Rejser til Grækenland

Grækenland er kendt og elsket blandt mange danskere for de mange fremragende feriesteder. Over dem alle knejser legenden Kreta, men også andre ferieøer som Korfu, Rhodos, Mykonos og Santorini er at regne blandt nogle af Europas bedste og mest besøgte feriedestinationer. Og hvorfor er det så, at de er så populære? Det kan der være mange bud på, men først og fremmest er vejret i det græske øhav bare noget af det bedste, man kan forestille sig. Læg dertil en smuk og frodig natur, venlige mennesker og fornuftige priser, og du har opskriften på en succes.

Når man rejser til Grækenland foregår det af gode grunde altid med fly. Du kan rejse til landet, som officielt faktisk hedder “Den Hellenske Republik” med fly fra Billund, Aalborg, København og Hamburg ved at bruge søgemaskinen hos Hideaways. Her finder du en række håndplukkede og nøje udvalgte hoteller og ferieboliger i Grækenland, som du kan kombinere med rutefly fra Danmark – og endda en lejebil på stedet. Det hele samles i en pakkerejse, så du er sikret af den danske Rejsegaranti. Læs mere på hideaways.dk/graekeland

Også det græske fastland byder på mange store oplevelser. Særligt kan nævnes den utrolige hovedstad Athen med den olympiske historie og seværdigheder som Akropolis og Lykabettos. Læg dertil Peloponnes-halvøen med Mykene og masser af romerske og græske ruiner, samt naturligvis Korinth-kanalen, så har du en storbyferie med mulighed for talrige udflugter ud i landskabet.

Seværdigheder og oplevelser

Et land med så lang og vigtig historie som Grækenland betyder også et væld af seværdigheder som du kan opleve på en rejse til landet. Her kan du læse lidt om et par udvalgte oplevelser til din ferie.

Oldtiden i Grækenland

Indenfor rækkevidde af Athen finder man Peloponnes, Grækenlands sydlige halvø, som er rig på historie og har en varieret og skøn natur. I det nordøstlige hjørne finder man oldtidens seværdigheder; Epidaurus, Korinth og Mykene, samt den spøgelsesagtige by, Mystras, som man finder på skråningerne af Taygetos-bjerget. Hvis du bliver træt af oldtidshistorie, byder Mani-regionen på rå bjerge og golde landskaber.

Verdensarv

I det nordlige Grækenland finder man de betagende Meteora-klostre, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og som var inspirationskilde til James Bond-filmen ’Strengt Fortroligt’. Længere mod nord finder man Zagoria-regionen, som byder på lettere utilgængelige bjerglandsbyer med en rig tyrkisk indflydelse. Her i nærheden finder man også Olympus-bjerget, som med sine 2817 meter er Grækenlands højeste bjerg.

De Ioniske Øer – antikke ruiner og rolige landsbyer

Længere væk finder man De Ioniske Øer, som er beliggende i Det Ioniske Hav imellem Italien og det græske fastland. De Ioniske Øer er altid populære, og er let tilgængelige med færgen fra Brindisi i Italien, og øerne er store nok, til at det er værd at leje en bil. Korfu, også kendt som Kerkyra, er den bedst kendte destination blandt De Ioniske Øer, selvom her ofte kan være ret overfyldt. Længere mod nord kan man finde mere afskærmede og roligere landsbyer. Der findes rigeligt med antikke ruiner på øen, især på Kanoni-halvøen.

Paxi er stort set blottet for turisme, Lefkada har noget af den smukkeste natur i hele øgruppen, Ithaki og Kefalonia har lidt under ødelæggende jordskælv, hvilket har givet øerne et interessant perspektiv. Zakynthos har ivrigt budt turismen velkommen, mens Kythira er den fjerneste destination i øgruppen.

Kykladerne

Kykladerne i Grækenland ligger lige i hjertet af det ægæiske hav og består af 140 øer, hvoraf dog kun de 24 er beboede. Skal du på ferie i Grækenland og overvejer en ferie med ø-hop så er Kykladerne oplagt. For at lære de ubeboede øer at kende skal du være en god svømmer, vandrer eller roer. Andre der rejser til Grækenland kan dase på de dejlige strande, øde eller ej, velordnede eller ej, feste og danse i de smarte barer og klubber og tilmed komme tæt på den traditionelle kultur med dens højtider. Jo længere ferie du har, jo bedre. så helt som en pirat fra gamle dage (og pirater har altid været en del af kykladernes historie) kan du sejle rundt i det ægæiske hav – og helt i overensstemmelse med den gamle tradition – tage på ø-hop. men glem bare ikke at tage en let vindjakke eller trøje med, da vindene kan blive stærke om sommeren og særligt i august. Da vi rejset til Kykladerne på vores sidste ferie i Grækenland besøgte vi øerne Mykonos, Ios, Syros og Paros.

Dodekaneserne

Dodekaneserne kaldes også Grækenlands polynesien og navnet dodekaneserne betyder på græsk de 12 øer, men når du tæller dem, er der faktisk 181, men kun 18 er dog beboede. Mange af de øde øer er mindst lige så spændende, og besøges sjælent af turister. Fra de stemningsfulde havnebyer på Rhodos, Kos, Patmos og Astypalaia til de smuldrende, men stadig værdige nyklassicistiske palæer på Symi, Chalki og Kastellorio, fra de flotte strande og smarte hoteller til de helt uberørte steder på Karpathos og Nisyros er det næsten for meget af det gode. Hvorfor rejse hele vejen til Polynesien? Du kan få alt det ø-liv, du ønsker dig, lige her i europas sydøstlige hjørne, i Grækenland.

Vejret når du rejser

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Grækenland på? Hvor skal du tage hen? Først af alt, check vejret!!

Grækenlands har på grund af de mange bjerge og øer et klima med mange små forskelle, men overordnet set er klima det samme i hele landet. Grækenland er enestående i kraft af sine mange solskinstimer, som om sommeren kan være helt oppe på fjorten timer om dagen.

Vi bliver ofte spurgt hvornår er det bedste tidspunkt at rejse på kulturferie i Grækenland, her er derfor en kort information om vejr og vind.

Sol og varme

Sommer i Grækenland er varm, til tider ligefrem hed, og der er som regel næsten ingen skyer eller nedbør i tre måneder. Athen kan være usandsynlig varm, så de besøgende skal give sig god tid til at akklimatisere. Hvis man vil undgå de allervarmeste måneder i Grækenland, er april-maj og september-oktober de bedste måneder at besøge Grækenland. Der er behageligt varmt med bedre plads både på strande og i byerne. I forårssæsonen finder man landets smukkeste blomsterdekorerede landskaber på Kreta. November til marts er det regntid.

Vinteren

Vinteren i Grækenland er mild og den fugtigste sæson, hvor der kan falde sne i de meste af landet men sjældent på øerne. Sneen bliver dog ikke liggende længe.

Klima og geografi

Med et så bredt udvalg af landskaber, er det ikke nogen overraskelse at omstændigheder og temperaturer kan varierer betydeligt fra region til region over hele året. Men generelt bliver forårs- og efterårsmånederne betragtet som måneder med koldt vejr, med regnbyger af og til. Sommermånederne er varme og får næsten ingen regn, og vintermånederne er kolde, ofte med meget regn og sne i de øvre luftlag. Jo længere syd på man kommer, jo varmere temperaturer, og jo længere nord på man tager, jo større chance er der for regn og køligere temperaturer.

Athen og Attica

Den berømte tåge som bredte sig som et tæppe i Athen i 80’erne og 90’erne er blevet formindsket betydeligt ved fodgænger-målinger og udviklingen af et ordentligt metrosystem, men luftkvaliteten er stadig ikke så god, som man kunne håbe. Varme somre, milde vintre (med nogle få dage med sne) og af og til tordende regnvejr.

Peloponnese

Det typiske vejr i Middelhavsområdet, med varme, fugtige somre og milde vintre i de lavtliggende områder (men kraftigt snefald i bjergene).

Aegean Øerne

Varme somre, milde vintre, og lidt regnvejr (hvilket betyder problemer med vandmængden i sommermånederne). Kraftige nordlige vinde (passatvinde) opleves i maj og november måned, og skønt disse kan sprænge sejlernes planer bringer de også køligere temperaturer, lavere fugtighed og forøget sigtbarhed.

Thessaly, Thrakien og Makedonien

Et varmt sommerklima, med temmelig tunge regnbyger i efteråret og om vinteren, og kraftig snevejr i bjergområderne.

De Joniske Øer

Et typisk vildt middelhavsklima, med lange, tørre, varme somre og milde vintre.

Transport

Med øer spredt ud over hele Det Ægæiske Hav og turister, der forsøger at komme til dem, så er det ikke overraskende, at Grækenland har hele 16 internationale lufthavne, med forbindelser til alle større byer i Europa. Her kan du læse mere om de transport muligheder du kan benytte på en rejse rundt i landet.

Flyforbindelser

Athen i Grækenland har direkte flyvninger til og fra USA, Canada, Australien og flere asiatiske destinationer samt hyppige afgange til og fra Istanbul og Sofia. Om sommeren kommer man lettest og billigst til de græske øer ved at tage et charterfly eller lavprisfly, og du finder mange direkte fly med f.eks Ryanair og Norwegian til rejsemål som Kreta, Rhodos og Korfu..

Med færge

En af de travleste færgeruter er fra Brindisi på Italiens syd-østlige kyst, med muligt stop på Korfu, hvorefter man ankommer til Patra, som ligger ca. 2 timers kørsel fra Athen. Der afgår også færger fra Bari og Otranto. I højsæsonen er det en god idé at bestille billetter i god tid, eller at ankomme til havnen tidligt. Der er også bilfærger fra forskellige havnebyer i Tyrkiet til øerne i Dodekaneserne, ligesom der er forbindelse fra Israel og Cypern til Kreta og Kykladerne.

Tog, bus og bil

Vil man til Grækenland over land finder man ruter fra Tyrkiet, Bulgarien, Albanien og Makedonien, men de fleste besøgende foretrækker færgen fra Italien pga. den stadige usikkerhed i Balkan. Der er mulighed for at tage en bus til Athen fra mange europæiske byer, men det er ikke en anbefalelsesværdig rejse.

Der er togforbindelser til Grækenland fra Makedonien, Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet, men netværket er ikke ret godt udviklet og togene er langsomme og ukomfortable.

Selvom forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland er i bedring, så har de to lande en lang historie af fjendtligheder, hvilket har sat sit præg på grænseformaliteterne, som er bureaukratiske og dyre. Hvis du ankommer med charterfly og beslutter, at tage en smuttur til Tyrkiet, så er det ikke sikkert at du får lov at bruge din returbillet. Der er dog arrangerede ture til Tyrkiet fra nogle af de nærliggende græske øer.

Specielt på rejsemål som Kreta er det populært at leje bil i sin ferie, også fordi øen er relativ stor, så billeje er den perfekte måde at opleve de mange seværdigheder på.

Turistkontor

Grækenland er stadig et perfekt rejsemål, hvis man bare har lyst til at slappe af og lade batterierne op. Men der er også et væld af aktiviteter og seværdigheder hvis man ønsker at have en mere aktiv ferie. Grækenlands officielle turistbureaus hjemmeside giver et udmærket overblik over Grækenlands forskellige regioner, og deres seværdigheder. Ved hjælp af et interaktivt kort kan du få et godt overblik over hvilke byer, naturparker osv. der er lige præcis på din destination. Der er også nogle få men gode praktiske råd om at rejse i Grækenland.

Religion

Den græsk-ortodokse tro er den officielle religion, som 98% af befolkningen formelt bekender sig til. Den græske statskirke er autokefal, det vil sige nationalt selvstyrende, men patriarken af Konstantinopel anerkendes som kirkens åndelige overhoved.
Kun hver tyvende græker går regelmæssigt i kirke, men troen spiller en stor rolle for den nationale identitet. At være græker er for de fleste ensbetydende med at være ortodoks kristen. Modstanden mod det tyrkiske styre i starten af 1800-tallet blev ofte organiseret i kirker og klostre. Takket være sin stilling som frihedskampens rygrad nyder kirken stadig stor respekt, også blandt ikke-religiøse. Kirken har også bidraget til bevarelsen af det græske sprog og opbyggelsen af et nationalt skolevæsen. Båndene mellem kirke og stat er stærke, og kirken har stor politisk, social og økonomisk indflydelse.

Denne tradition gør det svært for religiøse mindretal at eksistere og praktisere deres tro. Der er religionsfrihed, men det er forbudt at missionere for at omvende en græsk-ortodoks til en anden religion. Forsøg på at hæve dette forbud er stødt på stærk modstand. I 2000 blev oplysningen om religiøst tilhørsforhold fjernet fra grækernes ID-kort. Også det vakte stærke protester. Det største religiøse mindretal i Grækenland er muslimerne, hvoraf langt de fleste er tyrkere. Der er også små grupper af katolikker, protestanter, jøder og Jehovas vidner.

Den selvstyrende, græsk-ortodokse munkerepublik Athos indtager en særstilling i samfundet. Athos blev grundlagt omkring år 960 og består af 20 middelalderklostre på en bjergkam på halvøen Halkidiki. Republikken huser et par tusinde munke og regeres af et parlament med 20 munke, en fra hvert kloster, og en ledelse på fire personer. Kun mænd og dyr af hankøn har adgang til Athos (bortset fra katte og høns).

Mad og drikke

Det græske køkken er berømt for dets indstilling med hensyn til vigtigheden af ingrediensernes friskhed, og den enkle tilberedning. Det at spise er en social begivenhed, og restauranter og caféer er fyldt med støj fra familier og venner der benytter enhver lejlighed til at bestille mere og mere mad og vin. Måltider, hvor man skal sidde ned, er derfor en festlig affære, da varme retter ofte leveres til en gruppe til deling, i stedet for til enkelte personer.

Forløbet er meget anderledes, og alt mad, der bliver bestilt, vil blive serveret, når det er færdig tilberedt, og ikke i en bestemt rækkefølge. De fleste måltider begynder normalt med en række af “orektika” (appetitvækkere) som stilles i midten af bordet og cirkulere blandt gruppen, hvor hver enkelt person enten med en gaffel eller med en ske, kan øse op på sin egen tallerken, så meget man nu ønsker af den pågældende ret.

Disse appetitvækkere er varme eller kolde, og består ofte af en slags dip, så som tzaatziki,(en yoghurt og hvidløgsdip), en fava (gule ærter der er pureret) og melitzanosalata (en ristet aubergine /æggeagtig dip); salater lavet af en blanding med tomater, agurker, sød peberfrugter eller gulerødder; oste, både friske og friturestegte; courgette/zucchini eller aubergine pomfritter) små oste eller spinat stykker; en tallerken med friturestegte fisk osv osv

Listen er uendelig, og enhver restaurant, by og region i Grækenland har sine egne specielle delikatesser.

For dem, der endnu har plads, efterfølges disse appetitvækkere af større tallerkener med grillet eller stegte kødretter eller fisk, eller måske en portion mayirefta (retter der har kogt i flere timer f.eks. i et ildfast fad) som den berømte moussakas. Deserter er som regel mere enkle affærer, så som frisk eller bagt frugt, en lille portion sød konfekt som halva (semolina) eller baklavas.

Denne slags restaurant- festmåltider er en ugentlig foreteelse i en græsk familie, men det græske køkken begynder og ender ikke her. Faktisk er mad fra gadesælgerene eller fast food på mange måder blevet integreret i deres kulinariske traditioner: en stykke friskbagt spinat- eller ostepizza fra det lokale bageri; en toast sandwich fyldt med skivet kød, skiver af grøntsager, og ost spredt ud over; eller et pittabrød foldet omkring en friskskåret skive kød fra spid blandet med frisk salat og tzatziki sauce, alt sammen skyllet ned med en lokal brygget øl eller sodavand.

På trods af bevidstheden om kalorierne, er denne form for mad, med vægt på friskhed, festlig stemning og enkelthed, blevet en vigtig del af Grækenland.

Alkohol, vin, øl og spiritus

Lokal producerede vine og øl er allerede tilgængelige i Grækenland, og man har forbedret kvaliteten i de sidste årti. Selv om retsina ( en udgået vin) stadig kan fås, er det ikke længere de lokales valg. Frisklavede vine kan fås fra hane i de fleste restauranter og offentlige steder, og skønt de kan variere meget i smag og kvalitet, er de gerne gode til at ledsage måltiderne. Vin på flaske er dyrere, men også mere ens i kvalitet, og nogle vinbønder (især Achaia Clauss i Peloponnese) kommer hele tiden med gode kvalitetsvine.

Selv om internationale bryggerier så som Heineken og Amstel har domineret grækernes ølmarked i mange år, bliver de hele tiden udfordret af lokale mærker så som Alfa og Mythos, som alle kan anbefales på en varm sommerdag.

Om muligt, bestil altid din øl i en flaske og ikke en dåseøl, da flaskerne bliver genbrugt, medens dåserne oftest bliver smidt væk, hvilket giver frygtelige moljøproblemer, især på de mindre øer. Hvis du har købt dem i en forretning med pant på flaskerne, så tag flaskerne med dig, og du vil få penge retur for flasken ved dit næste indkøb!!

Tilbøjeligheden i Grækenland med hensyn til at vælge spiritus er uden tvivl whisky, og da man ikke har egen lokal produktion, er der som regel et stort udvalg af amerikanske og skotske mærker. Ouzo, den traditionelle anislikør, kan være meget stærk (helt op til 45 procent) og findes i mange forskellige mærker, men drikkes gerne som aperitif sammen med vand og is, eller til et måltid mad (som regel sammen med fisk eller skaldyr). Ikke så ofte som en separat drink efter en middag.

Alkoholfrie drikke

Grækenland producerer mange forskellige slags af flasker med mineral vand, med mange forskellige sofistikerede indpakninger, og kan fås med eller uden brus. Mange restauranter vil servere vand på bordet i en kande, og da det græske vand tappet fra hanerne, næsten altid er behandlet med klor, er der ingen sundhedsfare, men stadigvæk de vil have et udvalg af vand på flaske hvis man ønsker det.

Friskpresset orange juice kan fås på alle græske barer og caféer, men der er et meget lille udvalg af andre slags frugt juicer. Der findes et antal af lokalt producerede long-life frugt juice mærker som sælges i supermarkederne, hjørne forretninger og barer, med forskellige bær (vissino) som er meget velsmagende, men den resterende liste over lokal produceret soft drinks er sørgelig nok kort.

Coca-cola og lignende mærker kan fås overalt, og den lokale producent (Ivi) producerer en ganske god lemonade, men hvis du er heldig at finde en af de få tiloversblevne lokale mærker af hjemmelavet lemonade, så prøv den: De er som regel altid sur og stærk i smagen, men er vældig forfriskende efter en dag under den ubarmhjertelige sol!!