Om hotellet

MarieB
Besøgt af
MarieB
fra Signatours

Canea Mare Hotel & Apartments

Første gang jeg besøgte Canea Mare Hotel & Apartments i Agia Marina, mærkede jeg med det samme, at dette var et familiedrevet hotel, hvor flere generationer deltager i driften og sætter en ære i at skabe en god stemning og en hyggelig atmosfære. Hotellet har mange stamgæster, og det er ikke tilfældigt – her er du personlig gæst og ikke et værelsesnummer. 

Hvis høj standard er det vigtigste for dig, når du skal vælge, hvor du skal bo på din næste ferie på Kreta, så skal du lede videre. Men hvis atmosfære og stemning vægter højest, så bør du bestemt overveje det familiedrevne og meget hyggelige Canea Mare Hotel & Apartments, der ligger i gåafstand fra stranden i Agia Marina, ca. 10 km fra Chanias gamle bydel. Hotellet er af relativ lav standard, men det er alligevel én af mine personlige favoritter i Chania, og jeg anbefaler Canea Mare til både voksne og børnefamilier, der gerne vil bo i hyggelige rammer til en god pris. 

Canea Mare har en fortovscafé/snackbar, som også er åben for gæster udefra. Her er fuldt hus, når der fx vises internationale fodboldkampe på storskærme. Bag hovedbygningen findes poolområdet med swimmingpool, separat børnepool og en lille græsplæne med et begrænset antal liggestole. Her er også poolbar, hvor værtsfamiliens yngre generation frister med kolde drinks, herunder en læskende, friskpresset appelsinjuice. Trænger du til en pause fra solen, er her en overdækket terrasse med caféborde. Om aftenen tændes der op i stenovnen, og du kan bestille værtens hjemmelavede pizzaer, som ifølge ham selv er Chanias bedste – og som i hvert fald er rigtig gode, efter min mening. 

Godt at vide

Hotellet er af relativ lav standard, og særligt værelser og lejligheder er enkelt indrettede og med møbler af ældre dato, men hotellet er rent og velholdt. 

Læs mere om Canea Mare Hotel & Apartments

Værelser

Hotellet har 44 enkelt indrettede værelser, studios og lejligheder, alle med balkon. Indretning og størrelse varierer, men hvad der måske mangler af komfort, er der kompenseret for med glade farver. Studios og lejligheder med 1 soveværelse har tekøkken med basalt køkkenudstyr. Morgenmad kan tilkøbes ved bestilling. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.
Alle værelser har:
  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Køleskab/minibar
Nogle værelser har:
  • Kitchenette (lille køkken)

Faciliteter på hotellet

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Canea Mare Hotel & Apartments

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Kort

Canea Mare Hotel & Apartments
Agia Marina Chania, Crete,
73014 Aghia Marina, Grækenland

  • Nærmeste strand: 75 m
  • Afstand til centrum: 0 m
  • Nærmeste by: 10 km

Anmeldelser

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Signatours’ blog.

Når du rejser med Signatours

Det skal være nemt billigt og sikkert at rejse på ferie med Signatours. Der er mange fordele her er nogle af dem...