i Frankrig finder sted i byen hver torsdag fra november til februar, mens der er et farverigt, provencalsk marked for lokale produkter hver onsdag og søndag.

Dets ideelle beliggenhed i det sydøstlige Frankrig, relativt tæt på kysten og i ly af bjergene, kombineret med et mildt mediterrant klima har også givet Aups ry for at være et sundt og helbredende rejsemål.

Velkommen til Provence med Escapeaway - vi er eksperter i rejser til Aups og en række andre rejsemål i området omkring Verdonkløften.

>> Læs også om rejser til Arles

Rig historie

Selv om landsbyen Aups i dag kun har omkring 2200 indbyggere, har byen flere gange spillet en betydningsfuld rolle i den franske historie, ikke mindst takket være dens unikke strategiske beliggenhed.

Oprindeligt fik byen navnet Oppidum de Alpibus (Alpernes by) og senere Castrum de Alpibus (Alpernes Fort), herefter Alps og til sidst det nuværende navn Aups. Byen blev i en overgang erobret af den liguriske stamme oxybianerne i romertiden. Ifølge legenden besøgte Julius Caesar Aups på sin vej til at erobre Gallien og skulle i den forbindelse have udtalt, at han hellere "ville være den første mand i Aups end den anden i Rom".

I 1574 blev byen plyndret af huguenotterne, der massakrerede 18 af byens beboere. I 1851 var byen centrum for et oprør mod Napoleon III´s statskup; og under anden verdenskrig var Aups en højborg for den franske modstandsbevægelse og vandt efter krigen den militære udmærkelse og tapperhedsmedalje Croix de Guerre avec Palmes for dens kamp for fædrelandet og de allierede styrker.

Oplevelser og seværdigheder

Verdonkløften

Den helt store seværdighed når man rejser til Aups er uden tvivl Verdonkløften, der er Europas svar på Grand Canyon og af mange betragtes som et af Europas smukkeste landskaber.

Kløften, der er omkring 25 kilometer lang og op til 700 meter dyb, blev dannet af Verdon-floden, der er opkaldt efter sin fantastiske turquoise-grønne farve. Den mest imponerende del af kløften ligger mellem byerne Castellane og Moustiers-Sainte-Marie, hvor floden har skåret kløften så dybt gennem de massive kalksten, at den når en dybde på 700 meter. Ved enden af ??kløften strømmer Verdon-floden ind i den kunstige sø Sainte-Croix-du-Verdon (Lac de Sainte-Croix).

Maison de la Truffe du Verdon

Aups er kendt for at være et af Frankrigs vigtigste centre og markeder for trøffelproduktion og handel med trøfler; og på det fremragende lokale museum, Maison de la Truffe du Verdon, har du mulighed for at fordybe dig et par timer i trøflernes verden. 

Maison de la Truffe du Verdon tjener både som byens vigtigste turistkontor og som et museum, der giver dig et indblik i næsten alt, hvad du nogensinde har ønsket at vide om trøfler. Her kan du blandt andet få at vide, at der engang var så mange trøfler i byen, at de blev kaldt "de fattiges kartofler"; og at stillingen som trøffelsamler nedarves fra generation til generation i den lille by.

Sådan booker du rejsen til Aups med Escapeaway

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Aups som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Aups, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Se vores udvalg af luksushoteller i Provence
>> Book en feriebolig i Provence

Rejser til Frankrig

Læs mere om Frankrig og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Frankrig her

Hoteller i Aups